Klasseparlamentet

Kort om Klasseparlamentet

Klasseparlamentet kan ses som et struktureret møde, hvor lærere og elever beskriver, drøfter og kommer med ideer til løsning af de problemer og udfordringer, som klassen står over for. Det er en måde at organisere og tilrettelægge reflekterende evaluering i klassen, der muliggør bred involvering af eleverne og en effektiv dialog. Værktøjet kan fokusere på både faglige og sociale problemstillinger i undervisningen og er især velegnet til at arbejde med at udvikle elevernes forståelse for demokratiske problemstillinger. Det tager en undervisningslektion at gennemføre klasseparlamentet.

En demokratisk proces

Formålet med at afholde et klasseparlament er dobbelt. For det første er evalueringsværktøjet velegnet til at få et fokuseret og nuanceret billede af synspunkterne og holdningerne i klassen frem. For det andet kan evalueringsværktøjet bidrage til at forme og udvikle holdningerne i klassen. Det sker, fordi det bliver muligt at diskutere og evaluere holdningerne, når de bliver synlige.

Klasseparlamentet egner sig i særlig grad til at arbejde med elevernes indflydelse. Klasseparlamentet er et værktøj, der ud over at rammesætte en evaluering, kan hjælpe med at styre processer, fastholde fokus og give eleverne indsigt i, hvordan man træffer beslutninger i et demokratisk samfund.

Klasseparlamentets seks faser

Evalueringsprocessen i klasseparlamentet følger en enkel struktur i seks faser, som skal muliggøre, at dialogen udvikler sig i retning af øget fælles bevidsthed og en fælles beslutning.

Fase 1

Læreren fungerer som formand og indkalder til møde i klasseparlamentet. I den forbindelse deles klassen op i et antal referencegrupper med fire-fem elever i hver. Hver gruppe placeres sammen i lokalet. Alle grupper vælger herefter en ambassadør fra egne rækker.

Ambassadøren skal senere i forløbet fungere som repræsentant for gruppen i klasseparlamentet.

Fase 2

Læreren introducerer, som formand for klasseparlamentet, det tema, den problemstilling eller den aktivitet, som skal være i fokus for evaluering i klasseparlamentet. Det kan fx være:

• en problemstilling som mobning
• et tema som undervisningsmiljø eller de sociale omgangsformer i klassen
• en aktivitet som et projektforløb.

I sin introduktion forklarer læreren baggrunden for det valgte fokus for evalueringen, ligesom hun gør det klart, hvad formålet med mødet i klasseparlamentet er, altså hvilket resultat mødet sigter mod. For de nævnte eksempler kunne det fx være:

• mobbestop
• principper for undervisningsmiljøet eller omgangen mellem elever i klassen
• fastlæggelse af arbejdsform og/eller emnet for kommende projektarbejde.

Formålet med klasseparlamentsmødet er at finde løsninger, opstille principper eller finde fremgangsmåder, som er fælles forpligtende for alle.

NB: Rollen som ambassadør skal gå på skift fra gang til gang.

Fase 3

Hver referencegruppe får nu lejlighed til at afklare sine synspunkter på det, som evalueres. Fristen er kort, og ofte vil 5-10 minutters dialog være tilstrækkelig til at formulere de første synspunkter. Ved afslutningen af dialogen giver gruppen ambassadøren mandat til at fremføre gruppens synspunkter i det centrale klasseparlament.

Fase 4

Så samles klasseparlamentet midt i klasselokalet. Til stede er samtlige ambassadører og læreren, hvis rolle det er at fungere som ordstyrer, moderator og facilitator. Ved moderator forstås, at læreren hjælper til at sikre, at dialogen hele tiden er sober og relevant for det valgte evalueringsfokus. Funktionen som facilitator handler om, at læreren om nødvendigt kan hjælpe eleverne med at formulere eller skærpe deres synspunkter.

Klasseparlamentet udveksler synspunkter, og der udspiller sig en dialog om de forskellige synspunkter.

Referencegrupperne overværer klasseparlamentets møde og følger dialogen, som den udvikler sig. Eleverne uden for klasseparlamentet er lyttende og tavse. Det er vigtigt, at de ikke bryder ind, men de må gerne notere synspunkter mv., som de finder vigtige, og som de ønsker at diskutere.

Fase 5

Læreren afbryder på et passende tidspunkt midlertidigt klasseparlamentets dialog. Det kan fx være efter 10 minutter eller på et tidspunkt, hvor dialogen går trægt eller savner fornyelse.

Ambassadørerne sendes herefter tilbage i deres respektive referencegrupper, hvor man sammen reflekterer over de fremførte synspunkter og argumenter. Efter fornyet dialog og stillingtagen i grupperne udstyres ambassadøren med et nyt mandat til at fremføre gruppens synspunkter i klasseparlamentet. Denne vekslen mellem dialog i referencegrupper og i klasseparlament fortsættes så længe, det opleves som hensigtsmæssigt.

Fase 6

Når tiden er brugt, eller når den valgte problemstilling er behandlet tilstrækkelig grundigt, annoncerer læreren, at næste møde i klasseparlamentet er det sidste. På det sidste møde giver hver ambassadør sine afsluttende bemærkninger, og læreren samler op på dagens dialog. Opsamlingen, der kan indeholde lærerens oplevelse af de fremkomne synspunkter og udviklingen af disse synspunkter gennem møderne i klasseparlamentet, bør også munde ud i en beslutning om, hvilke fremadrettede konsekvenser klasseparlament kan have. Læreren kan med fordel skrive resultaterne af det gennemførte klasseparlament ned og offentliggøre dem i klassen for at sikre, at de fastholdes i elevernes erindring.

Opfølgning

Hvis klasseparlamentet fx giver anledning til, at der formuleres principper for et godt undervisningsmiljø i klassen, kan læreren desuden vælge at gennemføre en mere summativ evaluering senere, hvor fokus er på, i hvilken udstrækning de formulerede mål (fx principperne) er blevet opfyldt. Målene fungerer her som succeskriterier. En sådan evaluering kan fx tilrettelægges som en spørgeskemaundersøgelse eller en evalueringssamtale.

Læreren kan også vælge at afslutte et klasseparlament med udarbejdelse af en samarbejdskontrakt, hvor elevernes og lærerens gensidige forventninger til hinanden skaber en forpligtende ramme for samarbejde.

Endelig kan læreren vælge at gennemføre en evaluering med fokus på de refleksioner, som har fundet sted undervejs i klasseparlamentet. Refleksionerne kan eksempelvis have fokus på, hvordan forskelle i holdninger og synspunkter får plads og bliver håndteret undervejs. En sådan evaluering kan enten finde sted, når klasseparlamentet er afsluttet eller samtidig med gruppernes dialog, fx ved at et af gruppemedlemmerne fungerer som observatør, mens vedkommende samtidig deltager i gruppedrøftelserne.

Parlamentsprocessen kan så afbrydes kort, men regelmæssigt med kortvarige samtaler med observatørerne.