Faget sløjd er dynamisk og under stadig udvikling og tilpasning til et samfund og en skole i hastig forandring. Undervisningen får substans gennem lærerens didaktiske overvejelser, begrundelser og refleksioner over fagets mål og indhold, som er udtrykt i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Sløjdlæreren må imidlertid i sin faglighed og didaktiske overvejelser forholde sig til, hvad der er væsentligt i faget – forholde sig til fagets faglighed og kerne, til fagets grundfortælling. Hvad er det væsentlige i sløjdundervisningen? Hvad er det, eleverne skal have med “i rygsækken” fra sløjdundervisningen?

Det er et særkende i sløjd, at eleverne arbejder manuelt. Eleverne lærer at håndtere værktøj og forarbejde materialer ved at gøre det selv. Måden, de lærer på, er ved at se, hvad læreren gør. Selvfølgelig forklarer læreren, hvordan man håndterer værktøj og materiale; men det er især ved at se lærerens beherskelse af færdighederne, at eleverne forstår, hvordan man gør. Herefter kan de opøve deres egne færdigheder og lidt efter lidt blive dygtigere på det håndværksmæssige område.

Omdrejningspunktet for undervisningen i sløjd er således det praktiske, konkrete arbejde i en værkstedssituation, hvor materialer underordner sig elevernes bevidste forarbejdning med værktøj og maskiner. Resultatet af undervisningsprocessen fremstår herved som et konkret rumligt produkt – en ting, som eleven kan forholde sig til og reflektere over.

Det er væsentligt at understrege, at skolen ikke skal uddanne håndværkere; men den skal igennem sløjdundervisningen give eleverne mulighed for at arbejde med fagets områder, så de erhverver sig et vist mål af færdigheder. Det er med færdighederne som grundlag, at eleverne bliver i stand til at gennemføre designprocesser fra ide til produkt. Det er gennem sikkerheden på færdighedsområdet, at eleverne opnår en øget tillid til egne muligheder. Eleverne bliver i stand til at tage initiativ, se nye og anderledes muligheder, når opgaver skal løses, ikke kun i sløjd og tværfaglige sammenhænge, men også i deres fremtidige virke i arbejde og fritid.

Oplevelsen, legen, glæden og udfordringen ved at omsætte egne ideer, fordybe sig i processen og kunne forarbejde fagets materialer til konkrete produkter og udtryk er det grundlæggende og det karakteristiske for faget.

Men nok så vigtigt er det gennem processen opnåede ikke-målelige produkt. Eleven former materialet i en formålsbestemt proces, og materialet former eleven. Der er tale om en dannelsesproces. Gennem sløjd åbnes der en mulighed for kreativ og konstruktiv udfoldelse, hvorved eleverne udvikles alsidigt.