PRESSEMEDDELELSE
Rambøll Management har gennemført en undersøgelse af elevernes læring og læringspotentiale efter gymnasiereformen i stx, hhx og htx i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet.
Undersøgelsen sammenligner blandt andet 3.-års-eleverne fra før og efter reformen. Eleverne efter er:
- I højere grad motiveret af opgavens egenværdi (de er blevet mere interesserede i stoffet)
- Bedre til at organisere deres lektielæsning
- Bedre til at "gøre sig umage"
- Bedre til at søge hjælp.
Studieretningerne synes i et vist omfang at have haft succes med at motivere, engagere, aktivere og dermed styrke elevernes udbytte ved at lade uddannelserne tage udgangspunkt i de unges forudsætninger og interesser. At betydelig flere elever motiveres af opgavens egenværdi efter reformen, kan ses som udtryk herfor.
Der er imidlertid også kritikpunkter. Lærerne og en del af eleverne mener, at reformen svækker det faglige element i uddannelsernes studieforberedende funktion. Årsagen hertil er ifølge lærere og elever, at den tid, der anvendes på forløb i almen studieforberedelse, studieområde, studieretningsprojekter med mere, ikke giver den samme værdi til det fagfaglige, som det "koster" enkeltfagene at "afgive" timer til udviklingen af studiekompetencer og tværfaglighed.
Desuden giver elever og lærere udtryk for, at det, de lærer i for eksempel studieområderne og forløbene i almen studieforberedelse, ikke anvendes i de enkelte fag. Eleverne tænker ikke tværfagligheden ind i resten af undervisningen, medmindre lærerne specifikt giver besked på det.
Reformen får dog ros for at bidrage til at styrke uddannelsernes studieforberedende funktion i form af at udvikle elevernes evne til at administrere deres tid og ressourcer.
Elevernes foretrukne undervisningsmetoder er projektarbejde og tavleundervisning. Gruppearbejde er den mindst foretrukne arbejdsform. Projektarbejde og selvstændigt arbejde med opgaverne efter eksempelvis en kort præsentation på tavlen fremhæves af eleverne som den bedste måde at lære på.
Lærerne vurderer generelt ikke, at de har ændret deres undervisningsmetoder siden 2007. Metoderne er generelt varierede og omfatter både den læringsorienterede undervisning, hvor eleverne udfordres gennem spørgsmål, diskussioner og oplæg, og den formidlingsorienterede undervisning, hvor læreren "overfører" viden til eleverne, og tavleundervisning og test er meget brugt.
Sidst – men ikke mindst – viser rapporten, at eleverne fra første til tredje år bliver mere selvstændige og bedre til at prioritere deres tid. Samtidig læser stadig færre elever alle lektier. De vælger typisk at disponere over deres tid og læse lektier i udvalgte fag, eksempelvis dem, som de har det sværest med, eller de fag, hvor læreren stiller store krav.
Undersøgelsen er foretaget over tre år, første del i 2007, anden del i 2008 og nu tredje del. Den omfatter spørgeskemaundersøgelser blandt cirka 500 elever og cirka 50 lærere. Desuden blev der foretaget interview med 27 lærere og 36 elever.