Skolepraktik er et tilbud til elever i erhvervsuddannelserne, som ikke har eller har haft en uddannelsesaftale. Skolepraktik er en måde, hvorpå elever kan gennemføre en erhvervsuddannelsespraktikdel uden at være i praktik i en virksomhed. Skolepraktik er en del af uddannelsesgarantien og hjælper med til at nå 95 %-målsætningen, om at 95 % af Danmarks ungdom skal have en ungdomsuddannelse.

Som udgangspunkt udbydes en uddannelse med skolepraktik. Uddannelser, som ikke udbydes med skolepraktik, fremgår af ”Negativlisten”. Negativlisten fremgår af bilag 6 til bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Fremgår en uddannelse af dette bilag, udbydes uddannelsen ikke med skolepraktik.

For alle elever, der ønsker optagelse til skolepraktik, gælder det, at uddannelsen skal udbydes med skolepraktik, og den enkelte skole skal have kvotepladser til eleven, med mindre eleven kan optages uden om kvoten. Endvidere skal eleven være egnet praktikpladssøgende (EMMA-kriterierne).

En elev kan optages til skolepraktik trin 1, hvis eleven:

• To måneder (karenstid) efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb ikke har eller har haft en uddannelsesaftale,
• Har gennemført en del, af trin 1 i en virksomhed med uddannelsesaftale (kort uddannelsesaftale) eller
• Uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale i trin 1.

En elev kan optages til skolepraktik trin 2 og eventuel efterfølgende trin, hvis eleven:

• Har påbegyndt trin 1 skolepraktik senest 31. december 2010,
• Har gennemført trin 1 af en uddannelse i en virksomhed med uddannelsesaftale,
• Har gennemført en del af trin 2 i en virksomhed med uddannelsesaftale (kort uddannelsesaftale) eller
• Uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale i trin 2.

En elev, der uforskyldt mister sin uddannelsesaftale, kan optages til skolepraktik. Med uforskyldt forstås, at eleven ikke selv er skyld i, at uddannelsesaftalen ophører. Dette kan fx være, at virksomheden lukker. Eleven kan dog ikke optages til skolepraktik, før en eventuel sag vedrørende ophævelsen er behandlet i Tvistighedsnævnet.

Elever, der ønsker skolepraktik, og som har taget grundforløbet på en skole, der ikke udbyder skolepraktik, må søge en anden skole om optagelse til skolepraktik. Grundforløbsskolen har ansvar for, at de berettigede elever får information om mulig skolepraktik.

Reglen om to måneders karenstid gælder for elever, som har afsluttet grundforløbet, og som ønsker at blive optaget direkte efter grundforløbet i uddannelsens hovedforløb til skolepraktik. Hvis en uddannelse er trindelt, gælder karenstiden kun for optagelse til trin 1.

Der er ikke karenstid for elever, som ønsker at blive optaget i en trindelt uddannelses trin 2 til skolepraktik på baggrund af et afsluttet trin 1 med en uddannelsesaftale. Der er heller ikke karenstid for elever, som optages til skolepraktik på baggrund en uforskyldt mistet uddannelsesaftale eller efter afslutning af en kort uddannelsesaftale.

En elev, der har afsluttet et grundforløb uden at få en uddannelsesaftale med en virksomhed, har mulighed for at komme i skolepraktik. For at komme i skolepraktik skal eleven opfylde EMMA-kriterierne, og uddannelsen skal udbydes med skolepraktik, og den adgangsbegrænsende kvote skal være større end 0 %.

I karenstiden skal eleven opfylde EMMA-kriterierne. Udover dette kan eleven tage supplerende grundforløbsundervisning, hvilket faktisk kan være et krav for opfyldelse af EMMA-kriterierne. Denne supplerende grundforløbsundervisning må kun omfatte undervisning, som er obligatorisk i grundforløbet for den pågældende uddannelse, og skal være afsluttet inden de to måneders karenstid er udløbet. En elev, som skal have fire ugers supplerende grundforløbsundervisning, kan derfor starte på hvilket som helst tidspunkt inden for den første måned af karenstiden. Selvom eleven får supplerende grundforløbsundervisning, skal eleven opfylde EMMA-kriterierne.

