Evaluering i sløjd

Indledning.

Sløjdfaget er et af de mindste fag i skolen. Imidlertid forekommer sløjd som arbejdsform flere steder i skoleforløbet og i den række af institutionstilbud, mange elever har stiftet bekendtskab med, inden de møder faget første gang, typisk i 5. klasse.

I hverdagslivet har praktisk arbejde med de typiske sløjdmaterialer ikke samme udbredelse og opmærksomhed som for et par generationer siden. Samfundet har bevæget sig fra en gør det selv-kultur til en ’køb og smid væk-kultur’. Det praktiske arbejde var tidligere delvist begrundet i husflid som supplement til husholdningernes økonomi, eller som en lavteknologisk og billig måde at fremstille hverdagsprodukter.

Nu er der mere fokus på det praktiske arbejde som et middel til at arbejde innovativt, ofte med designudvikling som genstandsfelt. Dertil kommer opmærksomhedsfelter inden for teknologiudvikling, produktkultur og kunstneriske processer.

Det særlige ved sløjd er, at det er pædagogisk tilrettelagt, manuelt arbejde. Så selv om eleverne har mødt sløjdmaterialer og sløjdarbejdsformer i institutionssammenhænge og i hverdagslivet, er særkendet ved sløjd som fag, at det i en pædagogisk-didaktisk sammenhæng er processen, der er fagets egentlige mål, selv om det set i et elevperspektiv er de produkter, der arbejdes med, som er motivationsfaktoren.

Det stiller særlige krav til lærerens måde at tilrettelægge evalueringen af undervisningen på. Eleverne vil være optaget af at evaluere slutprodukterne, hvorimod læreren også bør have opmærksomhed på de processer, der i kraft af det praktiske arbejde i sløjdværkstedet, påvirker eleverne.

Fra fagets formål til den praktiske tilrettelæggelse af faget og evalueringspraksis

Grundlaget for evalueringen ligger naturligvis i formålet med sløjd. Inspiration til at udfolde CKF-områderne findes i beskrivelserne for faget og i læseplan for sløjd. Her gives anvisninger på, hvilke arbejdsområder der kan arbejdes med.

Den progressive tilrettelæggelse af sløjdundervisningen i 4.-7. klasse med angivelse af slutmål kan ses i en synoptisk opstilling.

Da det er forskelligt fra skole til skole, hvornår sløjdundervisningen ligger i skoleforløbet, og hvor mange år den dækker, må tilrettelæggelsen af faget tage hensyn til lokale forhold. Fagets slutmål kan altså ligeså vel gælde efter 4. klasse som efter 7. klasse, afhængig af hvordan faget er tilrettelagt på den enkelte skole.

Det stiller store krav til lærerens måde at tilrettelægge sin faglige progressionstænkning og tilhørende evalueringspraksis, at faget kan løbe over et eller flere år.

Formativ evaluering

En kontinuerlig eller løbende evaluering i tæt tilknytning til undervisningsmål, planlægning og progression kan og bør ses som en del af elevernes læreproces. En sådan evaluering kaldes formativ.

Ud over at læreren løbende kan justere og tilpasse sin undervisning til klassens og de enkelte elevers behov, vil eleverne kunne bruge tilbagemeldinger fra læreren til at sammenholde aktuelt standpunkt med undervisningsmål og om nødvendigt korrigere arbejdet herefter. Lærerens feedback til eleverne kan foregå på klasseplan, i grupper af elever eller i forhold til den enkelte elev. Det beror på den konkrete situation og den anvendte evalueringspraksis. Der kan hentes inspiration i simple evalueringsværktøjer som kan- kan næsten eller hverdagsevaluering, som de mest nærliggende, hvorimod mere komplekse evalueringsværkstøjer ikke vurderes at have så stor relevans i sløjd.

