Den 15. maj 1960 vedtog Folketinget den første lov om arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Og dermed blev AMU blev født. Det betød, at arbejdsmarkedets parter fik vidtgående selvstyre og et økonomisk grundlag til at lave specifik erhvervsrettet uddannelse for faglærte og ikke-faglærte arbejdere. AMU stod hurtigt foran to store omstillinger på arbejdsmarkedet fra begyndelsen af 1960'erne: - Omstillingen fra et overvejende landbrugsland til overvejende industrisamfund. Det krævede en meget stor uddannelsesindsats for AMU.
- Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Det betød, at mange kvinder uden erhvervsuddannelse, søgte ud på det industrielle arbejdsmarked.Også denne omstillingsproces bidrog AMU til med relevant uddannelse.
Fra slutningen af 70'erne og op gennem 80'erne skiftede situationen på arbejdsmarkedet til en helt anden. Tiltagende arbejdsløshed prægede dagligdagen for mange, især for de ufaglærte. Igen var AMU på banen med konkrete opkvalificeringstilbud for såvel ledige som beskæftigede. 80'ernes stærke teknologiske udvikling stillede nye krav til AMU. AMU skulle nu bidrage til, at medarbejderne på landets virksomheder kunne stå distancen med de krav, som den teknologiske udvikling stillede. 90'ernes årti bragte i højere grad samarbejde med virksomhederne på banen og udvikling af personlige kompetencer blev nu efterspurgt i højere grad. Efter årtusindskiftet har AMU især været præget af begreberne: Individuel kompencevurdering, Livslang læring, og Realkompetence. Sidste skud på AMU-stammen er etablering af de 13 nye VEU-centre. |