Målet med initiativet
Formålet med initiativet har været at imødekomme behovet for it-baserede undervisningsmaterialer, der bl.a. retter sig mod elever, der af forskellige årsager undervises alene uden for skolesammenhænge. Produkterne sætter fokus på, at elever bliver i stand til at søge informationer, bearbejde dem til ny viden og kommunikere med omverdenen. Læremidlerne retter sig mod elever med og uden indlæringsvanskeligheder og produkterne har karakter af ressourcer, som eleverne kan anvende i forbindelse med emne- og projektarbejder.
Udmøntning
Det it-baserede undervisningsmateriale er blevet udvikles inden for følgende overskrifter:
- it som udtryksmiddel
- it som fællesskabsskabende
- it som kompenserende redskab
- it som læringsstøtte
- it til faglig formidling.
Læremidlerne er blevet udviklet efter afholdelse af i alt 11 projektkonkurrencer. Efter gennemførelse af en prototype projektkonkurrence for engelsk i 3. klasse, hvor Kammeradvokaten bistod UNI•C, er der blevet iværksat yderligere to projektkonkurrencer.
2. projektkonkurrence indeholdt ud over tre læremidler til specialundervisnings og undervisningsdiffentiering - netbaserede læringsressourcer til elever med særlige behov, specialprogrammer til elever med svære kommunikationsproblemer og dynamiske bøger med syntetisk tale – også læremidler til brug for dansk til 5.-6. klassetrin, matematik til 7.-9. klassetrin og engelsk til 8.-9. klassetrin samt dansk til 1.-4. klassetrin og matematik til 1.-3 klassetrin.
3. projektkonkurrence indeholdt læremidler til brug for billedkunst til 3.-5. klassetrin og natur/teknik til 5.-6. klassetrin.
Projektkonkurrencerne er blevet udbudt efter gældende EU-regler, og der er blevet nedsat en bedømmelseskomité bestående af sagkyndige fra relevante fagområder. Bedømmelseskomitéen udpegede tre vindere af hver af de 11 projektkonkurrencer, som alle fik en præmie på 200.000 kr., mens taberne fik 100.000 kr. hver. De tre vindere gik videre til udbud efter forhandling, hvorefter én vinder blev udpeget i hver af de 11 projektkonkurrencer.
UNI•C har fulgt produktionen af læremidlerne tæt, idet der løbende er afleveret statusrapporter suppleret med fysiske møder.
Resultat
Der er udviklet 11 netbaserede læremidler, som alle er idriftsat. Producenterne af de 11 læremidler har fordelt sig således, at Alinea har produceret to læremidler, Dansk e-learning Center tre læremidler, Gyldendal tre læremidler, MOCH to læremidler og endelig Semandus (tidligere Lynx Media) et læremiddel.
- Netbaserede læringsressourcer til elever med særlige behov er produceret af Alinea og har titlen ”Skoleunivers.dk.”
- Specialprogrammer til elever med svære kommunikationsproblemer er produceret af Semandus og har titlen ”Knudepunkt.”
- Dynamiske bøger med syntetisk tale er produceret af Gyldendal og har titlen ”abc.dk.”
Projekterne vil blive fulgt op af UNI•C, idet der indtil udgangen af 2010 skal være en halvårlig afrapportering til UNI•C om salg af produkterne og om den markedsføring, der er sket i den forløbne halvårlige periode. Første afrapportering fandt sted i august 2008.
Økonomi
Der er blevet tilknyttet 10,0 mio. kr. til dette initiativ.