Summativ evaluering

Summativ evaluering kan mere direkte oversættes til slutevaluering. Her er det relevant at relatere til fagets slutmål. Der gøres status over udvalgte delemner, og i den strukturering kan det være relevant at søge inspiration i evalueringsværkstøjer, som fx SMTTE eller kvalitetsstjernen. Hvis der anvendes elevlogbog eller portfolio i sløjd, er det vigtigt, at det skriftlige udtryk suppleres med fotos og fremlæggelse af praktiske arbejder, der kan illustrere sløjdprocessen undervejs og dokumentere sammenhængen mellem teori og praksis.

I inspirationsartiklerne til sløjd henvises til andre evalueringsformer, nemlig hverdagsevaluering, kvalitetstrappen og samarbejdskontrakt. Naturligvis er det ikke så sort-hvidt, at elevernes produkter har summativ status og arbejdsprocesserne er formative. Der er grund til at skærpe opmærksomheden på, at processerne også kan og skal bearbejdes summativt, ligesom de praktiske produkter kan og skal vurderes formativt.

Det særlige er, at læreren kan formulere fagets identitet som et pædagogisk tilrettelagt praktisk arbejde og begrunde det over for eleverne dels i emnevalg, dels i arbejdsformer og endelig i de evalueringsformer, der vælges undervejs i skoleforløbet.

Evaluering og fagdidaktisk progression i sløjd

Eleverne møder for flertallets vedkommende faget i 5. klasse, men i flere sammenhænge kan faget have indgået i andre aktiviteter, hvor den manuelle aktivitet har kunnet bibringe eleverne en særlig indsigt og forståelse af sammenhængen mellem natur og kultur.

Slutmål: kundskabs- og færdighedsmålenes tre hovedområder

For faget sløjd er der ikke angivet trinmål på de forskellige klassetrin, men et samlet slutmål for undervisningen fra 4.-7. klassetrin. I forhold til fagets kundskabs- og færdighedsmål er der tre hovedområder:

• Design og produkt
• Håndværksmæssige arbejdsområder
• Det samfundsmæssige og kulturelle indhold

Hvert af disse hovedområder er på mange områder hinandens forudsætning, hvor fagets forskellige dele knyttes sammen og giver eleverne mulighed for at udforske og eksperimentere med egne tanker og idéer i en progression tilrettelagt af læreren. Det er på denne baggrund vigtigt, at læreren i sin årsplan indtænker en progression i forhold til de forskellige hovedområder, og hvordan de kan støtte hinanden i at bibringe eleverne indsigt i faget og sætte dem i stand til at benytte fagets materialer, værktøjer og teknikker.

Differentiering

I forhold til elevernes forskellige færdigheder og muligheder for fysisk at arbejde med forskellige værktøjer og bearbejde forskellige materialer er det en vigtig opgave for læreren i sin årsplan at indtænke muligheder for at differentiere i elevernes arbejde med de forskellige opgaver. Der er muligheder for at differentiere i forhold til de udleverede materialer, nødvendige værktøjer og hjælpemidler.

Strategi i forhold til klassetrin

Mange værktøjer findes i udgaver, der giver elever med større eller mindre fysisk styrke mulighed for at vælge det rigtige værktøj og hjælpemiddel i forhold til egen formåen. Saven kan for eksempel være vanskelig at styre for elever i 5. klasse, mens en elev i 7. klasse har fået så mange erfaringer og så megen styrke, at det er muligt selvstændigt at opmærke, opspænde og save i det pågældende materiale. I 5. klasse kan denne proces være uoverskuelig for eleven, og her må læreren vælge at støtte eleven ved at anvende skærekasser og eventuelt forudindstillede afstandsklodser, der sikrer en korrekt oversavning.

