Økonomiske analyser af uddannelsessystemet

Som led i den økonomiske styring og overvågning af uddannelsesområderne udarbejdes der jævnligt økonomiske analyser og taksteftersyn m.v., som kan downloades her fra siden.

Pige med bog og hovedtelefoner

Om analyserne

Fællesudgiftstaxameter - taksteftersyn

Taksteftersynet af fællesudgiftstaxameterordningerne omfatter erhvervsskoler og de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner. Taksteftersynet koncentrerer sig om den del af fællesområdet, der finansieres af fællesudgiftstaxameter- og grundtilskudsordningerne, dvs. de ordninger, der fastsætter institutionernes tilskud til udgiftsområder såsom udvikling og markedsføring, ledelse og administration samt bygningsdrift.

I rapporten belyses økonomien på fællesudgiftsområdet set i lyset af institutionernes rammebetingelser. Rapporten er en fortsættelse af Undervisningsministeriets taksteftersyn fra 1999 af udvalgte uddannelser og af taksteftersynet af bygningstaxameterordningerne fra 2000.

Analyse af uddannelsesområdets styringssystem

Som led i forberedelserne på overflytning af uddannelsesinstitutionerne fra amterne til staten, er der gennemført en omfattende analyse af uddannelsesområdets styringssystem baseret på selveje, taxameterfinansiering, uddannelsesregler og tilsyn. [01.01.2006]

Taksteftersyn. Bygningstaxameter

Rapporten beskriver tidligere bygningsfinansiering og nuværende bygningstaxameterordninger på fire institutionsområder [2000]

Taksteftersyn. Hovedrapport og bilagsrapport

Rapporten giver en systematisk vurdering af takster og takstgruppeinddelingen på tværs af de taxameterstyrede områder mhp. at forbedre det informationsgrundlag, som takstfastsættelsen og den politiske prioritering foretages på. [2000]

Taxametersystemet for de videregående uddannelser

Rapporten belyser taxametersystemet både som politisk og administrativt styringsredskab og som rammevilkår for institutionerne. [2001]

Rapport om taxameterstyring

Rapporten gør status over, hvordan taxametersystemet virkede som et decentralt budget- og bevillingssystemet 8 år efter sin indførelse, og gav anbefalinger til justeringer af systemetog dets udbredelse. [1998]

  • Currently {0:f} stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6

Vurdér denne side

Vurdér denne side