Undervisningsministeriet

Fælles Mål 2009 - Sløjd

Faghæfte 10

Bo–bedre–bedst!

Forestil dig, at du skal flytte på værelse. Dine forældre vil forære dig en ny seng, en stol og et skrivebord. Din opgave bliver nu at indrette dig praktisk og skabe hygge og stil. Du skal skabe din helt egen “hule” og være din egen “hule-kvinde/mand”.

  • Hvor skal du lægge eller hænge dit tøj?
  • Hvad skal dit musikanlæg stå på?
  • Hvad med dine cd’er og dvd’er?
  • Hvad skal du stille din sodavandsflaske på, når du ser tv?
  • Skal du have en ting at lægge fødderne op på?
  • Hvor skal du placere din favoritbog?
  • Og hvad med bladene?
  • Hvor skal din gæst sidde?
  • Hvordan vil du gøre det hyggeligt på værelset?
  • Hvad med nipsting og pyntegenstande?
  • Skal du have “kunst” på væggene, og “kunst” stående rundt omkring?
  • Skal du lave spil til at fordrive fritiden med?
  • Med hvilken stil skal du indrette dig?

Disse, andre og flere spørgsmål bedes du overveje, inden du beslutter dig for, hvad du vil gå i gang med at designe.

Du skal med vejledning af læreren begynde en designproces og gennemføre den, for til sidst at stå med dit eget personlige produkt eller flere, som ikke findes helt magen til.

Som dokumentation og fastholdelse af forløbet fører du en logbog, hvori der laves skitser og arbejdstegninger, og hvor der indsættes billeder. Billederne lægges også på skolens hjemmeside, så forældre og andre interesserede kan følge med.

Som inspiration og for at knytte an til den klassiske, danske møbeldesign og se frem på de unge, nutidige designere vises film med fx stolemageren Hans Jørgen Wegner og med arkitekten Arne Jacobsen.

Hvilke produkter kan der komme ud af ovenstående oplæg? Fx forskellige små møbler, som en musikbænk, cd-/dvd-reol, boghylde, taburet og et lille bord og et skab. Desuden kasser til opbevaring, en knagerække, drejede skåle, en stumtjener, collager/ikoner til væggene, forskellige rammer til plakater og billeder, en skulptur, forskellige spil og smedede eller drejede lysestager.

Dette oplæg giver med andre ord eleverne mulighed for at arbejde med fagets dybde og bredde og med en bred vifte af materialer og teknikker.

Forløbet afsluttes med en udstilling på skolen.

Skemaet viser, hvorledes fagets CKF kan indgå i dette forløb:

“Ud med snøren”

Der er mange, som har ytret interesse for fiskeri og friluftsliv. På den baggrund samt af faglige og sociale årsager bliver det besluttet at arbejde med dette emne, og at det skal afsluttes med, at hele sløjdholdet skal på en fælles fiske- og friluftstur.

Holdet taler om, hvordan emnet kan gribes an. Nogle foreslår en brainstorm af de ting, der kan fremstilles, og der bliver efter overvejelser hver for sig skrevet en fælles liste af ting, der er brug for af grej til fisketuren.

Listen omfatter blandt andet følgende: Kasse til fiskehjulet og/eller til blink og woblere, holder/spyd til fiskestangen og til sodavandsflasken/- dåsen, blink og woblere, en stol/skammel/taburet, en fiskekniv med skede, stav til at gokke fisken, fangstnet, fangstkrog, røgeovn, et skovkomfur og en pande.

Her vil nogle hold sikkert stoppe, og eleverne vil udvælge en eller flere af tingene, som de fremstiller. Men der vil også være mulighed for yderligere fordybelse. Det kan fx foregå således:

Når ovennævnte liste er lavet, samtales om nogle af tingene kan kombineres. Kan det ikke være fristende og interessant af lave en ting, som ingen andre ejer, eller som i hvert fald har sin helt egen personlige form, funktion og udtryk?

Resultatet bliver, at holdet stiller sig den opgave at designe en “tre-i-én” ting, der skal kunne anvendes som en “sidde-opbevarings-transport” ting.

Eleverne går derefter i gang med at finde ideer og inspiration, at skitsere, overveje materialer og teknikker, lave en model og søge vejledning hos læreren. Dernæst tager de fat på selve fremstillingsfasen, med afprøvning af teknikker, praktisk arbejde, eksperimenter og fordybelse. Noget lykkes andet må laves om.

Til sidst står eleverne med deres færdige produkter, der må stå deres prøve på selve fiske- og friluftsturen. Proces og produkt bliver fastholdt ved hjælp af logbog og billeder. Tingene evalueres og udstilles.

Skemaet viser, hvorledes fagets CKF kan indgå i dette forløb:

“Skaberi”

Du skal skabe et personligt skab til nogle af dine ting.
– det skal kunne lukkes/låses.
– skab et skab, der fortæller sin egen historie.
– skab et skab, der har sit eget udtryk og funktion.

Et skab med personligt udtryk kan dels laves af genbrugsmaterialer eller dels af nye, ubrugte materialer, som fx kan patineres for at komme til at se brugte ud, give et bestemt udtryk og for, at de evt. skal bruges sammen med genbrugsmaterialer.

