Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Semesterprøver

Skolen kan planlægge at holde semesterprøve i et eller flere fag for elever i 9. og 10. klasse.

Der kan holdes semesterprøver i december-januar prøveterminen. Herunder kan du læse om reglerne for semesterprøver i henholdsvis 9. og 10. klasse.

Semesterprøver i 9. klasse

Elever i 9. klasse skal tilmeldes til semesterprøve i fag, hvis undervisningen er afsluttet efter et semester.

Eleverne skal tilmeldes til både de mundtlige og skriftlige prøver i faget.

Hvis skolen vil holde semesterprøve i et fag i den humanistiske fagblok eller i den naturfaglige fagblok, skal undervisningen i alle fag i fagblokken være afsluttet.

Undervisning i dansk og i de frivillige prøvefag kan afsluttes uafhængigt af andre prøvefag.

Fag i den humanistiske fagblok:

  • Skriftlig engelsk
  • Mundtlig engelsk
  • Skriftlig tysk/fransk (2. fremmedsprog)
  • Mundtlig tysk/fransk (2. fremmedsprog)
  • Historie
  • Samfundsfag
  • Kristendomskundskab

Fag i den naturfaglige fagblok:

  • Biologi
  • Geografi
  • Mundtlig matematik
  • Skriftlig matematik (med og uden hjælpemidler)
  • Idræt
  • Fysik
  • Fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi

Frivillige prøvefag

  • Tysk/fransk skriftlig/mundtlig (3.fremmedsprog)
  • Madkundskab
  • Håndværk og Design
  • Musik (forsøg)
  • Billedkunst (forsøg)
  • Spansk (forsøg)
  • Medier (forsøg)

10. klasse FP10

I 10. klasse kan fag også afsluttes som semesterprøver. Hvis eleverne tager semesterprøver, skal de tilmeldes både de mundtlige og skriftlige prøver i faget. Læs om tilmeldingEleverne bestemmer selv, om de vil aflægge prøve i et fag. 

Beskikket censur

Hvis skolen har tilmeldt elever til mundtlige prøver, sender Kontor for Prøver, Eksamen og Test information om, der sendes statsligt beskikkede censorer til skolen.

I Årsplan og frister fremgår det, hvornår skolen modtager meddelelse om statsligt beskikket skriftlig og mundtlige censur.

Modtagelse af opgavesæt

Når skolen modtager opgavesæt til semesterprøver, skal skolelederen straks sikre, at antallet af opgavesæt er tilstrækkeligt i forhold til antal tilmeldte elever. Opgavesættene skal indtil prøvedagen opbevares fortroligt.

Karakterindberetning

Karakterer fra semesterprøver indberettes til Styrelsen for IT og Læring. Læs mere om indberetning af karakterer.

Kontakt

  • Kontor for Prøver, Eksamen og Test
    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
    fp@stukuvm.dk
    Tlf. 3392 6100

    Telefontid er mandag - fredag kl. 9.00 - 14.00.