Erhvervsgrunduddannelsen

En erhvervsgrunduddannelse (egu) varer to år og indeholder meget praktik og kun lidt teori. Forløbet kan sammensættes af uddannelsesdele fra forskellige skoleformer.

Malerelev

Omlægning af finansieringsmodellen

Fra 1. juli 2009 omlægges finansieringsmodellen for egu til en delvis refusionsordning, hvor den enkelte kommune fremover vil modtage et aktivitetsafhængigt tilskud, svarende til kommunens faktiske antal egu-elever og udgifter hertil.

Alle udgifter til undervisning og skoleydelse i forbindelse med tilbud på værkstedsskoler, der erstatter egentlige praktikforløb, omfattes ikke af refusionsordningen.

Læs orienteringsbrevet til kommunerne om omlægningen

Læs hjemmel og baggrund for omlægningen

Find indberetningsskema og en vejledning til udfyldelse af skemaet

"Sæt skub i egu!"

I samarbejde med KL sætter Ministeriet for Børn og Undervisning skub i erhvervsgrunduddannelsen (egu) med projektet "Sæt skub i egu!"

Læs evalueringen af projektet "Sæt skub i egu"

Læs mere om projektet
Læs artikel fra konferencen: "Skub i erhvervsgrunduddannelsen"

Om egu

En erhvervsgrunduddannelse består af perioder på skole og perioder i praktik.

Uddannelsen varer normalt to år, men den kan i særlige tilfælde forlænges med et ekstra års praktik, så den i alt varer tre år. Hvis du er fyldt 19 år og har haft mindst 1/2 års erhvervsarbejde på fuld tid, kan du tage uddannelsen på halvandet år.

Adgang

Målgruppen er i egu-loven beskrevet som unge under 30 år, der bor i kommunen, ikke er under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb, eller i beskæftigelse og ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Du kan henvende dig til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).

En uddannelsesplan er første skridt

Før du kan begynde, skal du have lavet en uddannelsesplan, hvori der står, hvor uddannelsen skal foregå, og hvad den skal indeholde. Uddannelsesplanen er samtidig en aftale mellem dig og den kommune, du bor i eller den skole, der tilrettelægger din uddannelse.

Løntilskud til egu-elever

For egu-praktikaftaler indgået fra og med 1. juni 2009 er der indført en løntilskudsordning, som består af et løntilskud på 30 kroner per time. Fra 5. november 2009 er perioden, der berettiger til løntilskud, udvidet fra kun at omfatte prøveperioden til at omfatte de første syv måneder af praktiktiden.

Find blanket og vejledning til ansøgning om løntilskud for egu-elever kan findes på ATP's hjemmeside

Kontakt

  • Stig Nielsen

    Stig Nielsen
    Pædagogisk konsulent
    Departementet
    stnie1@uvm.dk
    Tlf. 3392 5601

  • Silvia Fernandez

    Silvia Fernandez
    Fuldmægtig
    Departementet
    sifer1@uvm.dk
    Tlf. 3392 7784

  • Currently {0:f} stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6

Vurdér denne side

Vurdér denne side