Find blanketterne her.

En uddannelsesaftale er en aftale mellem en elev i en erhvervsuddannelse og en virksomhed, der er godkendt til at uddanne elever. Uddannelsesaftalen omhandler forholdet mellem praktikstedet og eleven, herunder virksomhedens forpligtigelse til at uddanne eleven. Når en elev har indgået en uddannelsesaftale med en godkendt praktikvirksomhed, kan eleven optages i den pågældende erhvervsuddannelses hovedforløb.

Uddannelsesaftalen er en forpligtende kontrakt, som både eleven og virksomheden skal underskrive. Virksomheden forpligter sig til at sørge for den praktiske del af elevens uddannelse, og eleven er forpligtet til at løse de opgaver, arbejdsgiveren sætter eleven til.

Eleven får overenskomstfastsat løn som lønmodtager i hele aftaleperioden, også under skoleopholdene, mens virksomheden kan få refusion for den tid, eleven er på skole fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.

En ordinær uddannelsesaftale dækker over hele uddannelsens hovedforløb. Det er dog muligt også at indgå aftaler, som dækker over kortere dele af uddannelsen.

Information om og eksempler på en uddannelsesaftale

De første tre måneder af praktiktiden er prøvetid. I denne periode kan aftalen ophæves af elev eller arbejdsgiver. Efter prøvetiden er aftalen uopsigelig. Den kan kun ændres, hvis begge parter er enige - eller ophæves, hvis én af parterne ikke overholder aftalens forpligtelser. Hvis parterne ikke er enige, kommer sagen til behandling i et fagligt udvalg og evt. i Tvistighedsnævnet, og i så fald kan der blive tale om erstatning til den forurettede part. Hvis en elevs uddannelsesaftale ophæves, skal eleven søge en ny aftale for at kunne færdiggøre sin uddannelse. Eleven kan lægge sit ønske og sine data ind på www.praktikpladsen.dk eller kontakte sin fagforening eller skolen for at få en anden plads.

Mister eleven praktikpladsen uden egen skyld, fx hvis virksomheden lukker, og det ikke lykkes eleven med det samme at få en ny plads, kan eleven kontakte skolen og søge om at komme i skolepraktik. Eleven kan optages til skolepraktik uden om kvoten, såfremt uddannelsen udbydes med skolepraktik, og eleven i øvrigt opfylder EMMA-kriterierne. Eleven kan dog ikke optages til skolepraktik, før en eventuel sag vedrørende ophævelsen er behandlet i Tvistighedsnævnet.

Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør og gælder kun for elever der har søgt om optagelse pba. uforskyldt mistet uddannelsesaftale inden 31. december 2011.

Hvis eleven uforskyldt mister en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke udbydes med skolepraktik, kan eleven optages til skoleundervisning i hovedforløbet uden at have indgået en ny uddannelsesaftale.

En delaftale er en uddannelsesaftale, der indgås med en elev i skolepraktik. Delaftaler er fællesbetegnelsen for alle aftaler, som er kortere end et fuldt praktikforløb. Delaftaler har i aftaleperioden samme forpligtelser for begge parter som en almindelig uddannelsesaftale, og eleven er overenskomstaflønnet efter de samme regler.

En kombinationsaftale er en uddannelsesaftale mellem en elev og flere virksomheder. I modsætning til en ordinær uddannelsesaftale adskiller kombinationsaftalen sig ved, at der er flere virksomheder om at uddanne eleven. Det betyder, at også virksomheder, der ikke vil kunne godkendes til en hel uddannelse, kan få en elev i praktik og hjælpe en ung til en uddannelse. For at en kombinationsaftale kan indgås, skal alle elementer i aftalen være på plads ved påbegyndelsen af elevens uddannelse.

Information om og eksempler på kombinationsaftaler

En kort uddannelsesaftale er en uddannelsesaftale, som kun gælder for en del af uddannelsen, nærmere bestemt for mindst én skoleperiode og mindst én praktikperiode i hovedforløbet.