Ja, der gælder altid to måneders karenstid for en elev, der ønsker at blive optaget til skolepraktik direkte efter et afsluttet adgangsgivende grundforløb. En elev, som gennemfører supplerende grundforløbsundervisning, skal stadigvæk udestå sin karenstid på to måneder inden for den første uddannelse, før eleven kan optages til skolepraktik.

En elev, der ønsker optagelse til skolepraktik, og som ikke to måneder efter afsluttet adgangsgivende grundforløb har eller har haft en uddannelsesaftale, skal optages til skolepraktik. Optagelsen skal ske to kalendermåneder efter, eleven afsluttede det adgangsgivende grundforløb, med mindre dette ikke er muligt, da denne dag fx er en helligdag.

En elev, der er optaget til skolepraktik, skal påbegynde undervisningen i skolepraktik senest 3 måneder efter afslutningen af det adgangsgivende grundforløb. Skolen sender eleven et optagelsesbrev, hvoraf første undervisningsdag fremgår. Ganske særlige forhold kan medføre, at dette krav ikke skal overholdes. Det er skolen, som foretager vurderingen af, om der foreligger ganske særlige forhold.

Nej, det er ikke muligt at tage orlov fra skolepraktik. Heller ikke selvom man gerne vil tage et praktikophold i udlandet.

Skolepraktikelever må ikke oppebære skolepraktikydelse, hvis eleven modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale om delvis praktikuddannelse eller modtage nogle former for offentlig støtte.

En skolepraktikelev kan godt have lønnet fritidsbeskæftigelse uden at miste retten til skolepraktikydelse. Fritidsbeskæftigelsen må dog ikke antage et sådant omfang, at eleven ikke længere opfylder EMMA-kriterierne, fx ved ikke at være praktikpladssøgende. Dette vurderes af skolen.

Som udgangspunkt udbydes en uddannelse med skolepraktik. Uddannelser, som ikke udbydes med skolepraktik, fremgår af ”Negativlisten”. Negativlisten fremgår af bilag 6 til bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Adgangsbegrænsning til skolepraktik betyder, at det kun er elever, der uforskyldt mister deres praktikplads plus en eventuel kvote, som kan optages i skolepraktik. Adgangsbegrænsning er indført for at værne om vekseluddannelsesprincippet og af hensyn til beskæftigelsesmulighederne for elever uddannet i skolepraktik.

Følgende uddannelser er adgangsbegrænset til skolepraktik:

• Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger
• Data- og kommunikationsuddannelsen
• Dyrepasser
• Elektriker
• Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
• Kontoruddannelse med specialer
• Mekaniker
• Snedker
• Teknisk designer
• Træfagenes byggeuddannelse

Hvis du har gennemført et grundforløb til en uddannelse, som er på negativlisten og dermed ikke udbydes med skolepraktik eller, hvis du mister din praktikplads på en uddannelse, som er på negativlisten, kan du kun gennemføre uddannelsen med en uddannelsesaftale, som dækker alle praktikperioder, en kombinationsaftale, hvor du veksler mellem flere uddannelser, gennem korte aftaler, som tilsammen rummer alle uddannelsens praktikperioder eller gennem en restuddannelsesaftale, som dækker resten af din uddannelse.

Hvis du ikke kan finde en uddannelsesaftale, er du, hvis du er startet på et grundforløb efter 1. juli 2008, omfattet af uddannelsesgarantien, som betyder, at hvis du ikke kan finde en praktikplads på en anden uddannelse indenfor den indgang, som du har gennemført grundforløbet indenfor, så kan du gennemføre én af de uddannelser inden for din indgang, som udbydes med skolepraktik.

Elever, hvis uddannelse er på negativlisten, og som uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, kan i 2010 optages til skoleundervisning i hovedforløbet uden en uddannelsesaftale. Optagelse kan ske for al skoleundervisning med undtagelse af undervisning, der indeholder afsluttende prøver.

Geografisk mobil: Elever, der er eller ønsker at blive optaget til skolepraktik, må flytte derhen, hvor der er en praktikplads at få. Hvis eleven ikke er villig til at flytte, har eleven mulighed for at søge andre relevante uddannelsesmuligheder, som kan gennemføres i elevens nærområde. Elever tvinges ikke til at flytte mod deres vilje, men de kan ikke optages til skolepraktik, hvis de afslår at flytte hen, hvor det er muligt at finde en praktikplads, eller hvor der er en ledig skolepraktikplads. Praktikdelen af en erhvervsuddannelse varer typisk mellem to og tre år afbrudt af korte ophold på skolen. Eleverne har altså gode muligheder for at etablere sig i et nyt nærmiljø under deres uddannelse.

