Evaluering i fransk og fagets fagdidaktiske progression
Resumé.
Det faglige omdrejningspunkt i faget fransk er kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og kultur- og samfundsforhold.
Evaluering er et værktøj, lærere kan benytte for at synliggøre denne faglighed, så eleverne bedre kan få øje på, hvad de skal lære. En del af synliggørelsen består i den gode progression – for den enkelte elev og i undervisningen. Evalueringen skal tjene til at vise den faglige progression.
Om franskfagets status og placering i skolen
Fransk er ikke et obligatorisk fag i skolen, men kan vælges som tilbudsfag alternativt til tysk fra 7. klassetrin på skoler, hvor man lokalt beslutter, at man vil give eleverne valgmulighed mellem tysk og fransk.
På landsplan har ca. 11 procent af eleverne fransk i stedet for tysk. Det forholdsvise lave tal skal ses i sammenhæng med, at der ifølge loven kun er tilbudspligt for tysk, men ikke for fransk. På en del skoler tilbydes faget desuden som ikke-prøveforberedende valgfag på 8. og/eller 9. og/eller 10. klassetrin med en stejl progression til følge.
Interessen for franskfaget har været svagt stigende i dele af landet, siden faget blev indført som et muligt tilbudsfag i 7. klasse. Stigningen har været koncentreret omkring de større byer.
Om formålet med fransk
Formålet med franskundervisningen er, at:
- eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt.
For at kunne kommunikere har eleverne brug for bevidst at arbejde med sproget, hvilket i formålsparagraffen udtrykkes i følgende formulering:
"Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om fransk sprog.”
Dette formål skal naturligvis sættes i forhold til faget som begyndersprog.
I rapporten Fremtidens sprogfag gives der forslag til hovedansvarsområder på de forskellige niveauer af sprogundervisning i uddannelsessystemet inspireret af den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Om fagets Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er delt i de fire områder, henholdsvis kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og kultur- og samfundsforhold.
Franskundervisningen omfatter samtlige kommunikative færdigheder med hovedvægten på lytte- og talefærdighed.
Mål og evaluering i franskfaget generelt
God undervisning er styret af velovervejede mål tilpasset undervisningen og eleverne. Her er der hjælp at hente i "Fælles Mål for fransk", som er udmøntet i henholdsvis slutmål, som er de langsigtede mål, og som den samlede franskundervisning skal lede frem mod efter 9. og 10. klasse, og trinmålene, der er de mere kortsigtede mål, som anvendes i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen. Både trinmål og slutmål er undervisningsmål.
De kundskaber og færdigheder, som omtales i målene, evalueres som elevernes læringsmål, da disse er forudsætningerne for de konkrete dele af trin- og slutmål.
Målene i faget fransk er primært udmøntet som enten færdighedsområder, det vil sige det, eleven skal kunne, eller som kundskabsområder, som er det, eleven skal have kendskab til og indsigt i.
Læreren sætter læringsmål for eleverne/den enkelte elev. Det er imidlertid lige så vigtigt, at eleverne kender målene og forstår, hvad de indebærer, samt at de får strategier for, hvordan de kan arbejde målrettet på at nå målene.
For 7. og 9. klasse er der udarbejdet trinmål, hvis placering følger bestemte faser i den sproglige udvikling, hvor 2. forløb dækker trinmålene for både 8. og 9. klasse. Lærerens tilrettelæggelse af arbejdet med disse mål understøttes yderligere af læreplanen, beskrivelserne og undervisningsvejledningen for faget.
Hvorfor evaluering?
Franskfaget er underlagt skolelovens generelle bestemmelser om evaluering:
"§ 13: eleverne og forældrene, jf. § 54, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Stk. 2: Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning.
§ 44, stk. 2 og 3: Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder (…) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen".
Med evaluering menes i denne sammenhæng en vurdering af elevens læringsmæssige udbytte af undervisningen.
Hvordan evaluering?
Når man sætter mål for klassen, er der tale om undervisningsmål. Evaluering af disse mål skal skabe overblik over, hvordan klassen ligger i forhold til målene. Læreren danner sig et overblik over, hvordan eleverne samlet set lever op til målene for undervisningen.
Når flertallet af eleverne indfrier målene, kan læreren fokusere på de elever, der magter nye udfordringer, og som der derfor kan stilles større krav til, og de elever, som har brug for støtte til at nå målene.
Helt konkret kan evalueringen foregå ved at sætte eleverne til to og to at konstruere dialoger, der gør brug af spørge- og svarformuleringer. Her vil det vise sig, hvordan de enkelte elever klarer sig i forhold til målene. Når man evaluerer et mål som læringsmål, er formålet at vurdere den enkelte elevs udbytte af undervisningen som helhed, men også at vurdere undervisningens effekt i forhold til den enkelte elevs behov og forudsætninger.
Fagdidaktisk progression fra 7. klassetrin til 9. klassetrin
I det følgende gives eksempler på forskellige former for fagdidaktisk progression. Udgangspunktet er de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder.
Man bør skelne mellem progression i undervisningen og den enkelte elevs progression.