4.-5. klassetrin

I 4.-5. klasse møder eleverne forholdsvis bløde materialer, der er nemme at bearbejde med de udvalgte værktøjer. Progressionen i årsplanen kan således omfatte såvel materialevalget som værktøjet og dets anvendelse. Eleverne kan gøre erfaringer med arbejdsprocesserne og overføre disse erfaringer til senere forløb i faget. Evalueringen under og efter forløbene giver eleverne mulighed for at udtrykke sig og udvikle deres brug af fagets vokabularium. Det grundlæggende i arbejdet med faget sløjd er, at sløjdprocessen, dvs. at gennemføre et arbejdsforløb fra inspiration og idé over planlægning til udførelse og evaluering, bliver tydelig for eleverne.

Med udgangspunkt i saven kunne elementer i 5. klasse være brugen af fukssvansen og rygsaven. Samtalen kunne tage udgangspunkt forskellige typer af fukssvanse, som eleverne måske kender hjemmefra. Savenes fortanding i forhold til arbejde på tværs og langs af fiberretningen. Gode savestillinger og opspænding inddrages, herunder brugen af skærekasser og geringssav.

Senere i løbet af 5. klasse inddrages løvsaven med dens specifikke arbejdsmetode, savebræt og udskiftning af klinger med hjælpebræt m.m.

Læringsmål

Eleverne skal:

kende begreberne lang- og tværsavning

kunne save på tværs af en liste i skærekasse

opmærke og opspænde materialet til langsavning

langsave en liste

anvende løvsaven i 4 mm krydsfiner.

6. klassetrin

I årsplanen for 6. klasse kan læreren videreudvikle de færdigheder, eleverne fik i 5. klasse. Progressionen ligger blandt andet i elevernes møde med nye materialer og i nogle sammenhænge nye værktøjer og teknikker. En anden del ligger i elevernes øgede muligheder for selv at få indflydelse på det færdige produkt og den proces, der leder frem til det. Læreren må i sin årsplan have øje fore elevernes øgede færdigheder og behov for selvstændigt at indgå i formgivningsprocessen.

Med udgangspunkt i saven inddrages den elektriske dekupørsav. Ud over samtalen om selve saven og dens arbejdsmåde kan klingens opbygning med modsat fortanding give en god drøftelse og forståelse for savenes problemfelter i forhold til fiberretninger.

Da saven nu er elektrisk, inddrages elementer omkring saven og dens kulturhistoriske betydning og udvikling fra opskæring af tømmer med flerpersoners håndsave over dampmaskinens teknologiske spring til moderne eldrevne tømmerværker. Endvidere giver erfaringerne fra 5. klasse mulighed for at tale om, hvordan saven bider i forskellige saveretninger og fortanding, herunder tandspidshærdning, udlægning m.v. De forskellige tandtyper med udgangspunkt i for eksempel grensaven til kapning af friske træer og grene kan give en god samtale om tændernes forskellige arbejdsmåde.

Læringsmål

Eleverne skal:

• kunne skifte klinge på dekupørsaven
• save emner ud i forskellige materialer
• kunne redegøre for saven som kulturteknik.

7. klassetrin

Det sidste år, hvor sløjd tilbydes på flertallet af skolerne, er i 7. klasse. Kun i få tilfælde er der mulighed for at vælge sløjd som valgfag og prøvefag på 8.-10. klassetrin. Progressionen i 6. klasse kunne som nævnt have fokus på udvalget af materialer, teknikker og værktøjer. På 7. klassetrin er det muligt, at eleverne i højere grad selvstændigt får mulighed for at eksperimentere med såvel individuelle projekter som kollektive og udfordrende forløb, hvor deres viden om materialer og teknikker udfordres.

Eleverne har gennem de to første år fået kendskab til saven som håndværktøj og til, hvordan den arbejder i forskellige materialer. Ud over det har de fået kendskab til saven og saveprocessen som en kulturteknik. I 7. klasse har læreren mulighed for at udvikle elevernes forståelse for saven og for at introducere rammesaven/bøjlesaven og de særlige muligheder ved denne savtype, herunder nedstrygerens i forhold til savning i metal.