Der ydes tilskud til flytteomkostninger for elever, der flytter som følge af en praktikplads hos en virksomhed og for elever, der flytter som følge af en skolepraktikplads.

Fagligt mobil: En elev, der er eller ønsker at blive optaget til skolepraktik, skal være fleksibel i sit uddannelsesvalg, idet eleven skal opsøge og må ikke afslå tilbud om en praktikplads, henholdsvis skolepraktikplads, i enhver uddannelse inden for den fællesindgang, som eleven har afsluttet et grundforløb i. Eventuelt kan eleven få supplerende grundforløbsundervisning, sådan at eleven kan skifte over til den anden uddannelse.

Inden for en række uddannelser kræver optagelse til skolepraktik endvidere, at eleven har gennemført supplerende grundforløbsundervisning, sådan at eleven kan fortsætte i hovedforløb i andre uddannelser med bedre mulighed for at opnå en uddannelsesaftale end dem, som grundforløbsbeviset umiddelbart giver adgang til. De uddannelser, hvor der i 2010 stilles krav om supplerende grundforløbsundervisning, er: Bygningsmaler, murer, mekaniker, lager- og terminaluddannelsen, data- og kommunikationsuddannelsen, teknisk designer og træfagenes byggeuddannelse, jf. bilag 7 til bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Kravet om faglig mobilitet kan fraviges, hvis en elev har en praktikplads på hånden, som skal realiseres inden for nogle få dage eller uger. Eleven vil altså kunne optages til skolepraktik i ventetiden. I så fald vil uddannelsesaftalen blive en restaftale. Det er eleven, der vælger mellem de foreliggende muligheder for praktik eller skolepraktik, og skolen skal påse, at eleven opholder de tre andre EMMA-krav, mens eleven er i skolepraktik.

EMMA er en forkortelse, som står for Egnet, faglig Mobil, geografisk Mobil og Aktivt søgende. Det er disse krav, man som elev skal opfylde ved optagelse til skolepraktik, og som eleven skal leve op til, så længe man er i skolepraktik.

EMMA er de kriterier, som skolen bruger til at vurdere, om en elev kan optages til skolepraktik eller fortsætte i skolepraktik. Alle elever i skolepraktik skal overholde EMMA-kravene. Såfremt eleven ikke gør dette, skal skolen udmelde eleven af skolepraktik. For elever, der har mulighed for at blive optaget til skolepraktik, vil skolen afholde et introduktionsmøde, hvor information om disse krav og overholdelsen heraf vil blive omtalt. De fire EMMA krav er:

• Egnethed: Om eleven er egnet til at gennemføre den ønskede uddannelse, samt om eleven efter gennemført uddannelse vil kunne fungere på arbejdsmarkedet, herunder elevens evne til fx at overholde mødetider og aftaler.
• Geografisk mobilitet: Om eleven aktivt søger og tager imod en praktikplads et hvilket som helst sted i landet.
• Faglig mobilitet: Om eleven aktivt søger og tager imod en praktikplads i en anden uddannelse end elevens først valgte.
• Aktiv: Om eleven konstant er aktivt praktikpladssøgende, herunder om eleven har lagt sine uddannelsesønsker og sit CV på www.praktikpladsen.dk.

Opfylder eleven ikke alle fire EMMA-krav, kan eleven ikke optages til eller forblive i skolepraktik.

En elev har gennemført et grundforløb, som giver adgang til en ønsket uddannelses hovedforløb. Eleven kan vælge at gennemføre indtil 10 ugers supplerende grundforløbsundervisning i karensperioden (de to måneders aktive praktikpladssøgning efter grundforløbet inden eleven kan optages i skolepraktik) og derved kvalificere sig til andre uddannelsers hovedforløb, hvor der er bedre muligheder for at opnå en uddannelsesaftale. Undervisningen vil omfatte kompetencemålene i grundforløbet.

Den supplerende grundforløbsundervisning kan også tilbydes i ganske særlige tilfælde, hvor en elev kan få den ønskede praktikplads, hvis hun fx tager et grundfag på et højere niveau med henblik på at opfylde et krav fra en praktikvirksomhed om kendskab til et fremmedsprog på brugsniveau, fordi udstationering i udlandet vil indgå.

