Loven om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge giver kommunerne mulighed for at oprette særlige tilbud om grundskoleundervisning uden for rammerne af folkeskoleloven. De særlige tilbud om grundskoleundervisning vil være et alternativ eller supplement til folkeskolens undervisning i modtagelsesklasser.

Formålet med henvisningen til de særlige tilbud er, at eleverne opnår de personlige, sociale og faglige kompetencer, der kræves for, at de hurtigst muligt kan blive en del af almenområdet i folkeskolen, på en ungdomsuddannelse eller ved et lignende tilbud. Eleverne kan maksimalt deltage i tilbuddet i to år.

Fritstående tilbud

Kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning skal oprettes som fritstående tilbud uden for rammerne af folkeskolen. Bestemmelser i folkeskoleloven finder derfor kun anvendelse for de særlige tilbud om grundskoleundervisning i det omfang, det fremgår af loven.

Krav til undervisningen

Undervisningen, der skal gives inden for børnehaveklassen og 1.-9. klassetrin, skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

At undervisningen skal ”stå mål” med folkeskolen betyder, at slutmålene og delmålene kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og dermed også med de mål, der gælder for folkeskolens undervisning.

Henvisning til tilbuddet

Kommunen kan henvise tosprogede børn og unge i den undervisningspligtige alder til det særlige tilbud om grundskoleundervisning, hvis det konkret vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til det særlige tilbud om grundskoleundervisning i stedet for den almindelige undervisning i distriktsskolen. Denne vurdering svarer til den, som foretages efter folkeskoleloven i forhold til folkeskolens modtagelsesklasser.Målet for undervisningstilbuddet er at få de tosprogede børn og unge indsluset i den almindelige folkeskole eller i øvrig uddannelse eller arbejde. Eleverne kan maksimalt deltage i tilbuddet i to år.

Overflytning til distriktsskolen af børn i den undervisningspligtige alder skal ske tidligere, hvis muligt. Der skal derfor løbende foretages en konkret vurdering af den enkelte elevs sprogudvikling.

Kommunen kan mod hel eller delvis betaling tilbyde udlændinge under 25 år, som ikke er i den undervisningspligtige alder, at deltage i særlig grundskoleundervisning.

Udgifter påhviler kommunalbestyrelsen

Alle udgifter ved kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til børn og unge i den undervisningspligtige alder påhviler kommunalbestyrelsen. Derfor kan kommunalbestyrelsen ikke opkræve forældrebetaling for undervisningen. Der skal dog opkræves betaling af forældre til børn, der er optaget i skolens skolefritidsordning.

Kommunen vil mod hel eller delvis betaling kunne tilbyde tosprogede unge under 25 år, som ikke er i den undervisningspligtige alder, at deltage i særlig grundskoleundervisning, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det konkret er det mest relevante undervisningstilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give fuldt eller delvist tilskud til betalingen.

Hvornår trådte loven i kraft

Loven om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge trådte i kraft den 1. august 2016. Loven gælder derfor fra skoleåret 2015/16.

Loven ophæves automatisk den 31. juli 2021. Ophævelsen af loven betyder, at undervisning i særlige tilbud om grundskoleundervisning skal ophøre senest den 31. juli 2021, medmindre Folketinget vurderer, at muligheden for undervisning i de særlige tilbud opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov.

I modsat fald vil eleverne i de særlige tilbud skulle overgå til undervisning i folkeskolen, herunder efter omstændighederne i modtagelsesklasser, fra og med den 1. august 2021.

Spørgsmål og svar

Hvordan oprettes kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning?

Kommunalbestyrelsens beslutning om oprettelse af et kommunalt særligt tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge skal træffes på et møde. Da kommunalbestyrelsens møder er offentlige, sikres der derved mulighed for, at oprettelsen af et tilbud i kommunen kan blive et tema i den lokale debat.

I forbindelse med oprettelsen af tilbuddet skal kommunalbestyrelsen fastsætte mål og rammer for det enkelte tilbuds virksomhed, herunder bevillinger og økonomiske rammer, tilbuddets omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, undervisning i fritiden, antal skoledage samt rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde m.v.

Kan kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning have en skolefritidsordning?

Kommunalbestyrelsen kan på et møde træffe beslutning om at oprette en skolefritidsordning ved de særlige tilbud. Beslutningen kan træffes i forbindelse med oprettelsen af tilbuddet eller på et senere tidspunkt.

Hvilke elever kan henvises til tilbuddet?

