Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Inklusion

Læs om baggrunden for omstilling til øget inklusion i folkeskolen og om de love og regler, der ligger til grund for omstillingen.

Inklusionsfremmende styringsmodeller

Boern med haenderne over hinanden

En rapport om forskellige inklusionsfremmende styringsmodeller analyserer otte forskellige kommuners brug af styringstiltag, der kan fremme inklusion på folkeskoleområdet.

Omstilling til øget inklusion

Glad pige

Flere elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige undervisning.

Regler for inklusion

Paragraftegn

Læs om de love og regler der ligger bag omstillingen til øget inklusion.

Spørgsmål og svar

  • Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

    • Hvad er inklusion?

      Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt for at lære noget og for at udvikle sig. Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med pædagoger, lærere og andre børn og unge.

      Inklusionstankegangen betyder et perspektivskifte fra det enkelte barn til fokus på det fælles.

    • Hvad er specialundervisning?

      Specialundervisningen skal give børn med særlige undervisningsmæssige behov mulighed for at udvikle sig på lige fod med andre børn både i dagtilbud og i skolen. Specialundervisning er et redskab til at imødekomme, at alle børn bliver så dygtige, de kan.

      Det er vigtigt at undgå at de særlige behov fører til, at forventningerne til børnene sænkes, eller at børnene ikke er en del af et fællesskab.

      I 2012 blev reglerne om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ændret. Den specialpædagogiske bistand omfatter nu støtte til elever i specialklasser og specialskoler samt elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt.

    • Hvordan iværksættes den specialpædagogiske bistand?

      Iværksættelse af specialpædagogisk bistand forudsætter som hovedregel et forløb på tre trin.

      1. En indstilling til kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Indstillingen kan afgives af klasselæreren gennem skolens leder, skolens leder selv, den kommunale sundhedstjeneste, forældrene til eleven eller eleven selv. Indstillingen skal beskrive årsagen til, at der ønskes iværksat en vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand, samt hvilke former for støtte der er ydet.
      2. Den pædagogisk-psykologiske vurdering. Denne har til formål at belyse elevens faglige, personlige og sociale potentialer og færdigheder med henblik på at yde skolen, eleven og dennes forældre rådgivning og støtte til elevens fortsatte undervisning i relation til elevens særlige behov og forudsætninger. Den pædagogisk-psykologiske vurdering laves af kommunens PPR-kontor.
      3. Beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand. Denne træffes enten af skolens leder, hvis der er tale om tilbud på den pågældende skole, eller kommunalbestyrelsen – i praksis den kommunale forvaltning – såfremt der er tale om henvisningstilbud uden for den pågældende skole, på baggrund af den pædagogisk-psykologiske vurdering og efter samråd med forældrene.
    • Hvor henvender jeg mig, hvis mit barn ikke får den hjælp, det har brug for?

      Hvis dit barn ikke får den hjælp, det har brug for, bør du først og fremmest drøfte dette med barnets skole.

      Hvis dit barn allerede modtager en form for specialpædagogisk bistand, men du som forælder ikke mener, at dette er tilstrækkelig eller den rigtige form for specialpædagogisk bistand, kan du klage til skolens leder. Skolelederens konkrete afgørelser om skolens elever inden for skolens rammer kan ikke indbringes for de kommunale skolemyndigheder, jf. § 45, stk. 2, 2. pkt., i folkeskoleloven.

      Der er derimod mulighed for at indbringe skolelederens afgørelser for Klagenævnet for Specialundervisning, hvis barnet skal henvises til en specialklasse på skolen eller har brug for støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Klagefristen er fire uger.

      Hvis dit barn skal henvises til en specialklasse på en anden skole eller en specialskole, er det de kommunale skolemyndigheder, der træffer afgørelsen. Kommunens afgørelse kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Klagefristen er fire uger.

      Læs mere på www.klagenaevnet.dk  Klagenævnets adresse er følgende: Amaliegade 25, 1022 København K, tlf. nr. 33 41 12 00 og e-mail: ast@ast.dk.

    • Hvor kan jeg finde information om mine muligheder for at klage?

      Klagenævnet for Specialundervisning informerer om dine muligheder vedrørende klagemuligheder.

      Læs om hvordan du klager, hvad du kan klage, behandling af sager og meget mere her: www.klagenaevnet.dk.

      Klagenævnets adresse er følgende: Amaliegade 25, 1022 København K, tlf. nr. 33 41 12 00 og e-mail: ast@ast.dk.

    • Hvad er specialpædagogisk bistand?

