Nationale test

• Bliver de nationale test brugt til at sammenligne landets skoler?

  Nej, det er ikke muligt at sammenligne resultaterne for de enkelte skoler. Det er besluttet ved lov, at resultaterne er fortrolige og ikke må offentliggøres. Der offentliggøres kun et gennemsnit for hele landet, og hver enkelt skole får derudover kun kendskab til resultatet for sin egen skole. På den måde kan skolen sammenligne sig med landsgennemsnittet og vurdere, om skolen klarer sig godt eller skidt i de enkelte fag. Kommunerne får desuden en oversigt over resultaterne for kommunens skoler. Kommunerne skal bruge oversigten til at vurdere, om der er behov for at styrke indsatsen på bestemte skoler.

• Er det tilladt at bruge digital syntetisk tale?

  Ja, men det er lærerens afgørelse. Undtagelsen er, at elever med særlige behov, der anvender digital syntetisk tale i den daglige undervisning, også skal have adgang hertil under testen. Opgaverne vil i videst muligt omfang være forberedt på oplæsningsprogrammer. Nogle opgaver kan dog ikke oplæses, for eksempel de opgaver, hvor eleven skal flytte rundt med grafikelementer med musen.

• Lommeregner bør kunne benyttes ved alle opgaver i de nationale test med undtagelse af de opgaver, hvor der står på skærmen, at lommeregner ikke benyttes.

• Er specialklasser medregnet i gennemsnitsresultaterne?

  Ja, de gennemsnitsresultater, der beregnes for skolerne, som skolelederen og kommunen får adgang til, vil være baseret på alle skolens elever. En del af intentionen med indsatsen for at fremme evalueringskulturen er at sikre bedre tilbud til dem, der fagligt set er ringe stillet i folkeskolen i dag. Derfor skal de obligatoriske test også anvendes af specialklasseelever. Disse elever er en del af folkeskolen og skal derfor medregnes i alle sammenhænge. Elever i specialklasser vil også blive medregnet i de gennemsnitsresultater for hele landet, der indgår i den nationale præstationsprofil.

• Har eleven mulighed for at gennemgå sine besvarelser sammen med læreren?

  Nej, testopgaverne er fortrolige, og testene skal kunne bruges flere gange af hver elev. Derfor skal eleverne ikke have at vide, om de har svaret rigtigt eller forkert på de enkelte opgaver. Hvis eleverne fik adgang til besvarelserne, ville de kunne se det rigtige svar, og dette er ikke hensigten. Hensigten er, at lærerne formidler testresultatet mundtligt for at synliggøre elevens stærke og svage sider. I samtalen vil lærer og elev dermed få mulighed for at opstille læringsmål for eleven og på den måde bruge testresultatet fremadrettet.

• Har skolelederen adgang til resultater for hver enkelt elev?

  Skolelederen får i sin resultatvisning testresultater for hver elev, men kan ikke se de samme detaljerede oplysninger om opgavebesvarelserne, som læreren får adgang til. Er der behov for det, kan skolelederen bede læreren om at få gennemgået en enkelt elevs detaljerede resultater.

• Hvad betyder det, at testene er adaptive?

  De nationale test er adaptive, det vil sige, at de løbende tilpasser sig den enkelte elev under testforløbet. Hvis eleven svarer rigtigt på et spørgsmål, bliver spørgsmålene sværere. Svarer eleven forkert, bliver spørgsmålene lettere.

• Hvad er den nationale præstationsprofil?

  Den nationale præstationsprofil er gennemsnitsresultaterne for hele landet. En lærer kan bruge den nationale præstationsprofil til at vurdere, hvordan klassen har klaret sig i forhold til gennemsnittet i landet. Der offentliggøres ikke resultater for elever, klasser, skoler eller kommuner. Kun det samlede gennemsnit for hele landet bliver offentliggjort.

• Hvad sker der med testresultatet ved skoleskift?