Inspiration og igangsætning:
Hent inspiration i materialerne, hvor er de fundet, og hvad kan de fortælle eller i tidsskrifter, på internettet eller lignende steder.

Sæt fantasien i gang. Hvad kommer I til at forestille jer, når I tænker på ord, som indeholder ordet “skab”, eksempelvis: Venskab, morskab, djævelskab, klogskab, fuldskab, dovenskab, hundegalskab, fortsæt selv!

Lav en skitse af dit skab. Fremhæv evt. en detalje, der kan gøre dit skab unikt. Det kan fx være en samling, et håndtag eller et beslag.

Du skal føre logbog, dvs. beskrive arbejdsprocessen og de oplevelser, du har haft fra ide til færdigt produkt. Hvad har du gjort? Hvilke problemer er du stødt på? Hvordan har du løst dem?

Designprocessen fastholdes foruden ved logbogen også gennem billeder.

Logbogen skal bruges til evalueringen af forløbet.

Skabene udstilles på skolen.

Skemaet viser, hvorledes fagets CKF kan indgå i dette forløb:

Smykker og design

I 9. klasse vil eleverne gerne “skabe sig selv”, udsende bestemte signaler til deres omgivelser gennem fx deres påklædning og smykker for at forme og finde deres egen identitet. Derfor er det oplagt at arbejde med emnet:

“Smykker og design – i en kombination af træ, metal, læder og tekstil”.

Med inspiration i former i naturen og kulturen, i plantevækst eller arkitektur fremstilles et smykke – en broche eller hængesmykke. Smykket skal udvikles gennem en designproces fra ide til færdigt, personligt produkt. Processen skal fastholdes ved hjælp af logbog med skitser og digitale billeder.

Lærerens oplæg til motivation og inspiration bliver givet ved en udstilling af billeder hængt op på opslagstavler suppleret med en billedserie af forskellige organiske og konstruerede former, plantevækst og arkitektur, altså former i naturen og kulturen. Dernæst præsenteres eleverne for en gennemgang af et eksempel på en konkret designproces fra ide til færdigt produkt og evaluering. Der bliver også talt om æstetik og udtryk, ligesom der lægges op til de aktuelle muligheder for materialevalg og teknikker og enkeltheden i udtryk og materiale. For at fastholde arbejdsprocessen bliver nogle principper for udfærdigelse af en logbog ligeledes præsenteret.

Som fælles fagligt afsæt til det skabende håndværksmæssige arbejde etableres et par workshops med præsentation og gennemgang af nogle faglige teknikker inden for træ, metal, læder og det tekstile område. Det er nødvendigt med faglige færdigheder og kundskaber i den kreative designproces. Der instrueres og undervises i eksempler på snoning og fletning af metaltråd og samlingsformer af metaller. Bearbejdning og overfladebehandling af læder samt præsenteret muligheder inden for det tekstile område.

Forud for dette forløb kan der i stedet være gået nogle faglige “mesterlære”- undervisningsgange. Eleverne skal efter disse oplæg gå i gang med deres egne arbejdsprocesser med tilhørende fastholdelse i logbog med skitser og billeder. Der bliver fremstillet unikke smykker og arbejdet intenst i dialog og med vejledning af læreren. Smykkerne og undervisningsforløbet evalueres med udgangspunkt i elevernes logbøger og et besvaret evalueringsskema. Smykkerne vil herefter være en del af elevernes påklædning og identitet.

Skemaet viser, hvorledes fagets CKF kan indgå i dette forløb:

Udtryksfuld ramme

Elever i 9. klasser får til folkeskolens afgangsprøve følgende opgave:

“Du skal fremstille en udtryksfuld indramning af et billede.”

I prøveoplægget står endvidere:

“Du skal forestille dig, at du står med et billede, som skal indrammes eller indgå i en opstilling, hvor det, som billedet udtrykker, aflæses i sammenhæng med indramningen. Billedet må du selv vælge. Kravet til opgaven er, at der udføres en ramme, en indramning, som du selv udtænker og altså ikke en traditionel indramning.” Sidst i opgaven står: “Billedet kan også være en del af en ting. Du skal forestille dig, at billedet har stor betydning for dig, eller for en, du vil give det til”.

Efter denne indledning oplister læreren forskellige forhold, den enkelte elev skal overveje, inden hun eller han går i gang med opgaven. Det er overvejelser om, hvorvidt billedet skal stå på bordet, om det skal være rumligt eller fladt, og om det skal indeholde et eller flere billeder.

Læreren opridser herefter en mulig arbejdsgang indeholdende bl.a. punkterne:

tegn en skitse, tegning, hvor man kan aflæse, hvilke ideer du har

skriv dine overvejelser ned i en logbog undervejs.

Herefter følger en liste over de materialer, eleverne må benytte: Træ i alle tilgængelige sorter, finer og spånplader, jern og andre materialer, pap, papir, plastik, skrammel.

Endelig gøres rede for, hvad der særligt vil blive lagt vægt på ved bedømmelsen.

Se prøvebekendtgørelsen: “Vejledning til prøven i faget sløjd som valgfag”.
www.skolestyrelsen.dk

Skemaet viser, hvorledes fagets CKF kan indgå i dette forløb: