I sløjd præsenteres mange forskellige materialer, teknikker, maskiner og meget værktøj. Gennem det praktiske arbejde og dialog udvikles elevernes faglige formåen, og korrekte fagudtryk læres. I nogle processer er materialet udgangspunkt for opgaven og arbejdsprocessen, i andre sammenhænge skal eleven vælge materiale til sit produkt ud fra specifikke krav.

Et af de gængse materialer i sløjd er fyrretræ. Det har mange fortrin som sløjdmateriale. Fyrretræ hører til de bløde træsorter, samtidig med at det er relativt stærkt og let at bearbejde med håndværktøj. Prisen er forholdsvis lav, og det er let at skaffe. Alligevel er det en god ide også at have andre træsorter på lager, fx lindetræ, som er fortrinligt til snitteopgaver, frugttræ, hvis afvekslende og smukke lasur er velegnet til eksempelvis smykkefremstilling, eller man kan vælge at anskaffe udenlandske sorter, som fx det mørke teaktræ.

Der vil utvivlsomt også opstå behov for plademateriale af træ. Her er krydsfineren med den begrænsede tykkelse og kraftige styrke god til mange ting. Også spånplade, masonit og MDF-plader kan med fordel finde anvendelse i undervisningen.

Et emne i sløjd kan direkte sigte mod at anvende friskfældet træ eller friske grene, som de fleste skoler vil have mulighed for at skaffe enten gratis eller alene for udgiften til transport. I friskfældet tilstand er de fleste træsorter lette at arbejde med, da grovbearbejdningen kan ske i huggegård eller i selve sløjdlokalet ved hjælp af en grovtandet sav, kløvejern, kiler eller huggeredskaber. Finbearbejdningen sker med sløjdlokalets almindelige værktøj, hvor en fintandet sav og kniven på kort tid fører eleven frem til et resultat, der kun mangler den endelige finish – efter tørring – med slibning og oliebehandling.

Friskfældet træ er velegnet til at fremstille håndtag til enkle redskaber eller fuglekasser. Andre muligheder er at anvende det friske træ til udhugning af masker og skåle. Ved drejning har det den fordel frem for tørt træ, at det ikke støver ved bearbejdning. Til gengæld skal man være opmærksom på særlige vilkår for opbevaring og efterfølgende tørring af det våde træ. En anden ting børn elsker at lave er fantasifigurer af grene, fx “norske skovtrolde”. Her kommer elevernes fantasi, kreativitet og evne til at se muligheder i en kroget gren til sin ret.

Tynde træmaterialer som hyld og pil lægger op til megen leg og kreativ udnyttelse, fx i form af masker, kurve, vægprydelser og lignende. Oplevelsen ved at frembringe toner på en pile- eller hyldefløjte, som man selv lige har skåret, er ubeskrivelig.

Forskellige typer metal vil indgå i undervisningen. Jernmateriale som plader i relativ tynde tykkelser, fladjern og rundjern er anvendeligt i mange sammenhænge. Messing, som er forholdsvist let at bearbejde i kold form, er et populært materiale i sløjd, nok især på grund af den gyldne farve. Kobberplade anvendes ligeledes. Andre lette materialer som zink og aluminium er også gode at have i sløjdlokalet.

Indføring i brug og bearbejdning af metaller kan ske på mange forskellige måder. Metallernes egenskaber gør dem hver især specielt velegnede til bestemte formål. Kobber er velegnet til drivning, men også tin, messing og aluminium er udmærkede. Tin har et lavt smeltepunkt og er et godt støbemateriale. Til smedearbejder anvendes oftest stål (jern).

Træ og metal er de grundlæggende materialer, som eleverne arbejder med i sløjd, men andre materialer kan også indgå i undervisningen. Det kan være ben, horn, læder, glas, sten, ler, cement, akryl, stof, tekstiler m.m. Desuden rummer genbrugsmaterialer mange muligheder for anvendelse og kan i øvrigt bidrage til relevante diskussioner om forbrug, miljø og genbrug.

Ben og horn kan indgå i fremstilling af fx smykker, armbånde, ringe og skeer. Da horn bliver blødt ved opvarmning, er det et oplagt materiale til fremstilling af skeer. Læder, som findes i mange tykkelser og kvaliteter, kræver en del specialværktøj til forarbejdningen, men er et fint materiale til fremstilling af fx bælter og knivskeder. Glasperler kan fremstilles ved brug af almindelige gasbrændere; men ved fremstillingen af større glasarbejder kræves en ovn. Sten bearbejdet i en tromle eller på en stenslibemaskine kan bruges til fx vedhæng, ringe og brocher.