  Hvis en elev skifter skole, kan elevens testresultater overføres til den nye skole. Det kan være en hjælp til lærerne på den nye skole til at vurdere, hvor eleven har brug for udfordringer i de forskellige fag.

• Hvilke hjælpemidler må bruges?

  Det er læreren, som afgør, hvilke hjælpemidler der må anvendes i de nationale test. Som udgangspunkt bør eleverne have adgang til de hjælpemidler, som de har til rådighed i den daglige undervisning i det fag, der testes i. Anvender eleverne for eksempel en ordbog i den daglige undervisning, bør man også lade ordbogen være til rådighed ved testen i det pågældende fag. Testene er designet ud fra, at eleverne kan benytte lommeregner til testene med undtagelse af visse opgaver i matematik, hvor det vil være anført på skærmen, at lommeregner ikke benyttes. Elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse og tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundskaber skal tilbydes de samme hjælpemidler, som de på grund af deres specifikke vanskeligheder anvender i den daglige undervisning i det fag, der testes i.

• Hvilke oplysninger har kommunen adgang til?

  Den kommunale forvaltning har for de obligatoriske test adgang til kommunens samlede resultater opgjort på profilområder samt skolernes gennemsnitsresultater. Kommunen har ikke adgang til klasseresultater eller en oversigt over de enkelte elevers testresultater.

• Hvilke testresultater bør udskrives på papir?

  De eneste testresultater, der bør udskrives på papir, er den skriftlige tilbagemelding til forældrene. De øvrige testresultater er beregnet på at blive håndteret elektronisk i testsystemet af lærere, skoleledere og kommuner.

• Hvilken indflydelse får testene på undervisningen?

  De fleste lærere bruger allerede test i mange fag. De nationale test er et supplement til de test, som lærerne allerede anvender. Testene kan bruges til at give et umiddelbart billede af, hvordan det går med for eksempel geometri eller algebra, så læreren kan tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i elevernes forudsætninger. Hvis testen viser, at en elev for eksempel har problemer med det engelske ordforråd, kan læreren overveje at tilrette undervisningen, så eleven styrkes på netop dette område. Hvis testen til gengæld viser, at en elev klarer sig rigtig godt på et område, kan læreren give nogle ekstra udfordringer, så eleven hele tiden bliver dygtigere. På den måde kan testene bruges til at styrke hver enkelt elevs udbytte af undervisningen.

• Hvordan beregnes den sociale korrektion?

  Mange undersøgelser viser, at en elevs sociale baggrund (for eksempel forældrenes uddannelsesniveau) kan have stor betydning for, hvordan eleven klarer sig i skolen. Samtidig er der stor forskel på, hvordan elever med gode og dårlige forudsætninger fordeler sig på landets skoler. Vil man vide, hvordan en skole har klaret sig i testene, er man derfor nødt til at tage højde for elevernes sociale baggrund, når man sammenligner skolens resultat med gennemsnitsresultatet for hele landet. For at gøre det nemmere for skolerne at sammenligne sig med resten af landet, vil alle skoleledere få adgang til et resultat for skolen, som er korrigeret for elevernes sociale baggrund. Beregningen af det korrigerede resultat foretages ved at sammenholde testresultaterne med oplysninger fra Danmarks Statistik om elevernes sociale baggrund. Det kan ikke på forhånd fastlægges, hvilken betydning forskellige faktorer som køn, etnicitet og forældrenes uddannelsesniveau tillægges i beregningen. Det korrigerede testresultat vil ligesom alle andre resultater være fortroligt og må ikke offentliggøres. Det er kun skolen og den kommune, som skolen ligger i, som får adgang til det korrigerede resultat. Skoler og kommuner får ingen oplysninger, som kan henføres til enkeltelever.

• Hvordan får forældrene testresultaterne?

