Undervisningsministeriet

Folkeoplysning

Folkeoplysning omfatter frie kostskoler og aktiviteter under folkeoplysningsloven.

Folkeoplysning 

Frie kostskoler

Frie kostskoler omfatter folkehøjskoler, efterskoler husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. På frie kostskoler bor og undervises eleverne på skolerne, som har stor frihed til selv at bestemmer undervisningens indhold. Alle kurser på frie kostskoler har livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse som hovedsigte. Undervisningen skal være af bred almen karakter. Oplysninger om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler findes her

Folkeoplysningsloven   

Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) har baggrund i et 10 punkts program for voksenundervisning og folkeoplysning fra 1984 og er baseret på et forudgående, omfattende forsøgs- og udviklingsarbejde. Den første folkeoplysningslov trådte i kraft den 1. januar 1991 og er senere ændret flere gange, senest i 2006.

 

Folkeoplysningsloven omfatter pr. 1. januar 2007 den frie folkeoplysende virksomhed, som er folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, distriktsforeningernes foreningsarbejde for børn og unge samt daghøjskolernes virksomhed, der alt sammen gennemføres med kommunale tilskud. Hertil kommer Folkeuniversitetets virksomhed, hvortil staten yder tilskud.

Folkeoplysningsloven er først og fremmest en økonomisk og administrativ lov. Indholdet af virksomheden bestemmes i vid udstrækning af initiativtagerne.

Tilskud

Undervisningsministeren yder efter folkeoplysningslovens § 44, stk. 1 og 2, tilskud til konsulentvirksomhed og medarbejderuddannelse til landsdækkende folkeoplysende organisationer m.fl. og til handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed.

Læs om:

Tilskud
Vejledninger
Takster for lokaletilskud
Takster for mellemkommunal refusion

 

Vurdér denne side

Vurdér denne side

Sidst opdateret:  02.06.2010