Hop til indhold

I folkeskoleloven er der en række bestemmelser, som giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til flere voksne i fagundervisningen. Man har mulighed for at forkorte undervisningen ved brug af enten folkeskolelovens § 16 b (indskoling), § 16 d (mellemtrin og udskoling) eller § 16 e (udvidede frihedsgrader for alle klassetrin).

Med bestemmelsen § 16 b kan undervisningstiden i indskolingen på almenområdet og på alle klassetrin i specialskoler og i specialklasser afkortes for så vidt angår understøttende undervisning. Afkortning skal ske med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen.

På mellemtrinnet og i udskolingen på almenområdet kan undervisningstiden afkortes med op til to ugentlige undervisningstimer jf. folkeskolelovens § 16 d, stk. 1. Afkortning kan ske med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Derudover kan der ske en afkortning af undervisningstiden på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted, jf. folkeskolelovens § 16 d, stk. 2.

For samtlige klassetrin er det muligt at anvende folkeskolelovens § 16 e, som er en udmøntning af aftalen om udvidede frihedsgrader for folkeskolerne, som blev indgået i 2021. Med denne bestemmelse er det ligeledes muligt at afkorte undervisningstiden for så vidt angår den understøttende undervisning. Afkortningen skal ligeledes udløse et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Til forskel fra de øvrige bestemmelser, er det muligt med denne bestemmelse at konvertere alt understøttende undervisning til øget personale i den fagopdelte undervisning. 

Kommunalbestyrelsen har beføjelse til at godkende

Godkendelser til at afkorte undervisningstiden gives som udgangspunkt af kommunalbestyrelsen for et år ad gangen, men kan fornyes årligt, hvis det vurderes fortsat at være den rette løsning for den enkelte klasse. Kommunalbestyrelsen kan selv foretage hver enkelt godkendelse, men den kan også vælge at delegere denne kompetence til forvaltningen eller til den enkelte skole (skolelederen eller skolebestyrelsen). Uanset om kommunalbestyrelsen har delegeret sin beføjelse eller ej, spiller skolebestyrelsen en vigtig rolle, når muligheden for at afkorte skoledagen bringes i spil. 

Skolebestyrelsens opgaver

Skolebestyrelsen vil altid skulle afgive en udtalelse, inden der kan træffes beslutning om at afkorte skoledagen. Derudover er det skolebestyrelsens opgave at føre tilsyn med skolens virksomhed, og det indebærer også at føre tilsyn med, at de ressourcer, der ellers ville have været brugt til den understøttende undervisning også bliver overført til flere voksne i klassen i fagundervisningen.

Lovgivning og relevante paragraffer

Folkeskoleloven:
  • § 14 b om samlet undervisningstid i folkeskolen
  • § 15 om motion og bevægelse som en del af skoledagen
  • § 16 om minimumstimetal for fagene i folkeskolen
  • § 16 a om understøttende undervisning
  • § 16 b om muligheden for at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden for den understøttende  i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin ved hjælp af ekstra personale i klassen.
  • § 16 c om undervisningens tilrettelæggelse i form af ekskursioner og lejrskoler
  • § 16 d om muligheden for at fravige reglerne for mindste varighed af undervisningstiden for den understøttende undervisning på 4.-9. klassetrin herunder regler for konfirmationsforberedelse.
  • § 16 e om muligheden for at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden for den understøttende undervisning på alle klassetrin, hvis skolens leder vurderer at det kan sikre klassens faglige udvikling
  • § 33, stk. 9 om særlig opfyldelse af undervisningspligt ved deltagelse i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand:
  • § 12 stk. 3 om nedsætning af undervisningstid ved sygdom
  • § 16 b og 16 d om konvertering af understøttende undervisning til flere voksne i klassen

Ofte stillede spørgsmål og svar

Skoledagens længde

Opdateret 20/02 2020 kl. 15:44

På baggrund af folkeskoleforligskredsens politiske intentioner i forhold til skoledagens længde anbefaler ministeriet, at der ikke skemalægges med undervisning i mere end 5-10 minutter uden for tidsrummet klokken 8.00-16.00. 