  Skolen vil sørge for, at forældrene får en skriftlig tilbagemelding på deres barns testresultater. Den skriftlige tilbagemelding indeholder ikke en karakter, som man kender fra prøver, men en forklaring på, hvordan eleven har klaret sig. Der vil være et resultat for testen som helhed og for de enkelte områder af testen – for eksempel tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse. Lærerne skal desuden lave en elevplan, som fortæller, hvordan der bliver fulgt op på testresultaterne og de andre former for evaluering, som lærerne laver. Elevplanen vil blive gennemgået med forældrene.

• Hvordan får skolebestyrelsen testresultaterne?

  Skolebestyrelsen kan anmode skolelederen om at bliver orienteret om testresultater med henblik på, at skolebestyrelsen kan udøve sit tilsyn med skolen. Skolebestyrelsen har ikke selv elektronisk adgang og kan ikke få udleveret oplysninger om enkelte elevers testresultater.

• Hvordan kan skolelederen bruge testresultaterne?

  Skolelederen har det pædagogiske ansvar for skolen og skal bruge resultaterne til at orientere sig om elevernes resultater i de enkelte klasser som grundlag for sparring med lærerne. Skolelederen kan desuden bruge det overordnede resultat for skolen til at orientere sig om, hvordan skolen har klaret sig i forhold til landsgennemsnittet. Skolelederen får adgang til resultater for skolen som helhed og for hver enkelt klasse samt en oversigt over de enkelte elevers resultater.

• Hvorfor er de nationale test blevet indført?

  Flere undersøgelser har vist, at danske unge skal blive bedre til læsning, matematik og naturfag, hvis vi skal nå op på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med. Derfor er de nationale test blevet indført som et redskab til at styrke undervisningen i en række fag. Testene giver lærerne mulighed for løbende at vurdere, hvor godt eleverne klarer sig, så undervisningen kan tilrettelægges med det bedst mulige udbytte for hver enkelt elev.

• Kan en elev fritages for test?

  De nationale test er obligatoriske i folkeskolen. Da testene tilpasser sig elevens niveau undervejs, og eleven må anvende alle de hjælpemidler, som anvendes i dagligdagen, vil det kun undtagelsesvist være nødvendigt at skulle fritage en elev fra at deltage i en test. Der er kun mulighed for fritagelse, hvis skolen vurderer, at eleven ikke kan gennemføre en test med et resultat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering. Det forudsætter dog, at forældrene og eleven er enige med skolen i, at eleven skal fritages. Elevens synspunkter skal tillægges vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Der skal fastlægges metoder til evaluering, der træder i stedet for de nationale test. De nærmere regler er beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om test. Testene gennemføres så fleksibelt, at hvis en elev ikke kan være til stede den dag, hvor resten af klassen skal gennemføre testen, kan eleven gennemføre testen, når eleven er tilbage igen.

• Kan kommunale læsekonsulenter, pædagogiske konsulenter eller læsevejledere få adgang til klasse- og elevresultater?

  Som udgangspunkt må dem, der har brug for viden om testresultater i en professionel sammenhæng, få elektronisk adgang til resultaterne. Det er skolelederen, som foretager vurderingen i hvert enkelt tilfælde, og adgang til skolens testresultater sker på skolelederens ansvar. Hvis lærerne på skolen anvender ekstern faglige ekspertise (for eksempel kommunale læsekonsulenter, pædagogiske konsulenter eller læsevejledere) til vejledning i fortolkning og opfølgning på testresultater, vil det normalt være et tilfælde, hvor skolelederen kan give adgang til de relevante elev- og klasseresultater. Som systemet er indrettet, skal den pågældende eksterne ressourceperson være importeret som lærer på skolen, for at det virker. Den nemmeste måde er derfor at indskrive brugeren i skolens administrative system. Hvis metoden med at indskrive brugeren i skolens administrative system ikke kan bruges, så kan skolen importere skolekonsulenterne i et separat regneark.

  Spørgsmål vedrørende UNI-Login til skolekonsulenter m.v. kan stilles til UNI-C Administrationssupport på tlf. 35 87 85 50 eller på mail admsupporten@uni-c.dk.