Information om og eksempler på korte uddannelsesaftaler

Ja, en elev, som har indgået og afsluttet en kort uddannelsesaftale med en virksomhed, kan optages til skolepraktik for resten af det trin, som eleven er i gang med. En elev, som optages til skolepraktik efter afslutningen af en kort uddannelsesaftale, optages uden om kvoten, det kræver dog stadigvæk, at uddannelsen udbydes med skolepraktik, og eleven skal opfylde EMMA-kriterierne, mens han/hun er i skolepraktik.

Ja, en kort uddannelsesaftale kan godt omfatte grundforløbet. Kravet til en kort uddannelsesaftale er, at den omfatter mindst en skoleperiode og mindst en praktikperiode i hovedforløbet. Der er altså ingen begrænsning på, at den omfatter mere end dette.

Betingelsen for at blive optaget i grundforløbet på en uddannelse med adgangsbegrænsning er, at eleven har en uddannelsesaftale, der også omfatter grundforløbet eller gennem kvoten. En kort uddannelsesaftale skal omfatte mindst én skoleperiode og mindst én praktikperiode i hovedforløbet. Den kan altså godt omfatte mere af uddannelsen, fx grundforløbet.

En elev kan altså godt optages i en uddannelse med adgangsbegrænsning til grundforløbet uden om kvoten med en kort uddannelsesaftale, hvis aftalen også omfatter grundforløbet.

Nej, det er ikke længere muligt at indgå flex-kombiaftaler.

Skolen og virksomheden har løbende ansvar for, at der er fremdrift i elevens forløb, og for at eleven følger den personlige uddannelsesplan, som er lagt af de tre parter i fællesskab. Skulle der alligevel opstå et problem ved overgangen til hovedforløbet, anvendes erhvervsuddannelseslovens § 63, stk. 1, hvoraf fremgår, at en tvistighed mellem en elev og en virksomhed kan indbringes for det faglige udvalg med henblik på forlig. Løses konflikten ikke ad denne vej, vil sagen kunne indbringes for Tvistighedsnævnet som en sag om misligholdelse. Ansvaret for de enkelte dele af ny mesterlæreforløbet fastlægges i uddannelsesplanen.

Skulle eleven ikke opnå ”godkendt”, svarer det til situationen, hvor en ordinær elev får en helhedsvurdering, som betyder, at eleven ikke umiddelbart kan påbegynde hovedforløbets skoleundervisning. Forskellen er blot, at der for ny mesterlære-eleven enten kan blive tale om ekstra praktisk oplæring i virksomheden eller ekstra skoleundervisning, hvor det for den ordinære elev normalt vil betyde en forlængelse af skoleundervisningen i grundforløbet.

Den praktiske opgave indgår med stor vægt i kompetencevurderingen af eleven forud for påbegyndelse af hovedforløbets skoleundervisning. Men der er ikke bestemmelser i reglerne, der forhindrer, at skolen og virksomheden kan vurdere eleven ”godkendt”, selv om resultatet af den praktiske opgave ikke er fuldt tilfredsstillende.

Der er ikke fastsat regler for den praktiske opgaves varighed. Til inspiration til arbejdet med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af den praktiske opgave har Undervisningsministeriet fået udarbejdet en DVD med eksempler herpå: http://pub.uvm.dk/2008/eudprojekt/

Ja. Selvom eleven ikke skal have grundforløbsbevis, betragtes førstehjælpsbeviset som en gærdehøjde (certifikatfag) også for en elev i ny mesterlære.

En elev i ny mesterlære skal til eksamen på skolen, såfremt eleven har fulgt faget på skolen og eleven skulle have været til eksamen, hvis eleven havde gået i et grundforløb. Hvis eleven derimod har gennemført fagets undervisning i virksomheden, kan disse færdigheder afprøves i forbindelse med den praktiske opgave, og på den måde få sit bevis for gennemført praktisk oplæring og herefter fortsætte på hovedforløbet uden at have været til eksamen på skolen.

