Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Prøver på særlige vilkår og fritagelser

Skolelederen skal tilbyde en særlig tilrettelæggelse af folkeskolens prøver til elever, der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder.

Formålet med at tilbyde nogle elever prøve på særlige vilkår er at sidestille disse elever med andre elever i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med et tilbud om særlig tilrettelæggelse af en prøve ikke sker en ændring af prøvens faglige niveau.

Vejledning om prøve på særlige vilkår og fritagelse præciserer og forklarer regler og rammer for aflæggelse af prøver på særlige vilkår og fritagelse fra prøve. Skolelederen kan tilbyde særlige vilkår til elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og tilsvarende vanskeligheder. I vejledningen tydeliggøres de muligheder, som skolelederen og undervisere har for at tilrettelægge folkeskolens 9.- og 10.-klasseprøver på særlige vilkår.

Du kan læse vejledningen her (pdf)

Fritagelse for aflæggelse af en obligatorisk prøve

Skolens leder træffer afgørelse om at en elev, for hvem prøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge folkeskolens obligatoriske prøver. Afgørelsen om fritagelse forudsætter, at der er forinden er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår.

Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver. Fritagelse kan fx ske for følgende typer af elever:

  • Elever med multiple funktionsnedsættelser uden verbalt sprog
  • Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder
  • Elever der lige er ankommet til Danmark, og som ikke taler eller forstår dansk i et omfang, så deltagelse giver mening
Du kan læse mere om fritagelser i vejledningen.


Kontakt

  • Kontor for Prøver, Eksamen og Test
    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
    fp@stukuvm.dk
    Tlf. 3392 6100

    Telefontid er mandag - fredag kl. 9.00 - 14.00.