Opdateret 21/01 2017 kl. 13:32

Nej det er ikke nyt. De enkelte skoler og kommuner har også efter de hidtil gældende regler haft frihed til at tilrettelægge undervisningen og skoledagene efter lokale ønsker og behov. Det har også efter de hidtil gældende regler været en forudsætning, at undervisningen normalt foregår på hverdage inden for tidsrummet mellem cirka klokken 8.00 og 16.00.

Opdateret 21/01 2017 kl. 13:32

Forældrene kan tage elevernes skema op med skolebestyrelsen, der fastsætter principperne for planlægningen af skemaer. Det er dog skolelederen og i sidste instans kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan skemaet ser ud, og forældrene kan derfor også henvende sig der, hvis de synes at skemaerne er uhensigtsmæssige.

Opdateret 18/04 2023 kl. 13:27

Det er skolelederen og i sidste instans kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan elevernes skema skal være, og dermed hvor sent de skal have fri. Skolebestyrelsen fastsætter principperne for elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin og for skoledagens længde.

Opdateret 22/07 2021 kl. 14:12

Der er ikke opstillet en norm for antallet af skoledage. De nævnte 40 uger er blot et almindeligt kendt eksempel. Der er heller ikke opstillet en norm for, hvor lang den enkelte skoledag eller skoleuge skal være, men det forudsættes, at undervisningen fortsat normalt foregår på hverdage inden for tidsrummet mellem cirka klokken 8.00 og 16.00.

Folkeskoleforligskredsens intention med reglerne om undervisningstidens samlede længde var og er, at en skoledag normalt varer fra kl. 8.00-14.00 for de mindste elever, kl. 8.00-14.30 for de mellemste elever og kl. 8.00-15.00 for de ældste elever. Der er dog kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl. 8.00 og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer.

Undervisningstiden opgøres i klokketimer. Pauser indgår i den samlede undervisningstid.

Opdateret 18/04 2023 kl. 13:27

Der er ikke fastsat regler om, hvor mange timer eleverne skal være i skole hver dag, så det er op til en lokal beslutning i den enkelte kommune og på den enkelte skole. Skoledagens længde udregnes på baggrund af en årsnorm for, hvor mange timers undervisning eleverne skal modtage i løbet af skoleåret. 

Folkeskoleforligskredsens intention med reglerne om undervisningstidens samlede længde var og er, at en skoledag normalt varer fra kl. 8.00-14.00 for de mindste elever, kl. 8.00-14.30 for de mellemste elever og kl. 8.00-15.00 for de ældste elever. Der er dog kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl. 8.00 og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer.

I praksis vil eleverne typisk være i skole 6-7 timer hver dag, men skolerne må altså godt gøre nogle dage længere og nogle dage kortere, så længe de ved skoleårets slutning lever op til det årlige undervisningstimetal.

Opdateret 20/03 2023 kl. 12:45

Nej, det er ikke muligt at afkorte undervisningstiden for hele skoler ud fra en samlet vurdering. Dog kan der være enkelte tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering af hvert enkelt klasse på en skole står klart, at samtlige klasser på skolen opfylder betingelserne for afkortning af undervisningstiden. I disse – sjældnere – tilfælde kan der således godt være tale om, at afkortning af undervisningstiden sker for en hel skole.

Der er fire muligheder for at afkorte undervisningstiden:

  1. Kommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 16 b, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen. Denne mulighed kan også anvendes i specialklasser samt specialskoler.
  2. Kommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til 2 ugentlige undervisningstimer.
  3. Kommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2 godkende en afkortning af den understøttende undervisning på 7.- eller 8. klassetrin med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse. Dette kan gøres for op til 60 timer årligt, dog således at der på 8. klassetrin skal være mindst 90 timers understøttende undervisning.
  4. Kommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1 godkende en afkortning af den understøttende undervisning på alle klassetrin i skoleåret 2023-24, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.

Uanset om kommunalbestyrelsen har delegeret sine beføjelser efter folkeskolelovens § 16 b, § 16 d, eller 16 e, så har skolebestyrelsen en vigtig rolle at spille, når muligheden for at afkorte skoledagen bringes i spil. Skolebestyrelsen vil altid skulle afgive en udtalelse, inden der kan træffes beslutning om at afkorte skoledagen. Derudover er det skolebestyrelsens opgave at føre tilsyn med skolens virksomhed, og det indebærer også at føre tilsyn med, at de ressourcer, der ellers ville have været brugt til den understøttende undervisning også bliver overført til flere voksne i klassen i fagundervisningen.