Nej, ikke hvis fagets mål opnås i virksomheden. Men hvis det er aftalt, at eleven følger faget på skolen, så skal eleven til eksamen og have karakterer på linje med de andre elever. Hvis det er aftalt, at eleven som udgangspunkt følger faget på skolen, men skal opnå et eller flere af fagets mål i virksomheden, gælder samme regler som for elever, der følger hele faget på skolen.

Elever, der gennemfører ny mesterlæreforløbet, skal løse en praktisk opgave som grundlag for bedømmelse af, om eleven er klar til skoleundervisning i hovedforløbet. Derfor får eleven som udgangspunkt ikke karakterer, med mindre et fag følges på skolen. Under alle omstændigheder bedømmes eleven løbende i forløbet og endeligt efter at have løst den praktiske opgave, hvor også elevens kompetencer i ”gærdehøjdefag” vurderes.

Nej, ny mesterlæreelever løser en praktisk opgave, som bedømmes af virksomhed og skole i fællesskab (altså uden ekstern censur).

Den afsluttende kompetencevurderings formål er at afprøve, om eleven har opnået de nødvendige erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer for at kunne begynde på hovedforløbet og dermed for at kunne gennemføre hele uddannelsen. Der skal på principielt samme måde, som for elever, der har gennemført et grundforløb, foretages en helhedsvurdering af eleven i den ny mesterlære. Som en del af kompetencevurderingen skal eleven løse en praktisk opgave – udarbejdet af skolen og virksomheden i fællesskab. Den praktiske opgave skal tage udgangspunkt i den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden, således som den er beskrevet i elevens uddannelsesplan. Kompetencevurderingen af en elev i ny mesterlære skal således tjene samme formål, som for elever der har et grundforløb, nemlig vurdere om de er kvalificerede til at starte på hovedforløbet og gennemføre hele uddannelsen.

Der udvikles ikke centrale praktiske opgaver. Det er skolen og virksomheden, der i samarbejde udarbejder den praktiske opgave for den enkelte elev. Men Undervisningsministeriet opfordrer til, at skolerne erfaringsudveksler på dette punkt, så de gode idéer til praktiske opgaver kan inspirere på tværs af skolerne.

En af måderne at gøre dette på er at udvikle og beskrive opgaven som en læringsaktivitet i Elevplan.dk og ’udbyde’ den, så indholdet bliver synligt for andre skoler. Ved at gøre det i Elevplan.dk sikrer man sig samtidig, at eleven og virksomheden har elektronisk dokumentation for opgaven og bedømmelsen heraf. Skolerne opfordres også til at indsende særligt vellykkede eksempler på praktiske opgaver til Undervisningsministeriet, som efterfølgende formidler disse på www.emu.dk.

Nej. Det er en person fra virksomheden (typisk den oplæringsansvarlige) og en lærer fra skolen, der sammen bedømmer den praktiske opgave. Resultatet af denne bedømmelse indgår i den samlede afsluttende helhedsvurdering af eleven.

Opgaven løses som udgangspunkt i virksomheden. Men hvis det af praktiske grund ikke kan lade sig gøre i virksomheden, kan virksomheden og skolen aftale, at opgaven løses på skolen i stedet for.

Der udstedes et bevis for gennemført praktisk oplæring, jf. § 62, stk. 5 i hovedbekendtgørelsen. Dette bevis træder i stedet for det grundforløbsbevis, som elever i grundforløb får. Men da eleven i ny mesterlære jo er i gang med en uddannelsesaftale, får dette bevis kun praktisk betydning for elever, der afbryder deres uddannelse før tid (fx ved virksomhedslukning og lignende).

