Fra grundskole til videregående uddannelser
Den danske uddannelses- og erhvervsvejledning er målrettet unge op til 25 år, men tilbydes også til voksne, som ønsker en videregående uddannelse. Vejledningen er fordelt på forskellige ordninger, der tilsammen sikrer en sammenhængende vejledning fra grundskole til videregående uddannelse.

Vejledningen er organiseret i to typer centre, der hver især vejleder til forskellige målgruppers situationer og behov.
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Studievalg
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) giver uddannelses- og erhvervsvejledning til elever i folkeskolen fra og med 6. klasse og til elever, der følger folkeskolens 10. klasse. UU’erne opsøger også andre unge under 25 år med særlige behov for vejledning.
Studievalg tilbyder vejledning om valg af videregående uddannelse til elever i ungdomsuddannelser samt unge og voksne uden tilknytning til en ungdomsuddannelsesinstitution.