Design som begreb har mange definitioner alt efter, om det drejer sig om håndværk, kunsthåndværk eller industriel design. Her defineres begrebet design som udformning af ting, der tager hensyn til både funktion, æstetik og kommunikation. Dette indebærer, at der foretages bevidste valg i forhold til, hvordan tingene skal bruges, se ud og hvilke signaler, de skal sende.
Eleverne stilles over for et problemkompleks, som skal løses. Det kan være et ønske om en opbevaringsplads til et eller andet, en udsmykning til værelset, en konstruktion, som skal kunne køre eller bevæge sig. Der er et væld af muligheder. Det centrale er, at eleverne udfordres til at skabe et produkt, som opfylder visse krav med hensyn til form, funktion og æstetik.
I starten af processen må der gives mulighed for at inddrage et bredt spekter af inspirationskilder. Eleverne kan fx lade sig inspirere af produkter, som opfylder nogle af de krav, som skal tilgodeses. De kan eventuelt anvende litteratur, internettet og undersøge lignende produkter fra egen eller fra andre kulturer. De kan diskutere problemstillingen med andre. Inden selve produktfremstillingen starter, er det vigtigt, at arbejdet planlægges. Hvilke materialer er anvendelige, når krav til udseende er vigtigt? Hvilket værktøj skal bruges? Hvilke samlingsmetoder kan benyttes? Hvilken overfladebehandling er ideel? Hvor lang tid vil processen tage? Det er nogle af de forhold, som eleverne med lærerens hjælp skal prøve at klargøre. Elevernes eksperimenter fx med forskellige materialer, teknikker, former og farver er væsentlige i processen. Der er altså ikke tale om imitation af eksisterende produkter, men derimod om design som en aktiv problemløsning.
Når ideen begynder at tage form, skal eleverne på en eller anden måde anskueliggøre den. Læreren skal gennem undervisningsperioden lære eleverne forskellige former for anskueliggørelse fra skitser til brugbare arbejdstegninger og modeller i simple materialer.
I planlægningsfasen skal læreren med sin større viden og erfaring komme med løsningsforslag på et givent problem. I begyndelsen bør opgaverne være afgrænsede og overskuelige og kunne løses på få undervisningsgange, så eleven hurtigt når det færdige produkt. Læreren kan i starten hjælpe ved at bestemme flere af kriterierne for produktet. På denne måde kommer eleverne omkring relevante materialer, værktøj og teknikker og opøver herigennem de grundlæggende færdigheder. Gradvist skal eleverne tage mere del i planlægningen for til sidst at overtage den helt. Det er lærerens fornemste opgave at guide og vejlede eleverne under hele processen, så hver enkelt har størst chance for at lykkes med opgaven.
Under udførelsen af produktet kan der opstå uforudsete problemer, der gør, at eleven må revurdere sine valg tidligere i processen og finde på nye løsninger. Eleven skal måske lære nogle nye arbejdsteknikker eller stifte bekendtskab med et nyt materiale for at kunne opfylde kriterierne.
Evalueringen har to former. Den løbende evaluering, som foregår undervejs i processen, fx i form af samtale i forbindelse med lærer- eller kammerathjælp, og den afsluttende evaluering, som foretages sidst i forløbet. Også den afsluttende evaluering har mange former, og læreren bør sørge for, at eleverne får erfaringer med forskellige former for præsentation at produktet.
En helt tredje form for evaluering finder sted, når eleven bearbejder materialet og erfarer, om det er hårdt eller blødt, nemt eller svært at forarbejde og umiddelbart indretter sine arbejdsmåder derefter.
En vigtig grund til at beskæftige sig med design er, at arbejdet er en kilde til stor glæde for de fleste. I designprocesser er der sat fokus på skabende håndværk med personligt udtryk som resultat. Det personlige udtryk opstår ved at give tanker, ideer og følelser en konkret form og ved at eksperimentere med form og materialer.
Der kan sættes fokus på det skabende og det eksperimenterende gennem fremstilling af både håndværksmæssige produkter og fx billedmæssige og skulpturelle udtryk.
Når der i sløjd arbejdes med fremstilling af ting, vil det færdige produkt kunne placeres inden for spændingsfeltet Form, Funktion og Udtryk. De tre parametre vil være til stede i alle arbejder, men vægtningen kan være forskellig. Ved arbejde med fremstilling af brugsting vil funktionen og formen være i forgrunden og udtrykket afledt heraf. Ved at arbejde med særligt fokus på skabende processer vil det personlige udtryk og dermed kommunikationen og signalværdien være det essentielle. Formen hører i den forbindelse tæt sammen med udtrykket, og funktionen er mere eller mindre – måske slet ikke – til stede.
I denne måde at arbejde på tages der udgangspunkt i en tanke, ide eller følelse, som skal komme til udtryk i et konkret produkt. I produktfremstillingen skal eleverne forholde sig til, hvilken form og hvilken funktion produktet skal have, og hvilket udtryk det signalerer.
At skabe betyder vel egentlig at “nyskabe”, men for eleverne i en sløjdproces/ designproces vil det også handle om at “genskabe” – altså at “kopiere” noget, der er set før, men som for den enkelte elev er nyt og grænseoverskridende. At “re-designe”. En definition på design er, at design er at forbedre ting ved at reorganisere dem på en måde, så de udvikles. Det handler for den enkelte elev om at skabe sin egen identitet og opleve tilliden til egne muligheder.