      Specialpædagogisk bistand omfatter foranstaltninger, som er nødvendige for elevernes deltagelse i undervisningen, eller som medvirker til at fremme formålet med undervisningen for eleven. I bekendtgørelsens § 2 er specialpædagogisk bistand defineret som følgende:

      1. Rådgivning, konsultation og supervision i forhold til forældre, lærere og andre voksne, som har betydning for elevens udvikling. Rådgivning, konsultation og supervision vil dels udgøre det første forsøg på at finde hensigtsmæssige måder, hvorpå elevens udvikling kan understøttes, dels være et nødvendigt supplement til andre og mere indgribende foranstaltninger. De forskellige metoder retter sig mod nye synsvinkler, forståelsesformer og løsningsforslag som støtte for de voksne, der er omkring eleven. Formålet er, at eleven får størst muligt udbytte af undervisningen og kan bibeholde tilhørsforholdet til den almindelige undervisning.
      2. Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler kan i givne situationer være en del af den specialpædagogiske bistand, som skolevæsenet har ansvaret for. Der er her tale om materiale og de hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. Det er skolens ansvar at sørge for, at særlige hjælpemidler, som er nødvendigt for, at eleven får tilstrækkeligt udbytte af undervisning, stilles vederlagsfrit til rådighed. Dette gælder også hjælpemidler, som er nødvendige for, at eleven kan forberede sin undervisning hjemme.
      3. Der kan gives specialpædagogisk bistand i undervisningen i samtlige folkeskolens fag og fagområder og i børnehaveklassen. Bistanden tilrettelægges under hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. Se nærværende vejlednings kapitel 5 om de forskellige organisationsformer.
      4. Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af elevens vanskeligheder, variere alt efter elevens særlige behov. Eksempler kan være træningsmetoder til støtte i læseprocessen, til støtte ved hukommelsesvanskeligheder eller ved adfærdsvanskeligheder.
      5. Personlig assistance gives eksempelvis ved fysiske handicap, hvor eleven har brug for en personlig hjælper i diverse praktiske situationer.
      6. Særligt tilrettelagte aktiviteter kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning. Eksempler kan være træningsaktiviteter til støtte for opmærksomhed og koncentration samt træningsaktiviteter til styrkelse af den motoriske udvikling, eksempelvis fysioterapi.
    • Må specialpædagogisk bistand organiseres parallelt med klassens almindelige undervisning?

      Som udgangspunkt skal den specialpædagogiske bistand tilrettelægges således at eleven ikke går glip af fagundervisningen. Dog kan specialpædagogiske bistand tilrettelægges således, at støtten foregår parallelt med den almindelige undervisningstid, jf. bekendtgørelse nr. 1373 af 15. december 2005, § 9, stk. 2.

      Denne organisationsform må kun benyttes, hvis skolens leder ud fra den pædagogisk-psykologiske vurdering og i samråd med forældrene vurderer, at eleven ikke får det nødvendige udbytte af to følgende organisationsformer:

      1) At den specialpædagogiske bistand er organiseret som støtte i mindst 9 undervisningstimer (en undervisningstime er 60 minutters undervisning) ugentligt til den enkelte elev, eller 2) at den specialpædagogiske bistand er organiseret som støtte i klassen og som særligt tilrettelagt undervisning uden for den almindelige undervisningstid.

       Hvis støtten i en periode gives parallelt med anden undervisning, skal det sikres, at elevens specialundervisning samordnes med den almindelige undervisning, og at der eventuelt gives supplerende undervisning, således at eleven ikke fratages muligheden for at følge klassens undervisning.

    • Hvad skal forældrene orienteres skriftligt om?

      Forældrene skal medvirke centralt i hele forløbet vedrørende iværksættelse af specialpædagogisk bistand for deres børn. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), om den pædagogisk-psykologiske vurdering og om beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand.

      Desuden skal forældrene informeres om klagemuligheder i forhold til den tildelte støtte. Endelig følger forældrene elevens skolegang via elevplanen. Elevplanen skal indgå som grundlag for, hvordan skolen og forældrene kan samarbejde om elevens skolegang. Formålet er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, herunder den løbende evaluering i forhold til fagene, ligesom fravigelser og fritagelser i forhold til test og afgangsprøver kan medtages i elevplanen.

    • Hvis et barn bor i en kommune, men går i skole i en anden kommune, hvilken PPR har så pligt til at betjene barnet?

      Såfremt et barn går i skole i en anden kommune, er det skolekommunens Pædagogisk Psykologiske Rådgivning, som har pligt til at betjene barnet.

    • Hvad omfatter den pædagogisk-psykologiske vurdering?

