Øget anvendelse af it i Folkeskolen
It skal i højere grad integreres i den daglige undervisning for at opfylde regeringens målsætning om en fagligt stærkere folkeskole. Indsatsen varetages af en styregruppe og et sekretariat.

Regeringen har en klar målsætning om at styrke fagligheden i folkeskolen.
Et centralt led i målsætningen er, at it i højere grad skal integreres i den daglige undervisning. På den måde kan det store potentiale for it-baseret undervisning udnyttes til at skabe en moderne og fagligt stærkere folkeskole.
Indsatsen for øget anvendelse af it i folkeskolen varetages af Styregruppen for It i Folkeskolen, som skal sikre, at initiativerne for it i folkeskolen udmøntes og lever op til de fastsatte mål og visioner.
Styregruppen sekretariatsbetjenes af Sekretariatet for It i Folkeskolen.