Skolestart
Et barn skal som hovedregel begynde i børnehaveklasse det kalenderår, det fylder seks år. Der er 10 års undervisningspligt i Danmark, men ingen skolepligt.

10 års undervisningspligt
I Danmark er der 10 års undervisningspligt. Til gengæld er der ingen skolepligt. Det betyder, at forældre selv har ret til at vælge, på hvilken måde deres børn skal undervises. Langt de fleste vælger folkeskolen til deres børn, men der findes også alternativer, såsom hjemmeundervisning eller undervisning på en friskole eller en privat grundskole.
Hvornår skal barnet begynde i skole?
Undervisningspligten indtræder i august det kalenderår, hvor barnet fylder seks år. Da skal barnet som hovedregel begynde i børnehaveklassen i en folkeskole eller påbegynde anden undervisning som alternativ til folkeskolen. Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Kan barnet begynde tidligere?
Det er muligt for forældre at lade deres barn begynde i børnehaveklasse et år tidligere, det vil sige i det kalenderår, hvor barnet fylder fem. Det kræver dog, at barnet fylder fem år inden den 1. oktober, og at barnet kan følge undervisningen i børnehaveklassen. Der skal ske en individuel vurdering af det enkelte barn, før det kan besluttes, om det kan begynde tidligere. Der er ikke centralt fastsat retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages. Hvis forældre ønsker tidlig skolestart for deres barn, kan de henvende sig til kommunens skoleforvaltning og få at vide, hvordan de skal forholde sig. De kan også henvende sig til den lokale folkeskole.
Kan barnet begynde i skole senere?
Det er også i nogle tilfælde muligt at lade barnet begynde i skole et år senere, end undervisningspligten indtræder. Det er kommunalbestyrelsen, der skal godkende, at skolestarten bliver udsat. Beslutning om udsættelse af undervisningspligten skal træffes i kalenderåret, hvor barnet fylder seks år og senest før skoleårets start den 1. august. Det kan enten ske, fordi forældrene ønsker, at deres barn skal vente et år, eller fordi kommunen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt for barnet at vente. I sidstnævnte tilfælde skal det ske med forældrenes samtykke.
Hvis et barns skolestart skal udsættes, skal det ske på baggrund af en individuel vurdering af barnet, og udsættelsen skal i givet fald være begrundet i barnets udvikling. Der er ikke centralt fastsat retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages. Forældre, der ønsker at udsætte undervisningspligten for deres barn, kan henvende sig til kommunens skoleforvaltning og få at vide, hvordan de skal forholde. De kan også henvende sig til den lokale folkeskole. Undervisningspligten kan kun udsættes med et enkelt år.
Lovgivning
Folkeskoleområdet reguleres af folkeskoleloven, mens bestemmelsen om undervisningspligt følger af grundlovens § 76: ”Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.”
| Lovgivning om skolestart |
|
Den 26. maj 2008 blev folkeskoleloven ændret. Ændringen medførte blandt andet, at undervisningspligten blev udvidet fra ni til ti år, således at børnehaveklassen herefter som en del af grundskolen medregnes i undervisningspligten. Relevante regler for skolestart er:
§§ 32 – 35 om undervisningspligt
§ 34, stk. 2 om udsættelse af undervisningspligten
§ 36 om indskrivning i folkeskolen og regler om forældrenes valg af en anden skole end den skole i hvis grunddistrikt barnet bor eller opholder sig.
§ 36, stk. 2 om forældrene ubetingede ret til at få deres barn optaget i grunddistriktets skole.
§ 36, stk. 3, om forældres krav på at barnet kan optages i en anden skole end distriktsskolen. Kravet gælder kun, hvis der er plads på den pågældende skole.
§ 33, stk. 2, om alternativer til folkeskolen
|