Det fremgår af Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen (november 2006), at mindst 85 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 procent i 2015. Det er den såkaldte 95-procent-målsætning. Her på siden finder du en guide til at forstå, hvad 95-procent-målsætningen indebærer og hvilke politiske aftaler, der danner grundlag for den.
Fra grundskolen til ungdomsuddannelserne
For at opfylde den ambitiøse målsætning er det ikke nok at betragte ungdomsuddannelserne isoleret. Grundskolen og vejledningen i grundskolen er vigtige medspillere. Derfor har regeringen sat initiativer i gang inden for grundskolen, vejledningen og erhvervsuddannelserne. Alle initiativerne har til formål at arbejde for, at 95-procent-målsætningen bliver opfyldt. Hvis du klikker på et af nedenstående områder, kan du se, hvilke initiativer der er sat i gang på området.
Grundskolen Vejledning Erhvervsuddannelserne
De nyeste tal
Cirka 84 procent af en ungdomsårgang i 2007 forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Det viser den seneste beregning, som er foretaget ud fra den såkaldte profilmodel. Profilmodellen udarbejdes én gang om året og bruges til at evaluere udvalgte uddannelsespolitiske målsætninger i regeringsgrundlaget, for eksempel at mindst 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015.
Profilmodellen er en avanceret prognose, som fremskriver udviklingen i uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang. I profilmodellen beregnes en gang årligt en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus fra de går i 9. klasse og 25 år frem. Beregningerne foretages under antagelse af, at 9. klasseeleverne i de enkelte årstal på deres vej gennem uddannelsessystemet vil have samme adfærd (for eksempel fuldførelsesprocenter og overgangssandsynligheder mellem de forskellige uddannelser), som er kendt i fremskrivningsåret.
Profilen viser således det uddannelsesmønster en given ungdomsårgang vil nå som cirka 40-årige, hvis årgangen i de næste 25 år forudsættes at have en adfærd, som svarer til den respektive årgangs adfærd i de enkelte år.
Udviklingen i uddannelsesniveau i løbet af de 25 år bliver også analyseret ud fra en række variable som køn, etnisk herkomst og valg af uddannelsesretning. Udviklingen er ligeledes analyseret og fordelt geografisk, hvorved man kan se fremskrivninger for henholdsvis hele landet, regionerne og kommunerne. I boksen til højre finder du et link til mere information om profilmodellen.
De seneste tal fra profilmodellen er baseret på data fra 2007. Det betyder, at man af profilmodellens beregninger endnu ikke kan se effekten af en lang række af de initiativer, som er sat i værk i henholdsvis 2007 og 2008. Hvis du klikker på de enkelte områder ovenfor, kan du læse mere om initiativerne. Der er dog indikationer på, at initiativerne virker. For eksempel er der flere, der begynder på en ungdomsuddannelse.
Læs pressemeddelelsen ”Flere unge vælger en ungdomsuddannelse” [20.04.2009] Læs pressemeddelelsen ”Danske 4-klasser er blevet et klassetrin bedre til matematik og naturfag” [09.12.2008] Læs pressemeddelelsen ”Dansk læseindsats virker” [28.12.2007]Undervisningsminister Bertel Haarders tale om de nyeste tal. Fra mødet i Globaliseringsrådet 17. juni 2009
Diaspræsentation fra mødet i Globaliseringsrådet 17. juni 2009
Uforbrugte midler fra 2008
I efteråret 2009 mødes partierne bag globaliseringsaftalen for at diskutere en udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2008.
| I en international sammenhæng |
|
Danmark har forbedret sin position fra 2005 – 2006, hvad angår antallet af personer mellem 25 og 34 år, der har mindst en ungdomsuddannelse. Det fremgår af OECD-rapporten ”Education at a Glance”, der sammenligner de enkelte landes uddannelsesniveau. I 2004 lå vi i en international sammenhæng på en 12. plads, i 2005 på en 8. plads og i 2006 på en 7. plads. |