Ud over håndsavene er det oplagt at introducere eleverne til elsave, som rundsav, båndsav, el-stiksav og kædesav vel vidende, at eleverne ikke må benytte disse. Formålet er, at de får kendskab til savtyperne, deres arbejdsmåde og risici, så de, når de møder savene senere, kan være forberedt på disse forhold.

Teknologibegrebet bliver i denne sammenhæng centralt, hvor maskinernes opbygning, funktion og skærende del bliver grundlæggende i forhold til arbejdet. Elevernes øgede kendskab og indsigt i saven giver mulighed for i højere grad at øge elevernes mulighed for at eksperimentere og arbejde selvstændigt gennem flere af sløjdprocessens elementer.

Læringsmål

Eleverne skal:

• kunne udvælge savtyper til forskellige opgaver og begrunde valget
• selvstændigt kunne redegøre for savens opbygning og forskellige tandtyper
• kunne redegøre for grundprincipperne i el-værktøjers funktion og kende risici.

Progression i valg af evalueringsværktøj

Elevernes faglige progression i forhold til slutmålene gør det nødvendigt, at de opstillede undervisningsmål har forskelligt indhold. I det første år kan vægten lægges på færdighedsmål, hvor elevens håndtering af værktøj og materialer er i fokus. I løbet af 6. og 7. klasse lægges vægten i højere grad på indholdsdimensioner, som selvstændig stillingtagen til form, valg af materialer samt overvejelser i forhold til miljø og ressourcer.

Som udgangspunkt er det vigtigt for læreren at følge eleven gennem processen. Dette kan ske gennem samtalen, mens der arbejdes. Herigennem vil læreren kunne fornemme og afhjælpe problemer, der møder eleven i processen. Læreren må hele tiden være opmærksom på elevens fysiske muligheder og opmuntre, når grænsen er tæt på at blive nået.

Elevens faglige udvikling

Elevlogbog

I 5. klasse kan en elevlogbog fastholde eleven i processen og muliggøre overvejelser over egen læring. Fordelen ved logbogen på dette klassetrin er, at eleven får mulighed for selv at formulere sine erfaringer og stille personlige mål for det videre forløb. Logbogen kan suppleres med fotos og tegninger, hvor den elektroniske billedbehandling tages med som en del af undervisningen.

Evalueringssamtaler

Evalueringsformer, der baserer sig på samtalen om erfaringer opnået gennem arbejdsprocesser, er oftest udgangspunkter for evaluering i sløjd. Progressionen i anvendelsen af evalueringsformer må i høj grad bygge på lærerens årsplan og formål med den konkrete evaluering. Det er lærerens opgave at udfordre eleverne i evalueringssituationen og fremme den enkeltes stillingtagen til centrale elementer i formålet for sløjdundervisningen. Elevernes besvarelse kan udfordres i forhold til den øgede indsigt i faget samt i forhold til egne oplevelser i arbejdet og tilblivelsesprocessen.

Kvalitetsstjernen

Gennem lærerens planlægning af mål for de enkelte aktiviteter kan elevernes progression og udvikling følges ved den værdsættende undersøgelse gennem kvalitetsstjernen. Modellen giver læreren mulighed for selv at afstemme sine forventninger og planlægning i forhold til undervisningen, som den skrider frem gennem året.

Til daglig vil denne evalueringsform bygge på samtaler og iagttagelser af eleverne, mens de arbejder samt ved den afsluttende evaluering. I forhold til de tanker, der ligger til grund for arbejdsformen i sløjdprocessen, udfordres eleverne i argumentationen for deres selvstændige arbejde.

Anvendelsen af mundtlige evalueringsformer er oplagt i faget; eleverne kan forholde sig til såvel processen som til det enkelte produkts udtryk og fremtrædelsesform samt deres egen arbejdsform. Elevens personlige evaluering i forhold til fremstillingsprocessen og det færdige produkt er i fokus, men læreren må også afstemme evalueringen i forhold til de opstillede mål og afprøve opfyldelsen af målene.