Praktik i udlandet
Hvis du går på en erhvervsuddannelse, kan du komme i praktik i udlandet.

PIU-ordningen er et program for elever på de grundlæggende erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og social- og sundhedsuddannelser.
PIU står for praktik i udlandet, og ordningen giver mulighed for, at praktikopholdet kan blive godkendt som en del af den danske uddannelse, og at der gives økonomisk tilskud til eleven (eller den danske arbejdsgiver).
Et PIU-ophold kan finde sted overalt i verden. PIU-koordinatorer på erhvervs- og social- og sundhedsskolerne rådgiver og varetager arbejdet med at sende eleverne af sted.
Det er Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, som informerer elever, arbejdsgivere og erhvervsskoler om PIU-ordningen.