Der henvises til folkeskolelovens § 16 b, § 16 d og § 16 e.

Opdateret 15/03 2017 kl. 11:04

Ja, der er mulighed for at afkorte undervisningstiden for enkelte elever i særlige tilfælde:

Fri til musikundervisning og eliteidræt

Med folkeskolereformen blev der givet mulighed for, at skolelederen kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. Tilladelsen gives efter anmodning fra forældrene. Det betyder i praksis, at skolelederen kan give eleverne fri til at deltage i musikundervisning eller eliteidrætsudøvelse.

Der henvises til folkeskolelovens § 33, stk. 9

Der er i bemærkningerne til bestemmelsen lagt op til, at der for så vidt angår musikundervisning kan gives fri en enkelt lektion om ugen, mens der i forhold til eliteidræt kan gives fri i 2-4 lektioner. Der kan i princippet gives fri fra såvel undervisningen i fagene som fra den understøttende undervisning.

Det er skolelederens beslutning, om en elev kan fritages fra undervisning. I den vurdering, lederen skal foretage, skal indgå, om det er forsvarligt i forhold til elevens faglige niveau, og om det praktisk og pædagogisk kan lade sig gøre, herunder i forhold til resten af klassen.

Specialundervisningselever

Elever, som modtager mindst 9 timers ugentlig støtte, falder ind under reglerne om specialundervisning. For disse elever gælder et særligt regelsæt, som fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsen.

Det fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsen 12, stk. 3, at undervisningstiden med forældrenes tilslutning kan nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.

Elever kan også undtages fra undervisningen i visse fag – dog ikke dansk og matematik – men i dette tilfælde skal der gives anden undervisning i stedet.

Sygdom

Sygdom er lovligt forfald. Sygdom skal forstås både som somatisk og psykisk. Sygdom kan ligeledes være kronisk og/eller strække sig over en lang periode, hvor eleven ikke er i stand til at deltage i hele skoledagen. 

Ved sygdom, herunder kortvarigt men tilbagevendende sygdom, er skolen forpligtet til at iværksætte sygeundervisning i det omfang det er nødvendigt. Der ligger altså et væsentligt skøn i reglerne om sygeundervisning, det vil sige om – og i givet fald hvor meget – der skal iværksættes sygeundervisning. Derfor vil der i praksis være enkelte elever, der på grund af sygdom får en kortere skoledag.

Opdateret 23/04 2020 kl. 12:00

Tiden til den understøttende undervisning er en residual. Det er den tid, der er tilbage inden for undervisningstidens samlede længde, når tiden til undervisningen i fagene og de obligatoriske emner samt pauser er trukket fra. Det fremgår af bilag 1 til folkeskoleloven, hvor mange timer, der som minimum går til undervisning i fagene, men det er lokalt bestemt, hvor meget tid, der går til pauser. 

For at regne ud, hvor meget tid der er mulighed for at anvende til understøttende undervisning på det enkelte klassetrin, tages der derfor udgangspunkt i undervisningstidens samlede længde, hvorfra trækkes minimumstimetallet for undervisningen i fagene for klassetrinnet, og pauserne på den pågældende skole. 

Eksempel - 5. klassetrin:

  • Undervisningstidens samlede mindste længde: 1.320 timer årligt
  • Minimumstimetal for undervisningen i fagene: - 930 timer årligt
  • Pauser (hvis der regnes med for eksempel cirka 1 time om dagen): - 200 timer årligt

190 timer årligt (57 minutter dagligt)

Der er således forskelligt fra klassetrin til klassetrin, hvor meget tid der er mulighed for at anvende til understøttende undervisning. Kommunalbestyrelsen kan vælge, at der lokalt skal tilbydes mere undervisning i fagene, end minimumstimetallet tilsiger, men der skal stadigvæk gives understøttende undervisning. Desuden kan der gives (obligatorisk) undervisning i op til gennemsnitligt 35 timer om ugen (1.400 timer årligt). 

