Institutioner for erhvervsrettede uddannelser

Institutioner for erhvervsrettede uddannelser er en samlet betegnelse for erhvervsskoler, handelsskoler, tekniske skoler, social- og sundhedsskoler, landbrugsskoler og AMU-centre.

Institutioner for erhvervsrettede uddannelser er godkendt af børne- og undervisningsministeren til at give erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, det vil sige erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser, de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser med videre.

Institutionerne er selvejende institutioner under Ministeriet for Børn og Undervisning. Institutionerne har mulighed for og pligt til at samarbejde om en række områder samt mulighed for at lægge sig sammen med eller spalte sig til nye institutioner.

Oprettelse og nedlæggelse

Børne- og undervisningsministeren kan oprette en institution, hvis den indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner.

Børne- og undervisningsministeren kan ligeledes nedlægge en institution, hvis der ikke længere er behov for institutionen, eller den på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.

Beslutninger om sammenlægning eller spaltning af institutioner for erhvervsrettet uddannelse træffes af de enkelte bestyrelser og skal godkendes af børne- og undervisningsministeren.

  • Currently {0:f} stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6

Vurdér denne side

Vurdér denne side