• Kan man booke en ny tid, hvis en elev for eksempel er syg?

  Ja, hvis en eller flere elever er syge eller af en anden grund ikke kan deltage i en planlagt test, vil man kunne booke en ny tid til dem. Det samme gælder, hvis læreren er syg, og man af den grund må aflyse hele testen. Der kan bookes nye tider inden for testperioden, og der vil desuden blive en ekstra testperiode til de elever, der var syge i den obligatoriske testperiode.

• Kan man få opgaverne at se?

  Der findes for hver test en demoudgave, som med fordel kan præsenteres for eleverne forud for en test, så de kan se, hvordan de forskellige opgavetyper ser ud. Demotestene er ikke adaptive, hvor niveauet tilpasser sig undervejs. Opgaverne i de rigtige test er fortrolige, da de skal kunne genbruges fra år til år. Der vil derfor ikke være mulighed for at få opgaverne udleveret.

• Kan resultaterne fra de frivillige test sammenlignes med resultaterne fra de obligatoriske test?

  Resultaterne fra de frivillige og obligatoriske test kan med fordel sammenlignes, da testene er præcis de samme. Dette giver skolerne mulighed for at følge elevernes udvikling over tid inden for de områder af faget, der testes i.

• Må læreren have et print af den skriftlige tilbagemelding til forældrene liggende?

  Den skriftlige tilbagemelding til forældrene er den eneste udgave af testresultaterne, som testsystemet er forberedt til at udskrive. Hvis læreren udskriver en kopi til eget brug, skal den opbevares således, at princippet om fortrolighed kan opretholdes.

• Skal PPR inddrages ved fritagelse?

  Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Skolens leder skal i den forbindelse sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages.

• Hvornår kan man anvende testene på frivillig basis?

  De nationale test kan benyttes på frivillig basis uden for de obligatoriske testperioder. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastlægger, i hvilke perioder af skoleåret de kan anvendes. I 2011 gennemføres de frivillige test fra den 24. oktober til den 16. december.

• Hvem kan anvende testene på frivillig basis?

  Alle folkeskoler, specialskoler, frie grundskoler, efterskoler mv., der underviser i folkeskolens fag, kan tage de nationale test på frivillig basis.

• Er de frivillige test de samme som de obligatoriske?

  De frivillige test er præcis de samme test som de obligatoriske. Derfor kan de frivillige test blandt andet bruges til, at eleverne lærer testsystemet at kende inden de obligatoriske test.

• På hvilke klassetrin kan de frivillige test anvendes?

  En frivillig test kan gennemføres på det klassetrin, den er målrettet mod, men også på klassetrinnet over og under. For eksempel kan en test, der er målrettet mod 8. klasse, anvendes frivilligt på 7., 8. og 9. klassetrin.

• Hvor mange gange kan man bruge en test på frivillig basis?

  Skoler, der deltager i de obligatoriske test, kan på frivillig basis lade deres elever tage en test yderligere to gange. Skoler, der ikke deltager i de obligatoriske test, kan lade deres elever tage en test på frivillig basis op til tre gange. Til eksempel kan en folkeskole lade sin 8. klasse tage testen i dansk, læsning på frivillig basis i efteråret 2011. I foråret 2012 skal 8. klassen tage den samme test obligatorisk. Når eleverne i efteråret 2012 er rykket op i 9. klasse, kan eleverne tage testen for tredje gang – igen på frivillig basis.

• Hvornår får man resultaterne fra de frivillige test?

  Resultaterne fra de frivillige test kan ligesom de obligatoriske test ses dagen efter, eleverne har taget en test.

• Skal man give forældrene en skriftlig tilbagemelding på de frivillige test?

  Skolerne kan selv vælge, om de ønsker at give forældrene en skriftlig tilbagemelding på de frivillige test – modsat de obligatoriske test, hvor forældrene skal underrettes skriftligt om deres barns testresultater.