Franskundervisningen skal betragtes som et samlet hele fra 7. til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene, men trinmålene vil kunne danne udgangspunkt for de undervisningsmål, man ønsker at formulere for det enkelte forløb. Disse mål kan tydeliggøres og præciseres i forhold til en elevgruppe, og endelig vil den fagdidaktiske progression danne grundlag for den løbende interne evaluering af franskundervisningen.
Det vanskelige ved at planlægge en egentlig progression ligger ikke så meget i valg af temaer, men snarere i hvordan man anvender de tekster, der vælges: Det er det sproglige arbejde med teksterne, der kan udgøre en progression.
7. klasses trinmål
Hovedvægten lægges i 7. klasse på de dele af Kommunikative færdigheder, som er centreret omkring det receptive, så eleverne opnår fortrolighed i forhold til at trække mening ud af både talt og skrevet fransk, fx at
Lytte og forstå
- lytte til og forstå sætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner, fx interesser, fritid, venner, familien og skolen
- forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om nære og genkendelige emner.
Uføre små dialoger
Det sprog, som elever kan forventes at producere i 7. klasse, er et meget enkelt sprog, hvor vægten lægges på ganske bestemte sproglige konstruktioner til forholdsvis bundne kommunikative opgaver, så eleverne opnår produktive færdigheder i, fx at
- gennemføre små dialoger om sig selv, familie, fritid og skole i et enkelt sprog.
Udtale og grammatik
Med hensyn til sprog og sprogbrug er undervisningens fokus først og fremmest rettet mod, at eleverne tilegner sig viden om sprog og viden om, hvordan sprog bruges til kommunikation, fx ved at
- udtrykke sig med en forståelig udtale og intonation
- kende til ordstilling og ordklasser
- anvende de vigtigste verber i præsens.
Arbejdet med disse områder bør i 7. klasse foregå gennem bl.a. praktisk-musiske aktiviteter som fx vendespil og lignende. Dette arbejde skal relateres til udvikling af elevernes kommunikative færdigheder, som altid vil være målet med dette arbejde.
Sprogtilegnelse 7. klasse
Sprogtilegnelsesaspektet er vigtigt, fordi eleverne har brug for bevidst at udvikle sproglig opmærksomhed og lære at
- anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation.
Elevens tilgang til sin sprogtilegnelse grundlægges i begyndelsen af arbejdet med at lære et nyt sprog, hvilket har afgørende betydning for den senere læring.
Kultur- og samfundsforhold i 7. klasse
Området Kultur- og samfundsforhold vil i 7. klasse være orienteret hovedsagelig mod hverdagsemner, tæt på elevernes egen hverdag, så eleverne lærer at
- sammenligne eksempler på fransk og dansk dagligliv og kulturer.
Arbejdet med stereotyper kan være et godt udgangspunkt, da flere elever sikkert har erfaringer med Frankrig som ferieland.
9. klasses trinmål
Trinmålene efter 9. klassetrin har fortsat de kommunikative færdigheder som omdrejningspunkt, men i forhold til 7. klasse har eleverne i 9. klasse mødt mange forskellige teksttyper, hvilket betyder, at undervisningen i 9. klasse har fokus på, at eleverne kan
Forståelse af hovedindhold
- Forstå hovedindholdet af talt fransk, som det forekommer i forskellige teksttyper om kendte emner fra dagligdagen.
Præsentationer og udveksling af meninger
Det fransk, som eleverne forventes at udvikle, er fortsat et enkelt sprog. Samtidig forventes det, at de produktive færdigheder sætter eleverne i stand til at
- spørge om og udveksle meninger, holdninger og informationer inden for kendte emner
- præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog.
Grammatik
Forskellen mellem Sprog og sprogbrug i 7. klasse og 9. klasse er bl.a., at
- anvende viden om sprogets opbygning, især ordklasser, ordstilling, enkle konnektorer, adjektivernes kongruens og verbernes former.
Der er dermed tale om større krav til, at eleven anvender sin viden om sproget til præcisering af sit sprog, og at eleven derfor stilles opgaver, der træner dette.
Sprogtilegnelse 9. klasse
Sprogtilegnelsen i 9. klasse handler blandt andet om, at eleverne lærer at udnytte de muligheder, de har for at anvende sproget - også uden for skolen – samt
- at anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk.
Endelig stilles der til elever i 9. klasse krav om, at de skal kunne læse og skrive tekster og fremlægge mundtligt, jævnfør målene:
- Anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt
- Anvende viden om skriveprocessens faser
- Vælge praktisk-musisk udtryk og udtryksformer i forbindelse med en fremlæggelse.
Kultur- og samfundsforhold i 9. klasse
Mens Kultur- og samfundsforhold i 7. klasse primært har Frankrig som udgangspunkt, bør emnerne for undervisningen senere inddrage andre fransktalende lande. På den måde udnyttes mulighederne for, at eleverne får kendskab til franskfagets kulturelle mangfoldighed og de muligheder, der ligger for fastholdelse af bl.a. elevernes motivation og de muligheder, der er for inddragelse af andre fags emner. Franskfaget byder på mange muligheder for at arbejde med tværnationale emner, og mulighederne for at kommunikere på tværs af grænser via SMS, e-mail eller gennem mødet med fransktalende i Danmark er af stor betydning for syntesedannelse mellem elevernes viden om fransk sprog og kultur og sprogtilegnelse samt deres kommunikative færdigheder.