Eleven får efter den supplerende grundforløbsundervisning udstedt et tillæg til sit grundforløbsbevis med angivelse af de uddannelsers hovedforløb, som eleven herefter har adgang til. Eleven er efter reglerne berettiget til at modtage SU i perioden.

Hensigten er at øge den faglige mobilitet ved at give eleverne bedre grundlag for at søge over i uddannelser, hvor der er bedre praktikplads- og beskæftigelsesudsigter.

Nej. Der skal altid være tale om undervisning ud over de mål, som eleven allerede har nået i det obligatoriske grundforløb – og som eleven har fået grundforløbsbevis for – for derved at kvalificere sig til at kunne begynde på andre uddannelser.

Den supplerende undervisning kan dog også tilbydes i særlige tilfælde, hvor en elev kan få den ønskede praktikplads, hvis han tager et grundfag på et højere niveau. I sådanne tilfælde forudsættes det, at eleven har en realistisk og aktuel mulighed for at få en praktikplads, fx ved at uddannelsesaftale er indgået på betingelse af den supplerende undervisning.

Nej.

Ja, men kun i det omfang skolen generelt giver grundforløbsundervisning i form af virksomhedsforlagt undervisning, hvilket skal fremgå af skolens lokale undervisningsplan.

Skolen kan i den supplerende grundforløbsundervisning tilbyde eleven korte virksomhedsophold, som fx kan medvirke til at skabe kontakt mellem elever og virksomheder med henblik på at indgå en uddannelsesaftale. Virksomhedsopholdene kan have en varighed på højst en uge i samme virksomhed.

Nej. Praktikpladssøgning kan ikke indgå som en del af undervisningen. Men eleven skal opfylde EMMA-kriterierne, hvis den pågældende vil have mulighed for at blive optaget til skolepraktik. Derfor skal den supplerende undervisning tilrettelægges fleksibelt, så eleven har mulighed for at være praktikpladssøgende i karensperioden, herunder at kunne besøge praktikpladser.

Skolen kan i den supplerende grundforløbsundervisning tilbyde eleven korte virksomhedsophold, som fx kan medvirke til at skabe kontakt mellem elever og virksomheder med henblik på at indgå en uddannelsesaftale. Virksomhedsopholdene kan have en varighed på højst en uge i samme virksomhed.

Karensperioden regnes fra det tidspunkt, hvor grundforløbsbeviset for den uddannelse, som eleven ønsker optagelse til skolepraktik i, udstedes. Der skal altså gå to måneder med karensperiode og overholdelse af EMMA-kriterierne fra udstedelse af tillægsbeviset, til eleven kan optages til skolepraktik i denne uddannelse.

Der kan være forskellige situationer:

Eksempel A:

Eleven har gennemført grundforløbet til fitnessinstruktør og kan ikke få praktikplads. Fitnessinstruktør udbydes ikke med skolepraktik. Eleven ønsker at få mulighed for at kunne optages til skolepraktik i frisøruddannelsen som led i uddannelsesgarantien.

Eleven tilbydes et overgangskursus efter lovens § 66 b, stk. 4:

”Elever, hvis grundforløb ikke umiddelbart giver adgang til en uddannelse med skolepraktik, er berettiget til optagelse på et kursus af højst 10 ugers varighed, som kvalificerer eleven til at fortsætte i en anden erhvervsuddannelse, som udbydes med skolepraktik. Skolen har ansvaret for, at eleven tilbydes et sådant overgangskursus.”

Eleven optages til skolepraktik efter reglerne i hovedbekendtgørelsens § 113, stk. 1:

”Elever, der opfylder betingelserne for at kunne optages i skolepraktik, optages af skolen til påbegyndelse af undervisning snarest efter orienteringsmødets afholdelse og den eventuelle karensperiodes afslutning, jf. § 106. Elever, der er optaget på baggrund af et grundforløb, kan begynde undervisningen inden for 3 måneder efter afslutning af grundforløbet, medmindre ganske særlige forhold foreligger.”

Eleven optages til skolepraktik på baggrund af det adgangsgivende grundforløb til frisøruddannelsen, efter gennemførslen af overgangskurset på højst 10 ugers varighed. Så her regnes karensperioden fra afslutningen af overgangskurset.

Eksempel B:

Eleven har gennemført grundforløbet til maskinsnedkeruddannelsen, som udbydes med skolepraktik. Eleven ønsker at brede sine søgemuligheder ud og gennemfører supplerende grundforløbsundervisning og kvalificerer sig til også at kunne begynde på VVS-uddannelsen, som også udbydes med skolepraktik.

Eleven kan ikke få en praktikplads og ønsker at blive optaget i skolepraktik i maskinsnedkeruddannelsen. Eleven optages efter reglerne i hovedbekendtgørelsens § 113, stk. 1. Dvs. karensperioden regnes fra afslutningen af grundforløbet til maskinsnedkeruddannelsen.

Eksempel C:

Eleven har gennemført grundforløbet til maskinsnedkeruddannelsen, som udbydes med skolepraktik. Eleven ønsker at brede sine søgemuligheder ud og gennemfører supplerende grundforløbsundervisning og kvalificerer sig til også at kunne begynde på VVS-uddannelsen, som også udbydes med skolepraktik (Som eksempel B).

Eleven kan ikke få praktikplads og ønsker at blive optaget i skolepraktik til VVS-uddannelsen. Eleven optages efter reglerne i hovedbekendtgørelsens § 113, stk. 2.

”Elever, der benytter karenstiden til at modtage supplerende grundforløbsundervisning, kan optages i skolepraktik i enhver af de uddannelser, som det herefter gennemførte grundforløb giver adgang til, såfremt de almindelige betingelser i øvrigt er opfyldt. Karenstiden for påbegyndelse af skolepraktik på grundlag af den supplerende undervisning regnes fra det tidspunkt, hvor grundforløbsbevis med angivelse af supplerende hovedforløbsrettigheder er udstedt.”

Karensperioden regnes her fra afslutningen af supplerende grundforløbsundervisning, som har givet eleven adgang til VVS-uddannelsen.

Eksempel D:

Eleven har gennemført grundforløbet til karosseriuddannelsen (indgangen bil, fly og andre transportmidler), som udbydes med skolepraktik. Eleven ønsker at brede sine søgemuligheder ud og gennemfører supplerende grundforløbsundervisning og kvalificerer sig til også at kunne begynde på VVS-uddannelsen (indgangen bygge og anlæg), som også udbydes med skolepraktik.

Her gælder de samme regler som under eksempel B og C afhængig af om eleven ønsker optagelse til skolepraktik i den ene eller den anden uddannelse.

Som udgangspunkt kan en elev ikke modtage grundforløbsundervisning, herunder supplerende grundforløbsundervisning, i en adgangsbegrænset uddannelse uden, at eleven er optaget i uddannelse med uddannelsesaftale eller via kvoten.

• Undtagelsen til udgangspunktet er elever, der gør brug af uddannelsesgarantien. Undtagelsen gælder dog kun hvis der ikke findes andre muligheder indenfor indgangen end den adgangsbegrænsede uddannelse. Såfremt der findes en anden uddannelse der kan opfylde uddannelsesgarantien og ikke er adgangsbegrænset kan eleven ikke gøre brug af denne undtagelse.

Ja og nej, ordningen gælder nemlig al skoleundervisning, dog bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver.

Optagelsen skal ske på samme vilkår som for skolepraktikelever, hvilket vil sige snarest muligt efter, at eleven har mistet uddannelsesaftalen. Undervisningen må derfor tilrettelægges sådan, at eleven kan påbegynde skoleundervisningen, med mindst muligt tab af tid. Der vil derfor være situationer, hvor eleven ikke skal vente til tidspunktet for det næste planlagte skoleophold, men det kan være, at eleven skal optages på et andet hold eller på en anden skole.

Nej, elever, der optages til skoleundervisning i uddannelser uden skolepraktik, skal kunne gennemføre hele skoleundervisningen i hovedforløbet, bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver.

Kan skolen mod forventning ikke tilvejebringe et relevant praktikpladstilbud, tilbydes eleven inden for de nuværende rammer et overgangskursus til anden uddannelse med skolepraktik inden for indgangen eller hvis eleven ønsker tilbud uden for indgangen, kan skolen imødekomme dette ønske, hvorved eleven har sikkerhed for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.

Ordningen kombineres med et tilskud på 60 % af lønnen til virksomheder, der ansætter elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale og en præmieringsordning på 50.000 kr. for indgåelse af nye uddannelsesaftaler.