Krav til skolernes kvalitetsarbejde forenkles, og skolerne skal i stedet forpligtes til at arbejde for de retningsgivende mål.

De retningsgivende mål:

  • Skolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Det betyder blandt andet, at alle elever, uanset social baggrund, får realiseret deres potentiale bedst muligt.
  • Elevernes trivsel i de gymnasiale uddannelser skal styrkes. Målet skal ses som en naturlig forlængelse af de nuværende trivselsundersøgelser.
  • En større andel af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse. Samtidig skal eleverne være bedre rustet til at tage en videregående uddannelse. Et aftagerpanel fra de videregående uddannelser skal bidrage til vurdering af kvaliteten af de gymnasiale uddannelser.

Ubureaukratisk mål

Målene skal give ledelsen og lærerne på de enkelte institutioner bedre muligheder for at udvikle skolerne og undervisningen i overensstemmelse med de lokale vilkår.

Unødvendige krav og procesreguleringer fjernes. På den måde får skolerne friere rammer i tilrettelæggelse af undervisningen. Afbureaukratiseringen gennemføres i en proces, hvori der indgår forslag fra sektoren.

Opfølgning og konkrete mål

Til hvert af de retningsgivende mål knyttes konkrete mål, så udviklingen kan følges på nationalt plan og på den enkelte institution.

De konkrete mål for den enkelte institution fastlægges af den pågældende institution. De konkrete mål afgrænses med udgangspunkt i frafald, løfteevne, fagligt niveau, eksamensresultater, overgang til videregående uddannelser og trivsel.

Samme data bruges til konkretisering af målet om at mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes resultater.

Konkretiseringen af målene skal som udgangspunkt bygge på eksisterende data, bortset fra nye årlige trivselsmålinger og indsamling af data fra aftagerpanel.

Sidst opdateret: 24. februar 2017