Der gælder de samme regler for ny mesterlære-elever som for ordinære elever. Dvs. at eleven, uanset om han/hun afbryder før eller efter påbegyndt hovedforløb, har krav på at modtage bevis for den gennemførte del af praktikuddannelsen, jf. hovedbekendtgørelsens § 81, stk. 6. Hvis eleven har gennemført den grundlæggende praktiske oplæring får eleven desuden bevis herfor, jf. hovedbekendtgørelsens § 62, stk. 5.

I Elevplan.dk findes særlige faciliteter til håndtering af ny mesterlæreelever, sådan at uddannelsesplanen for disse elever kommer til at afspejle det faktiske uddannelsesforløb i det første år af elevens uddannelse. Hovedforløbet for disse elever håndteres på samme måde som for elever, der er påbegyndt deres uddannelse ad skole- eller praktikadgangsvejen.

Nej. Forpraktik/trainee er ikke reguleret af Undervisningsministeriets lovgivning og der henvises derfor generelt til information herom på lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationernes hjemmesider eller i trykt materiale, udarbejdet af organisationerne.

Der er ikke en klar forskel. De to begreber dækker begge over en virksomheds ansættelse af en ung under 18 år i typisk 3-6 måneder med det klare mål efterfølgende at indgå en uddannelsesaftale. Da der er små forskelle imellem de forskellige aftaler, henvises til de pågældende organisationers hjemmesider, hvor aftalerne kan findes.

P.t. kan der indgås aftaler om trainee-forløb på industriens område, herunder mekanikervirksomheder (hvor Dansk Industri/DS Håndværk og Industri forhandler overenskomst med Dansk Metal). Der kan også indgås forpraktikaftaler inden for elektriker- og vvs-området (hvor Tekniq forhandler overenskomst med Dansk El-forbund og Blik- og rørarbejderforbundet). Endelig kan der indgås forpraktikaftaler med mindre virksomheder på træ-området (hvor Håndværksrådet forhandler overenskomst med Træ Industri Byg).

Ja. Virksomhederne skal være godkendt til at uddanne EUD-elever i den uddannelse, som ansættelsesforløbet sigter imod. Kravene til virksomheden under selve trainee/forpraktik-forløbet kan ses på de respektive organisationers hjemmesider. Hvis virksomheden ikke allerede er godkendt, hjælper erhvervsskolen den hurtigt med dette.

Ja. Oplysningerne findes på Praktikpladsen.dk.

Der er ikke automatisk forkortelse af uddannelsestiden for elever, der har gennemført et trainee/forpraktik-forløb, men kan forekomme efter en konkret vurdering fra det faglige udvalg. En elev skal altid realkompetencevurderes af skolen forud for påbegyndelse af en erhvervsuddannelse.

Nej. Det ny mesterlæreforløb ligger forud for hovedforløbet og erstatter det forudgående grundforløb, som eleven allerede vil have gennemført og bestået.

I princippet kendes begrebet ”forældet grundforløb” ikke. Da der er tale om en uddannelsesaftale, følger det af erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 5, at en sådan aftale ikke må omfatte dele af en uddannelse, som eleven tidligere har gennemgået med de undtagelser, der kan tænkes at følge af erhvervsuddannelseslovens §§ 58-59. I praksis vil det betyde, at det faglige udvalg skal fastsætte restuddannelsestiden, jf. lovens §§ 57-59.

Ny mesterlæreaftaler skal behandles på samme måde som andre uddannelsesaftaler ad praktikadgangsvejen. Normalt vil det være virksomheden som sådan, der har ansvaret for oplæringen i den indledende del af ny mesterlæreforløbet, det vil sige, at én aftale vil være tilstrækkelig.

En ny mesterlæreaftale kan også indgås som en kombinationsaftale efter de samme regler, som gælder for de øvrige to adgangsveje. Elevens uddannelsesplan skal udarbejdes i samarbejde med alle virksomheder, og det skal fremgå, hvilke dele af ny mesterlæreforløbet, der skal foregå i hvilken virksomhed og hvornår. Desuden skal det fremgå, hvor den praktiske opgave skal gennemføres.