Der henvises til folkeskolelovens § 14 b, stk. 1-3, § 16, § 16 a og bilag 1.

Opdateret 14/02 2017 kl. 16:12

Der er ikke fastsat regler for, hvor sent eleverne må få fri. Skoledagen skal som hidtil normalt ligge på hverdage i tidsrummet mellem cirka klokken 8.00 og 16.00. Der er ikke tale om en absolut regel, og derfor kan undervisningen i et vist omfang godt placeres lidt senere end til klokken 16. Derudover er der i forbindelse med særlige arrangementer mulighed for at lægge undervisning efter klokken 16.00.

Opdateret 14/02 2017 kl. 16:12

Eleverne skal gennemsnitligt have motion og bevægelse i 45 minutter om dagen. Denne motion og bevægelse kan både lægges som en del af undervisningen i fagene og i den understøttende undervisning. Undervisningen i idræt kan tælles med, hvorefter der alene resterer 2-3 x 45 minutter om ugen, som skal lægges ind i tiden til den understøttende undervisning eller i undervisningen i fagene som for eksempel løbediktat eller lignende.

Opdateret 22/07 2021 kl. 14:12

Folkeskoleloven indeholder ikke regler om, hvor meget tid, der skal afsættes til pauser i løbet af skoledagen. Både omfang og placering af pauser er derfor op til lokal beslutning.

Det forudsættes dog, at der i fornødent omfang skal indlægges pauser i skoledagen efter elevernes behov. Skolen skal således også i den henseende varetage elevernes trivsel og drage omsorg for børn i skolens varetægt.

Opdateret 14/02 2017 kl. 16:12

Eleverne kan godt tilbydes motion og bevægelse og andre pædagogiske aktiviteter i pauserne, men sådanne tilbud vil ikke kunne tælles med i hverken timetal for fagene eller i de gennemsnitligt 45 minutter om dagen, som eleverne skal have motion og bevægelse i. Det skyldes, at pauser er et afbrud i undervisningen, og derfor skal sådanne aktiviteter være frivillige for eleverne at deltage i.

Opdateret 22/07 2021 kl. 14:12

Ekskursioner skal søges placeret inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, det vil sige på hverdage mellem cirka klokken 8.00 og 16.00, da ekskursioner normalt er en del af den daglige undervisning. Der kan dog laves særlige arrangementer, som ligger uden for dette tidsrum. Derfor er det heller ikke udelukket, at man lægger ekskursioner uden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i, hvis der er tale om et særligt arrangement.

Den tid, der på ekskursioner, lejrskoler, idrætsdage, prøveperioder med videre bruges på faglige aktiviteter af direkte relevans for et fag kan indgå i undervisningstimetallene for fagene, mens den øvrige tid på ekskursioner med videre vil kunne henføres under understøttende undervisning.

Opdateret 22/07 2021 kl. 14:12

Konfirmationsforberedelse er ikke en del af undervisningen i folkeskolen.

Men konfirmationsforberedelsen skal så vidt muligt lægges inden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i mellem cirka klokken 8.00 og 16.00. Det vil sige, at skolerne skal gøre plads i skemaet for de klasser, der kan modtage konfirmationsforberedelse (7. eller 8. klassetrin). Kommunalbestyrelsen kan således ikke henvise konfirmationsforberedelsen til om aftenen eller til andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted. Præsterne kan dog selv beslutte helt eller delvist at placere konfirmationsforberedelsen uden for det tidsrum, som undervisningen normalt foregår i.

Kommunalbestyrelsen kan videre også godkende at forkorte den årlige undervisningstid med op til 60 undervisningstimer på 7.- eller 8. klassetrin for at give tid til konfirmationsforberedelse, hvis skolens leder ansøger kommunalbestyrelsen herom. Forkortelsen må kun angå de timer, der skulle være brugt på understøttende undervisning.

Kommunalbestyrelsen kan videre også godkende at forkorte den årlige undervisningstid med op til 60 undervisningstimer på 7.- eller 8. klassetrin for at give tid til konfirmationsforberedelse, hvis skolens leder ansøger kommunalbestyrelsen herom. Forkortelsen må kun angå de timer, der skulle være brugt på understøttende undervisning.

Sidst opdateret: 7. november 2023