Evaluering af undervisningsmålene
Den følgende tekst vil i vid udstrækning henvise til artiklen "Hvad er evaluering?"
Mulighederne, læreren kan benytte sig af, er
- Undervisningsiagttagelse
- Samtale
- Elevernes opgaveløsning
- Prøver
- Test
- Afgangsprøver.
Hvilken type evaluering, man anvender til evaluering af undervisningsmålene, vil afhænge af, hvilken type mål og tilhørende aktivitet der er tale om. I franskundervisningen vil mål for sprogtilegnelse/strategier og mål for kultur- og samfundsforhold være gode at evaluere gennem iagttagelse og samtaler i undervisningen, som bl.a. foregår på dansk. Mål for sprog- og sprogbrug kan især egne sig til både opgaveløsning, herunder quiz, og forskellige former for test. Mål for kommunikative færdigheder egner sig til opgaver, hvor det kræves, at man kommunikerer med nogen, og hvor der måske er indbygget en form for produktkrav, som fx fremlæggelse eller et skriftligt produkt.
Eksempler på evalueringsværktøjer på 7. klassetrin
I franskundervisningen i 7. klasse vil der i høj grad være tale om undervisningsiagttagelse. Dette kaldes også for løbende evaluering. Fordelen ved denne form er, at læreren kan justere sin undervisning i forhold til, hvad der viser sig hensigtsmæssigt for at nå målet.
Eksempel
Eleverne lytter til talt fransk, hvor hensigten er, at de parvis anvender gættestrategier til forståelse af hovedindholdet. Hvis eleverne synes, det er svært og måske giver op, kan en strategi fra lærerens side være at arbejde målrettet med, hvad gættestrategier er for derved at guide eleverne gennem lytningen.
Ovenstående er et eksempel på indhold til en samtale, læreren efterfølgende har med eleverne for at opnå indsigt i deres oplevelse af undervisningens sværhedsgrad. Samtaler kan naturligvis også være gruppesamtaler eller samtaler med eleverne enkeltvis.
Læreren vil i undervisningen også kunne bede eleverne løse bestemte opgaver.
Eksempel
Eleverne skal skrive et postkort fra en ferie, som har været emne for undervisningen. Hvis der til opgaven stilles krav om brug af bestemte sproglige former, som fx bestemte verber i passé composé, er det lettere for læreren at vurdere, om konkrete sproglige mål er opnået. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den feedback, som læreren giver eleven, har stor betydning for elevens muligheder for at opnå de mål, der sættes for klassen.
Uanset hvilken form man vælger, er det vigtigt, at evalueringen først og fremmest knyttes sammen med sprogtilegnelsen og orienteres mod det undervisningsindhold, der netop er arbejdet med.
Eksempel
Eleverne har arbejdet med tegninger/billeder og skal skiftes til, i korte sætninger, at give udtryk for deres mening om disse, fx efter bundne sproglige skabeloner, så fokus, afhængig af hvilket undervisningsmål der er i fokus, i mindre grad er på selve konstruktionen af en sætning end på udtale og intonation.
Eksempler på evalueringsværktøjer på 9. klassetrin
I 9. klasses franskundervisning vil der ligesom i 7. klasse i høj grad være tale om undervisningsiagttagelse.
Eksempel
Eleverne skal se et uddrag af en optagelse fra tv, hvor meningen er, at de skal trække informationer ud til senere brug. Det er nødvendigt at forstå argumenterne fra indslaget, for at eleverne senere kan anvende disse argumenter i deres mundtlige fremlæggelser. Hvis eleverne møder mange ord, de ikke forstår, og i deres brug af ordbogen opnår forkerte resultater, kan en strategi fra lærerens side være at arbejde målrettet med ordbogsarbejdet for at vise eleverne, hvordan udvalgte ord fra indslaget skal slås op i ordbogen.
Læreren kan fx bede eleverne om at løse bestemte opgaver, som kan bidrage til at teste, om eleverne er parate til afgangsprøven.
Eksempel
Eleverne skal udforme svar på en opgave i et tidligere afgangsprøvesæt, og undervisningsmålet i det forløb, hvor opgaven indgår, er bl.a. at kunne anvende forskellige tider. Jo mere præcise lærerens krav er til opgaven, jo lettere er det for eleverne at leve op til disse, og jo lettere er det for læreren at vurdere, om bestemte sproglige mål er opnået. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den feedback, som læreren giver eleven, har stor betydning for elevens muligheder for at opnå de mål, der sættes for klassen.
Lærerne kan vælge at inddrage diagnostiske prøver som et led i den løbende interne evaluering. Begge dele bør ligeledes ske i forhold til de sproglige niveauer, som er opstillet af Europaunionen og Europarådet i bl.a. "Dialang". Mere om det i Fælles Måls undervisningsvejledning for fransk.