En ny mesterlæreelev kan udstationeres inden for virksomheden, også selv om det er en til en afdeling i udlandet. En virksomhed kan derimod ikke udstationere en ny mesterlæreelev til en anden virksomhed. Aftalen skal udfærdiges efter aftale med eleven, og der skal udfærdiges et tillæg til uddannelsesaftalen på en godkendt formular, medmindre at det allerede er aftalt i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftalen.

Det kommer an på, hvilke kompetencer, eleven har opnået i ny mesterlæreforløbet. Eleven skal – som alle andre elever – realkompetencevurderes ved indgangen til et grundforløb og på den baggrund have lagt en personlig uddannelsesplan, hvor der tages højde for tidligere erhvervede kompetencer.

Nej, den generelle aftaleformular er justeret, så den også kan anvendes til elever i ny mesterlære. På formularen er der indføjet en afkrydsningsmulighed for elever i ny mesterlære. Og når der sættes kryds i dette felt, er det samtidig et signal til skolen om straks at tage kontakt til virksomheden med henblik på udformning af uddannelsesplanen, hvis det ikke allerede er sket. Formularen findes her.

Nej. Uddannelsestiden er den samme som for elever, der er påbegyndt deres uddannelse ad skole- eller praktikadgangsvejen. Se dog svar på spørgsmål nedenfor.

I bekendtgørelsen er der taget udgangspunkt i en tilsvarende elev på en teknisk EUD, der er påbegyndt ad praktikadgangsvejen og hvor grundforløbet varer 20 uger. For denne elev vil der typisk gå omkring 1 år eller lidt mere, før han/hun påbegynder skoleundervisningen i hovedforløbet. Det samme skal være normen for elever, der gennemfører sin EUD ad ny mesterlærevejen.

Men hvis en elev gennemfører en EUD med fx 40 ugers obligatorisk grundforløb for de ordinære elever ad ny mesterlærevejen, vil oplæringen i virksomheden inden påbegyndelse af hovedforløbet typisk også være tilsvarende længere end for elever, hvor grundforløbet varer 20 uger.

Det samme gælder for elever, der gennemfører en EUD med 38 eller 76 ugers grundforløb for de ordinære elever (merkantile uddannelser) ad ny mesterlærevejen.

Hvis det tilsvarende grundforløb er på 10 uger, vil den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden formentlig også kunne gennemføres på lidt mindre end 1 år.

Tommelfingerreglen er, at disse elever, med hensyn til det tidsmæssige forløb, kan sidestilles med elever, der påbegynder ad praktikadgangsvejen – hvor grundforløbet så er helt eller delvis erstattet af praktisk oplæring i virksomheden. Men der er tale om en individuel vurdering for hver enkelt elev set i forhold til den pågældende praktikvirksomhed, som eleven har indgået uddannelsesaftale med. Og den samlede uddannelsestid skal være den samme for disse elever, som for elever, der påbegynder sin EUD ad skole- eller praktikadgangsvejen. Se dog svar på spørgsmål nedenfor.

Der er ikke nogen regel, der siger, at den samlede uddannelsestid automatisk skal forlænges for denne elev. Her gælder den almindelige regel i erhvervsuddannelsesloven om, at elev og praktikvirksomhed kan aftale uddannelsestiden forlænget med varigheden af den forlængede skoletid. Hvis parterne ikke er enige herom, træffer det faglige udvalg afgørelse.

Ja, reglerne vedrørende prøvetid (3 måneder) for ny mesterlære-elever er de samme som for ordinære elever.

Ja, hvis der ikke er tale om fag, der skal bestås (gærdehøjdefag). Men elev og virksomhed kan godt vælge, at eleven skal følge et eller flere af fagene på skole, og eleven skal i de tilfælde til eksamen på linje med de ordinære grundforløbselever (hvis fagene bliver udtrukket), jf. svar ovenfor.

