Elevplaner i folkeskolen

Folkeskolens elevplaner skal både være med til at sikre, at faglige problemer opdages i tide, og at dygtige elever stimuleres efter behov. Her kan du læse om krav og formål i forbindelse med elevplaner.

Hver elev skal fra børnehaveklassen til og med 7. klassetrin have en elevplan til brug for løbende evaluering. Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b.

Elevplanen skal indeholde resultater af evalueringen og den opfølgning, man beslutter på baggrund af resultaterne.

Formål med elevplaner

Formålene med elevplaner er (ifølge bekendtgørelse nr. 750 af 13. juli):

• at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse (folkeskolelovens § 18).
• at styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen (folkeskolelovens § 13).
• at styrke samarbejdet mellem skole og hjem.

Elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan for elever på 8. og 9. klassetrin blev, med virkning fra august 2009, samlet i én elev- og uddannelsesplan.

Indholdet af det nye dokument vil svare til indholdet af den tidligere elevplan og uddannelsesplan på disse klassetrin.

Den nye bekendtgørelse indebærer ikke indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere gældende regler om elevplaner. På 10. klassetrin er der som hidtil alene krav om udarbejdelse af en uddannelsesplan.

Krav til elevplaner

I afsnittene nedenfor kan du se de overordnede og indholdsmæssige krav til elevplanen for elever i børnehaveklassen til og med 7. klassetrin. Den del af elev- og uddannelsesplanen for elever på 8. og 9. klassetrin, der vedrører den løbende evaluering af undervisningen, skal leve op til de samme krav, jf. § 10 i bekendtgørelsen.

Overordnede krav

Elevplanen skal være skriftlig, og den skal udleveres regelmæssigt til elevens forældre. Med regelmæssigt menes der mindst én gang per skoleår.

Indholdsmæssige krav

Elevplanen skal indeholde to dele – en statusdel og en opfølgningsdel:

• Statusdel:
  Elevplanens statusdel skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering i undervisning i alle fag
• Opfølgningsdel:
  Elevplanens opfølgningsdel skal indeholde oplysninger om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering og de nationale test. Det er vigtigt, at elevplanerne afspejler et fokus på faglige mål i undervisningen. Elevplanens opfølgningsdel må ikke glemmes. Det fremadrettede perspektiv er afgørende for, at den enkelte elev bringes videre i forhold til sin læring.

Bekendtgørelsen præciserer, at elevplanen alene skal indeholde oplysninger, der har betydning for lærernes, elevens og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekterne af undervisningen. Dette kan ikke tolkes på en sådan måde, at man i elevplanen kan nøjes med at skrive om visse af elevens fag. ”Alle fag” betyder alle de fag, eleven har på sit skema.

At elevplanen alene skal indeholde oplysninger, der har betydning for arbejdet med at følge op på og forbedre effekterne af undervisning, betyder, at elevplanen skal tilpasses den enkelte elev ud fra en individuel vurdering af elevens samlede faglige og social situation. Det vil sige, at det varierer fra elev til elev, hvor meget der skrives ud for hvert fag. I nogle fag vil man kunne nøjes med få linjer.

Elevplanen bør udformes kort og præcist. Det styrker brugervenligheden i forhold til lærere, elev og forældre.

Elevplaner og test

Resultater af de nationale test er fortrolige, og derfor bør den skriftlige tilbagemelding til forældrene om barnets testresultat holdes adskilt fra elevplanen.

Men elevplanen skal som nævnt indeholde en beskrivelse af opfølgningen på resultaterne af den løbende evaluering, og her vil resultatet af de nationale test indgå i den enkelte lærers samlede vurdering.

Kun én elevplan

Det er vigtigt at understrege, at der som minimum skal udarbejdes én elevplan per elev per år. Denne plan skal omhandle alle elevens fag. Den enkelte lærer er alene forpligtet til at bidrage til elevplanerne inden for de fag, vedkommende underviser i.

Selv om der kun er krav om at udarbejde én elevplan per skoleår, står det kommunerne og skolerne frit for at udarbejde flere, hvis de ønsker det. Du kan læse mere om de nationale test her.

Aftaler med forældrene

Elevplanen kan indeholde aftaler om, hvordan forældre i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang. Bekendtgørelsen nævner som eksempel aftaler om, at eleven møder til tiden, at eleven medbringer de nødvendige undervisningsmidler, eller at eleven møder udhvilet.

