Tak til Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler – Lederne. Peter rejser spørgsmålet: Hvordan vil kommunerne og KL sikre, at kommunerne aktivt og entydigt – det vil sige i forhold til en national standard – indgår i samarbejdet med erhvervsskolerne, så flere unge får en ungdomsuddannelse?

De unge vil gerne selv have en uddannelse

Dette gode spørgsmål skal jeg nok besvare. Men jeg vil gerne først fremhæve, at langt de fleste unge faktisk begynder på en uddannelse inden for de første få år efter 9. eller 10. klasse. Så de unge synes selv, at uddannelse er sagen. Der er ikke noget i vejen med de unge. Derimod er der behov for, at vi alvorligt overvejer, om vores uddannelsessystem passer godt nok til de unge?

Det helt store problem er, at mange af de unge ikke gennemfører den uddannelse, som de påbegynder. Jeg ved godt, at frafaldet er blevet lidt mindre inden for det seneste år, og det er en meget glædelig nyhed. Men der er lang vej, inden der er rettet op på de sidste ti års udvikling, hvor flere og flere er faldet fra. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at cirka halvdelen af dem, der påbegynder en erhvervsuddannelse, ikke gennemfører den.

39 kommuner har rejst en bølge

Ingen ønsker at fremmane ungdomsledighedens spøgelse fra fortidens mørke. Kommunerne har for længst indset, at de unge skal have en uddannelse, fordi det giver et job og et godt liv. Kommunerne har en helt åbenbar interesse i at holde de unge borgere væk fra kontanthjælp og sociale problemer, og det gør man altså bedst ved at give dem en uddannelse. Så kommunerne vil bidrage aktivt og entydigt til, at de unge får en uddannelse.

Siden 2007 har 39 kommuner deltaget i modelkommuneprojektet ”Ungdomsuddannelse til alle” sammen med KL og Undervisningsministeriet. Projektet har rejst en bølge i den kommunale verden. Projektet viser, at det gennem lokalt samarbejde mellem et trekløver, som består af kommuner, ungdomsuddannelser og praktikvirksomheder, er muligt at sætte de unge i centrum og skabe sammenhængende ungeforløb, som er målrettet mod uddannelse.

Der er i de senere år taget flere gode lovgivningsinitiativer. Men det, der især har gjort forskellen, er ikke nationale standarder, som Peter efterspørger, men at der er skabt et stort lokalpolitisk engagement. Og vi er også glade for, at undervisningsministeren har været en hyppig og engageret deltager i dialogmøder med de deltagende kommunalpolitikere.

Ingredienser i en helhedsorienteret ungeindsats

Det giver sig selv, at 39 kommuners lokale projekter har affødt et væld af resultater og erfaringer. Vi glæder os over, at en del af disse afspejles i regeringens ungeudspil. Det er ikke muligt i få ord at beskrive ingredienserne i en helhedsorienteret ungeindsats, som vi har set den i modelkommunerne. Skal jeg alligevel vove forsøget, vil jeg pege på følgende:

• Et politisk og ledelsesmæssigt fokus i både kommunen og på erhvervsskolen, som sikrer, at samarbejdet om de unge kan lade sig gøre på tværs af forvaltninger, budgetter, fagkulturer og systemer
• Voksne, der gider de unge, og som både kan finde ud af at stille krav og være troværdige rollemodeller for de unge
• En generel accept af, at de unge rent faktisk gerne selv vil have uddannelse og job, og dermed et uddannelsessystem, som bygger på de unges egen motivation.

Kommunerne kan ikke gøre det alene

I kommunerne erkender vi vores ansvar. Men de kommunale UU-vejledere og jobkonsulenter kan ikke klare opgaven alene. Det er nødvendigt, at erhvervsskolerne stiller op til samarbejde om de unge. Erfaringen fra modelkommuneprojektet er, at samarbejdet virker, når der er ledelsesmæssigt engagement og vilje til at handle fra erhvervsskolernes side. Men erhvervsskolerne viger nogle gange tilbage, med henvisning til at der skal et bestemt antal elever til, eller at de unge skal indskrives formelt på uddannelsen. Det er der behov for at lave om på.

I KL ønsker vi at bygge videre på vores samarbejde med kommunerne om ungeindsatsen. Konkret vil vi tage initiativ til at etablere et nyt modelkommuneforsøg i 2010. Det er endnu ikke fastlagt, hvordan et sådant projekt skal udformes, men jeg håber, at vi kan styrke vores fokus på samarbejdet mellem kommuner og erhvervsskoler. Vi tager gerne imod gode råd fra andre aktører. Dialogen mellem aktørerne er en forudsætning for en styrkelse af samarbejdet.

Afslutningsvis vil jeg give stafetten videre til formanden for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Sune Baldus. Mit spørgsmål til Sune Baldus er:

Hvordan skaber man nogle rammer og et miljø på erhvervsskolerne, som bygger på de unges egen motivation og lyst til at tage en uddannelse?