      Den pædagogisk-psykologiske vurdering omfatter, foruden en vurdering af elevens kompetencer, også et forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand i forhold til den enkelte elev. Jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 5. Kan der ikke opnås enighed med forældrene, skal den pædagogisk-psykologiske vurdering redegøre herfor. Jf. § 3, stk. 7, i bekendtgørelsen.

      Den pædagogisk-psykologiske vurdering kan iværksættes ved, at der fremsendes en indstilling om det pågældende barns behov for specialpædagogisk bistand. Denne indstilling kan afgives af klasselæreren gennem skolens leder, skolens leder selv, den kommunale sundhedstjeneste, forældrene til eleven eller eleven selv. 

      Indstillingen skal beskrive årsagen til, at der ønskes iværksat en vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand, samt hvilke former for støtte der er ydet.

    • Hvornår har forældre ret til at få en PPR-vurdering af deres barn?

      Forældre, der finder, at deres barn har behov for støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, støtte i specialklasse eller på specialskole kan bede om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn.

      Hvis forældre til børn med behov for støtte i mindre end 9 klokketimer om ugen mener, at der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, kan de bede skolelederen om, at barnet bliver henvist. Skolelederen vil herefter vurdere, om der er fagligt grundlag for en pædagogisk-psykologisk vurdering.

    • Hvordan kan de elever, som ikke længere omfattet af bestemmelserne om specialpædagogisk bistand, modtage støtte inden for rammerne af den almindelige undervisning?

      Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 6.

      For at understøtte, at disse elevers udvikling og læring i videst mulig omfang finder sted i den almindelige undervisning, kan der således anvendes undervisningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Der kan også efter kommunens afgørelse anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.

      Der kan desuden efter kommunens afgørelse gives personlig assistance til eleven med henblik på at hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. Det kan for eksempel være i form af hjælp til elever med fysiske handicap, hvor eleven har brug for en personlig hjælper i diverse praktiske situationer.

    • Hvad skal der ske med de elever, som ikke længere er omfattet af bestemmelserne om specialpædagogisk bistand?

      Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 379 af 28. april 2012, at det fortsat er kommunernes ansvar at give alle elever i folkeskolen et fyldestgørende undervisningstilbud i overensstemmelse med folkeskolens formål - også elever med særlige behov, der før har modtaget specialpædagogisk bistand.

    • Er det målet, at alle børn skal inkluderes i den almindelige folkeskole?

      Folkeskolen skal være for alle børn. Målet er derfor, at færre børn modtager specialundervisning, og flere børn inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger. De børn, som har behov for specialundervisning i specialklasser og på specialskoler, skal fortsat have det tilbudt.

      I dag modtager 5,6% af alle børn i folkeskolen specialundervisning i specialklasser og på specialskoler. I 2015 er målet, at det er 4% af børnene. Det betyder, at 10.000 af de børn, der i dag går i specialklasser eller på specialskole, skal inkluderes i den almene folkeskole. Det svarer til ca. et barn i hver tredje klasse. Der vil således fortsat være børn, som modtager specialundervisning i specialklasser eller på specialskoler.

      Børne- og undervisningsminister Christine Antorini udtaler om specialundervisning: "Specialundervisning skal naturligvis tilbydes, når det er nødvendigt. Men vi skal være meget opmærksomme på, om det hjælper børnene. Noget tyder nemlig på, at specialundervisning for mange børn ikke har en synligt gavnlig effekt."

    • Er inklusion en spareøvelse?

      Elever, der fremover ikke længere modtager specialundervisning, vil i stedet være omfattet af bestemmelserne om supplerende undervisning og anden faglig støtte samt personlig assistance. Det er i den forbindelse forudsat, at materialer og hjælpemidler stilles til rådighed i nødvendigt omfang. Der vil derfor ikke blive tale om forringelse af undervisningstilbuddene for eleverne.

      Kommunerne forventes derimod blandt andet at prioritere frigivne ressourcer fra specialundervisningsområdet til øget inklusion i folkeskolen samt til en generel styrkelse af normalområdet.

      Regeringen og KL er enige om at følge udviklingen tæt, så der kan reageres, hvis det generelt viser sig at eleverne ikke får den støtte, de har krav på.

    • Hvilken rolle kan skolebestyrelsen spille med hensyn til inklusion?

      Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Principperne vedrører blandt andet undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen, elevernes placering i klasser og arbejdets fordeling mellem lærerne.

      Skolebestyrelsen kan fastsætte principperne, så de understøtter inklusionen af flere elever i skolens almindelige undervisning.

Hjemmeside om inklusion

IVU

Bliv klogere på inklusion og på, hvad Inklusionsudvikling kan tilbyde kommuner og institutioner.

Gå til inklusionsudvikling.dk

  • Currently {0:f} stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6

Vurdér denne side

Vurdér denne side