Det er skolen, der ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen sammen med virksomheden og eleven skal sikre, at eleven efter den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden – evt. med supplerende skoleundervisning – vil have opnået de nødvendige kompetencer til at begynde på uddannelsens hovedforløb.

Med udgangspunkt i hvilke kompetencer eleven kan opnå i virksomheden og hvilke uddannelsesmål, der er nødvendige for at eleven kan påbegynde hovedforløbet, skal skolen sammen med praktikvirksomheden vurdere, om det er nødvendigt at supplere med skoleundervisning fra det tilsvarende grundforløb.

Som udgangspunkt er det kun den afsluttende praktiske opgave, som alle elever i ny mesterlæreforløb skal gennemføre. Dertil kommer fag, som i nogle uddannelser er obligatoriske for, at eleven kan påbegynde hovedforløbsundervisning - typisk fag, der følger af myndighedskrav (certifikatfag). Der kan også være såkaldte gærdehøjdefag, der som udgangspunkt skal gennemføres på skolen (og bestås), men målene fra disse gærdehøjdefag kan også aftales opnået i virksomheden, men så skal afprøvning af elevens kompetencer heri indgå i den praktiske opgave. Hvad der herudover evt. skal gennemføres af skoleundervisning i løbet af den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden, er op til skolen og den pågældende virksomhed at fastlægge – med udgangspunkt i en kompetencevurdering af eleven i begyndelsen af forløbet.

De faglige udvalg har ikke indflydelse på elevernes uddannelsesplaner. Men de faglige udvalg kan i enstemmighed beslutte, at uddannelser/specialer inden for deres område ikke skal være omfattet af muligheden for at påbegynde via ny mesterlæreadgangsvejen.

Nej. Forud for at eleven begynder på hovedforløbets skoleundervisning kan der kun gives undervisning fra det relevante grundforløb, herunder valgfri undervisning, fra grundforløbsdelen af uddannelsen. Men det kan til gengæld aftales, at opnåelse af visse kompetencer udskydes fra ny mesterlæreforløbet til hovedforløbet.

Nej, kun undtagelsesvis. Denne undervisning skal så vidt muligt gennemføres i de samme kalenderuger, som den ordinære hovedforløbsundervisning gennemføres, sådan at eleven gennemfører hovedforløbsskoleperioderne på samme antal dage, som de ordinære elever.

Det betyder, at disse elever normalt vil skulle tilbringe flere timer på skole, end de ordinære elever. Men i kraft af disse elevers længere ophold i virksomheden kan de i nogle tilfælde have lettere ved at gennemføre undervisningen i fx områdefag på skolen. Og derved vil nogle af eleverne have plads i skemaet til at gennemføre evt. aftalt flyttet undervisning inden for den normale skoletid i hovedforløbet.

Der er ingen faste modeller og skolen må derfor sammen med virksomheden aftale den nærmere tilrettelæggelse. Det vil afhænge af den enkelte skoles planlægningspraksis, hvor stor denne udfordring vil være. Umiddelbart kan peges på følgende muligheder:

• Den grundlæggende praktiske oplæringsperiode kan evt. afkortes med et par uger/måneder, så eleven kan følges med øvrige hovedforløbselever.
• Den grundlæggende praktiske oplæringsperiode kan evt. forlænges med et antal uger/måneder, så eleven kan følges med de øvrige hovedforløbselever.
• Eleven kan gennemføre sin skoleundervisning uafhængig af de øvrige hovedforløbselevers planlagte forløb.
• En eventuel afkortning eller forlængelse af den indledende praktiske oplæring vil ikke have betydning for elevernes samlede uddannelsestid.

En restaftale kaldes den sidste aftale, som en elev indgår, hvis det af en eller anden grund er nødvendigt at gennemføre praktikken med mere end én aftale, fx i tilfælde af virksomhedsophør eller hvis eleven af anden grund får opsagt sin oprindelige aftale. Restaftale er også betegnelsen for den uddannelsesaftale, som en elev i skolepraktik indgår med en virksomhed.