Elevplanen kan også indeholde oplysninger om andre forhold, der er relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag.

Hvem bestemmer rammerne?

Der er ikke noget krav i bekendtgørelsen om, at kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen skal fastsætte mål, rammer og principper, men de har muligheden.

• Kommunalbestyrelsen:
  Kan fastlægge mål og rammer for skolens anvendelse af elevplaner.
• Skolebestyrelsen:
  Kan fastsætte principper for skolens anvendelse af elevplaner.
  Der kan for eksempel være tale om antallet af elevplaner per elev per år, hvornår på skoleåret elevplanen udarbejdes, om elevplanen skal være i elektronisk form eller på papir, hvem der koordinerer arbejdet i forbindelse med udarbejdelse af elevplanerne, hvordan forældrene skal indgå i samarbejdet med videre.

Ministeriet for Børn og Undervisning har ingen indflydelse på, hvordan kommunal- og skolebestyrelserne vælger at tilrettelægge det konkrete arbejde.

Spørgsmål vedrørende arbejdstid er alene en sag mellem KL og Danmarks Lærerforening.

Skolelederens rolle

Bekendtgørelsen stiller krav om, at skolelederen træffer beslutning om anvendelsen af elevplaner inden for rammerne af loven, bekendtgørelsen og eventuelle mål og rammer fastlagt af kommunalbestyrelsen og principper fastsat af skolebestyrelsen.

Skolens leder skal desuden træffe beslutning om, hvordan arbejdet med elevplaner tilrettelægges. Det er derfor vigtigt, at der finder en drøftelse sted mellem lærere og skoleleder.

Sikkerhedskrav ved anvendelse af elektronisk databehandling.

Når behandling af personoplysninger helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, gælder lov om behandling af personoplysninger (persondataloven), som administreres af Datatilsynet.

Dette indebærer, at der skal iagttages særlige sikkerhedskrav helt på linje med, når lærerne i dag anvender pc'er og internettet i forbindelse med deres varetagelse af opgaver som den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, skole-hjem-samarbejde med videre.

Hvis der er behov for at lagre elevplanerne i elektronisk form, skal dette ske i et system, der lever op til særlige sikkerhedskrav.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at de dokumentarkiver, der anvendes, overholder sikkerhedskravene i persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen (bekendtgørelsens regler er gengivet og kommenteret i sikkerhedsvejledningen).

Er man som bruger i tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig sikkerhed i de it-systemer, skolen anvender, til at elevplanen kan gemmes elektronisk, anbefales det at få spørgsmålet afklaret på skolen og i kommunen.

Klik her for at få mere at vide mere om persondataloven i forbindelse med hjemmearbejdspladser og lovens sikkerhedskrav.

Udfordringsretten

Offentlige institutioner har, som en del af regeringens afbureaukratiseringsprogram, herunder folkeskolen, fået en såkaldt udfordringsret.

Det betyder, at folkeskoler kan søge om dispensation fra de gældende regler og afprøve nye måder at gøre tingene på. Af regeringens plan for mindre bureaukrati, ”Mere tid til velfærd”, fremgår det således, at skoler frem til udgangen af 2013 for eksempel kan søge om at blive fritaget fra kravet om, at hvert fag skal omtales i hver enkelt elevplan.

Det er dog under forudsætning af, at intentionerne bag folkeskolelovgivningen, herunder bekendtgørelsen om elev- og uddannelsesplaner, respekteres.

Læs mere om udfordringsretten på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside

Fakta

Kravet om udarbejdelse af elevplaner fremgår af folkeskolelovens § 13 b. Elevplaner blev indført med lov nr. 572 af 9. juni 2006. I juni 2006 udsendte ministeriet bekendtgørelse nr. 703 om elevplaner i folkeskolen samt et følgebrev, hvor ministeriet uddyber bekendtgørelsens tekst. Følgebrev Bekendtgørelse nr. 703 blev i august 2009 afløst af bekendtgørelse nr. 750 af 13. juli 2009, om elevplaner, elev- og uddannelsesplaner samt uddannelsesplaner i folkeskolen. Bekendtgørelsen fastsætter alene de overordnede rammer for arbejdet med elevplaner. Ministeriet for Børn og Undervisning har ikke udarbejdet en central vejledning eller skabelon for elevplanen.