Kommunen kan henvise tosprogede børn og unge i den undervisningspligtige alder til det særlige tilbud om grundskoleundervisning, hvis det konkret vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til det særlige tilbud om grundskoleundervisning i stedet for den almindelige undervisning i distriktsskolen. Denne vurdering svarer til den, som foretages efter folkeskoleloven i forhold til folkeskolens modtagelsesklasser.

Målet for undervisningstilbuddet er at få de tosprogede børn og unge indsluset i den almindelige folkeskole eller i øvrig uddannelse eller arbejde.

Eleverne kan maksimalt deltage i tilbuddet i to år. Overflytning til distriktsskolen af børn i den undervisningspligtige alder skal ske tidligere, hvis muligt. Der skal derfor løbende foretages en konkret vurdering af den enkelte elevs sprogudvikling. Det må derfor også forventes, at der vil være et tæt samarbejde mellem de særlige tilbud og folkeskolen

Kommunen kan mod hel eller delvis betaling tilbyde udlændinge under 25 år, som ikke er i den undervisningspligtige alder, at deltage i særlig grundskoleundervisning.

Har forældre til eleverne frit valg af undervisningstilbud?

Forældrene kan vælge, at deres barn skal deltage i særlig grundskoleundervisning et andet sted eller deltage i et tilsvarende tilbud i en modtagelsesklasse i folkeskolen, hvis der er ledig kapacitet.

Forældrene kan efter grundloven også vælge selv at sørge for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Dette kan enten ske ved optagelse på en fri grundskole eller ved hjemmeundervisning.

Skal undervisningen ved de særlige tilbud om grundskoleundervisning følge folkeskolelovens bestemmelser om Fælles Mål?

Der er tale om fritstående tilbud uden for rammerne af folkeskoleloven. Folkeskolelovgivningen finder derfor som udgangspunkt ikke anvendelse for de særlige tilbud om grundskoleundervisning.

Undervisningen ved de særlige tilbud om grundskoleundervisning vil, ligesom det gælder for fx de frie grundskoler, skulle stå mål med den undervisning, der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte slutmål og delmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner. Det er hermed forudsat, at slutmål og delmål vil skulle stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I det omfang det er relevant, vil kommunalbestyrelsen skulle udarbejde undervisningsplaner for de forskellige fagområder.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har fastsat slutmål og delmål for undervisningen m.v., finder folkeskolens regler om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) anvendelse.

At undervisningen vil skulle stå mål med folkeskolen betyder, at slutmålene og delmålene skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og dermed også med de mål, der gælder for folkeskolens undervisning.

Hvor mange undervisningstimer skal eleverne have?

Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter elevernes undervisningstimetal.

Ved fastsættelsen af undervisningstimetallet skal der tages hensyn til, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Hvilke kvalifikationskrav stilles til personalet?

Loven indeholder ikke formelle kvalifikationskrav til det undervisende personale. Det er kommunalbestyrelsen, der vurderer, hvorvidt en ansøger til en stilling har de fornødne pædagogiske og faglige forudsætninger for at varetage undervisningen,

Personer, som ansættes til at undervise ved det særlige tilbud om grundskoleundervisning, skal kunne varetage opgaven på forsvarlig vis – de skal have fornøden pædagogisk sagkundskab, men ikke nødvendigvis i form af uddannelsen til lærer i folkeskolen.

Hvordan sikres kvaliteten af undervisningen ved tilbuddene?

Det er den enkelte kommunalbestyrelses ansvar at sørge for, at undervisningen i det særlige undervisningstilbud står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at alle elever får en undervisning, som modsvarer deres forudsætninger og behov.

I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.

Indholdet af handlingsplanen afhænger af den konkrete situation, og hvilke udfordringer den pågældende kommune står overfor.

Kommunerne har en væsentlig interesse i, at de flygtningebørn, der kommer til kommunen, lærer dansk og får en god skolegang, så de kan få en god overgang til det almene tilbud i folkeskolen og efterfølgende komme videre i uddannelse og arbejde.

Kan kommuner henvise elever til særlige tilbud om grundskoleundervisning i andre kommuner?

Kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en anden kommune henvise elever til undervisning ved et tilbud om særlig grundskoleundervisning i den anden kommune.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 1, hvorefter en kommunalbestyrelse efter overenskomst med en anden kommune kan henvise elever til undervisning i den anden kommunes skoler.

Kan et tilbud etableres i en del af en eksisterende skolebygning?

Kommunalbestyrelsen vil kunne oprette det særlige tilbud om grundskoleundervisning i egne lokaler. Der vil dog ikke være noget til hinder for, at eventuelle ledige lokale på en folkeskole benyttes under forudsætning af, at der er en klar institutionel adskillelse mellem det særlige tilbud og folkeskolen.

Sidst opdateret: 20. marts 2017