En måde at starte sin sløjdundervisning på er at lade eleverne arbejde i grene af friskt træ og udfordre deres fantasi.

Inspirationen til emnet vækkes ved at vise billeder af flotte, farvestrålende forlæg. Fuglene skal have deres eget navn og kendetegn. Skal det være en glad fugl, en sangfugl, en vadefugl, en spillefugl, en spøgefugl eller Kloge Råge med briller eller Skrappe Dulla med de løftede øjenbryn?

5. klasse i sløjd går ud i hegnet ved skolen på jagt efter grene. Grenene bliver vendt og drejet og sætter fantasien i gang. Hvordan skal min fugl se ud? Hvad består den af? Jo, af hoved, krop og fødder, og så har den flotte farver!

Fuglene sættes sammen af flere grenstykker. Så eleverne skal tænke over, hvordan de forskellige grene kan sættes sammen, og hvordan de kommer til at se ud, når de er samlet.

Til hovedet bruges en gren med en sidegren. Grenen vendes på hovedet og sidegrenen bliver næbet, der spidses til med en kniv, og der snittes øjne, så der kommer liv i fuglens ansigt.

Kroppen laves af en tykkere gren med svaj. Den afbarkes, og der bores hul til halsen. Når hovedet er sat på kroppen, skal der snittes en overgang mellem dem. På kroppen kan der evt. også sættes en hale.

Benene laves af tynde grene, som afbarkes og snittes til i enderne, så de passer i hullerne i kroppen og fødderne. Benene kan være krogede eller lige, og en opgave er at finde balancen i den færdige fugl.

Fødderne laves ved at runde en gren i begge ender og flække den midt igennem med en kniv. Fødderne snittes til den endelige form med kløer og flade fodsåler.

Kroppen, benene og fødderne skal nu sættes sammen. Der skal bores huller i krop og fødder, og her skal eleverne være opmærksom på, at benene ikke skræver for meget, for så bliver det vanskeligt at bore hullet i fødderne.

Efter dette skal fuglene males. De enkelte dele males hver for sig, inden de samles. De sidste detaljer – fx briller og øjenbryn – tilføjes fuglenes ansigter, så de udstråler mere liv.

Forløbet evalueres ved en samtale med eleverne, hvor de fortæller om deres fugle, hvordan de er lavet, hvilket navn de har fået og om deres kendetegn, om det er en glad eller anden slags fugl.

Fuglene udstilles i en montre på skolen og beundres af kammeraterne.

Skemaet viser, hvorledes fagets CKF kan indgå i dette forløb:

• snit et hoved til din blyant
• spise- og drikkegrej, skæfter til køkkengrej
• “spil og leg”, ringspil, puslepind, drillepind
• små dåser
• smykker.

“Du skal lave dit eget yndlingsinsekt”.

Du kan blive bidt af insekter, og du kan tro, at du kan flyve. Myggen stikker og kører på cykel. Humlebien flyver, selv om den i virkeligheden slet ikke kan, og derfor må den bære skaterhjelm og beskyttelsesbriller.

Vi skal bruge træ, strandtræ, tråd, fluenet, tomme sodavandsdåser med forskellige farver, en saks til at klippe i de tynde metaldåser, forskellige tænger, perler, pailletter og et billede af dit yndlingsinsekt.

Du skal lave en skitse ved hjælp af billedet af dit insekt i den størrelse, som det færdige insekt skal have. Hvis kroppen skal være af træ, så føres skitsen over på det, og den saves ud på dekupørsaven. Den udsavede krop skal herefter bearbejdes med fil og sandpapir, dekoreres med brænder eller maling og påmonteres ben og antenner.

Som krop kan du også bruge et stykke strandtræ, som du tildanner og evt. bevikler med tråd. Insektets krop kan også fremstilles i viklet tråd.

Vingerne laves af de udklippede sodavandsdåser eller af fluenet og fastgøres på kroppen. Vingerne af fluenet kan dekoreres med indflettet tråd og/eller dekoreres med perler og pailletter.

Forløbet evalueres gennem elev-lærersamtale og en udstilling på skolen.

Skemaet viser, hvorledes fagets CKF kan indgå i dette forløb:

• bakken skal være rektangulær og opfylde bestemte mål
• bakkens bund skal laves af krydsfiner
• der skal på bundpladen klistres et billede, som den enkelte elev synes særlig godt om
• håndtagene skal designes selvstændigt, men være placeret i enderne af bakken
• bakken skal til sidst lakeres eller males med farver, der passer til det valgte billede.

Faserne i den proces, som eleverne skal igennem er: Inspiration, ide, planlægning, skitsering/tegning, udførelse og evaluering.

Inspirationen er her en samtale og en udstilling af forskellige bakker, billeder af bakker på opslagstavlen og på internettet vist på sløjdlokalets computer.

Ideen får eleverne gennem samtaler på baggrund af udstillingen og klassesamtalen. Derefter går de i gang.

Skitser til håndtag tegnes. Den udvalgte skitse klippes i pap i fuld størrelse.

Udførelsen: Til sidst har hver elev en brugbar skabelon, der overføres til det træ, eleven har valgt og høvlet. Der er mulighed for at arbejde i fyrretræ, teak eller frugttræ. Håndtagene saves ud med dekupørsave, og huller bores inden savning og bearbejdning af grebene i håndtagene. Derefter bliver bunden savet ud af en birkekrydsfinerplade, da birkefiner ikke flosser så meget som fyrrefiner. Bunden males evt. inden det udvalgte billede bliver klistret på med tapetklister. Nogle elever vælger dog at male, efter at billedet er sat på. Farver og dekoration drøftes med lærer og med kammerater. Mens bunden tørrer, saves sidelisterne ud og høvles. Når alle delene er bearbejdet, samles de med skruer og lim. Herefter bliver de malet eller lakeret. Det fastlimede billede lakeres to gange.

Evaluering af arbejdsprocessen og bakkerne foregår løbende. Farver og dekoration bliver afprøvet, ændret og diskuteret. Eleverne lader sig inspirere af hinanden og kan undervejs ændre på udtrykket. Den afsluttende evaluering er en udstilling i lokalet. Gennem hele processen tages billeder. Billederne lægges ud på klassens hjemmeside, så kammerater og forældre kan se processen og de flotte, færdige produkter. Skemaet viser, hvorledes fagets CKF kan indgå i dette forløb:

Om efteråret blæser det meget. 5. klasse havde sløjd de to første lektioner på dagen. Nogle elever havde medvind andre modvind på vej til skole. I vind er der en kraft. Kan den mon bruges? Ja, der er jo både vindmøller og sejlskibe. Hvordan ideen om at lave vindvogne opstod, kunne ingen siden huske. Men læreren greb ideen og opdelte klassen i grupper. Hvem kan lave den hurtigste vindvogn?

Der bliver aftalt følgende spilleregler: Vognene skal kunne køre på skolegårdens asfalt. De skal holde sig inden for målene 50x50x50 cm, og alle skal være færdige inden en bestemt dato.

I grupperne opstår en livlig diskussion. Kører en vindvogn bedre, når den har mange hjul på, eller når der er få? Er meder bedre end hjul? Skal vognen have sejl, propel eller evt. begge dele? Skal den kunne styres? Spørgsmålene er mange. Ingen af dem kan løses via tegninger og skalamodeller i fuld størrelse fremstillet i “hurtige og lette” materialer. Vognene må afprøves i praksis. Mange vindvogne skifter derfor udseende mange gange, inden de er færdige.

Nogle af grupperne lægger megen vægt på udseendet. Vognene får blomster og males i flotte farver. Andre er tilbøjelige til at inddrage særlige materialer som fx elektrikerrør og playmobilhjul. For alle grupper gælder det, at de må tage tiden uden for sløjdtimerne til hjælp. Således inddrages faget natur/teknik sammen med enkelte matematiktimer.

Da den aftalte deadline oprinder, kan det med spænding imødesete væddeløb starte. Ved hjælp af en støvsuger bliver vognene sat i gang, og med et stopur kan de enkelte vognes tid måles. Hver vogn får tre forsøg.

Efterfølgende giver eleverne bud på, hvorfor de enkelte vogne kørte, som de gjorde.

Skemaet viser, hvorledes fagets CKF kan indgå i dette forløb:

Opgave: “I skal lave et skærebræt.”

Lærer og elever indkredser den viden, eleverne tilsammen har ud fra deres erfaringer om brug af et skærebræt. Størrelsen – længden og bredden – afhænger af, hvad der skal kunne skæres på det. Det skal være let at gøre rent. Derfor må overfladen være glat, og der må ikke være for mange udskæringer.

Eleverne går i gang med overvejelser om design og materialer og med at tegne deres skærebræt på et stykke papir. Allerede her oplever eleverne samarbejdet med læreren om tegningens detaljer og praktiske hensyn, før den er klar til næste fase. Tegningen klippes ud og overføres til træstykket, som kan være høvlet på en eller flere sider.

Der bliver nu savet, høvlet, raspet, filet, slebet med slibepapir og oliebehandlet. Skærebrættet bliver til. Det kan have form som fx en fisk, en gris, et hestehoved eller et løg. Evt. kan skærebrættet være forsynet med et håndtag i den ene ende.

Skemaet viser, hvorledes fagets CKF kan indgå i dette forløb:

En klasse skal arbejde med sodavandsdåser. Dåserne er lavet af aluminium og meget tynde i materialet. At arbejde med disse dåser giver udfordringer til elevernes kreativitet.

Dåserne klippes lettest op fra toppen fra det hul, man drikker af. Her er en metalsaks bedst. Når kanten er skåret igennem, er en almindelig saks til papir imidlertid mest velegnet. En nedstryger er slet ikke god. For at undgå at skære og rive sig på kanten, skæres dåsematerialet til sidst på skæremaskinen beregnet til papir. Herefter fås et tyndt materiale, der kan anvendes næsten som papir. Huller kan bores, men bedst hugges de med huggepiber. Ved at lægge metaltråd og -forme under materialet kan der hamres mønstre i det.

Tyndt aluminiumsmateriale rummer muligheder for at fremstille forskellige ting som: Trillefløjter, firkantede æsker, flettede julehjerter mv.

Ønsker man at bibeholde dåseformen, kan denne bruges som fx fyrfadslyseholder, beholder til lysestøbning eller lampeskærm. Ved at inddrage almindelige konservesdåser åbnes der for større muligheder. Disse konservesdåser kan loddes og bearbejdes med metalværktøj, der findes i sløjdlokalet.

På www.emu.dk findes der undervisningsbeskrivelser med udgangspunkt i dåser.

Skemaet viser, hvorledes fagets CKF kan indgå i dette forløb: