Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomhed

Hvis en virksomhed ikke har fået godkendt sin ansøgning om at blive praktiksted, kan de vælge at klage over det faglige udvalgs afgørelse. Sådanne klager bliver behandlet af Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomhed.

Tømrer

Hvad laver Ankenævnet?

Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder har til opgave at afgøre klager fra virksomheder, der ikke er blevet godkendt som praktikplads af det faglige udvalg.

Ankenævnet kan tilsidesætte en afgørelse truffet af et fagligt udvalg og sætte sin egen afgørelse i stedet.

Anker over et fagligt udvalgs afgørelse kan indgives af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, eller af vedkommendes faglige organisation.

Nævnet træffer afgørelse i sager ved stemmeflertal. I sin kendelse beskriver nævnet sagen, og begrundelse for afgørelsen forklares.

I Ankenævnets årsberetning 2011 kan du læse mere om Ankenævnet

Fakta

Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder består af en formand, som er dommer, og to faste medlemmer, hvoraf et beskikkes efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og et medlem beskikkes efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark (LO).

Efter fælles indstilling fra Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner beskikkes der også et fælles medlem af nævnet, ligesom der beskikkes et medlem efter indstilling fra Finansministeriet.

Se en oversigt over medlemmer af Ankenævnet

I 2011 har Ankenævnet behandlet 14 klager.

Kontakt Ankenævnets sekretariat

Formand Tine Vuust

Søren W. Nissen (sekretær)

Anja Kær Kold (sekretær)

Laura Kjærulf (sekretær)

Lotte Greve (sekretær)

E-mail til sekretariatet: tvist@uvm.dk

Tlf. 3392 3841