Målet med initiativet
Målet med initiativet har været at give eleverne på mellemtrinnet en indgang på Internettet af høj faglig kvalitet for derigennem at sikre at eleverne opnår kompetencer inden for kritisk vurdering af internettets informationsstrømme samt en styrkelse af den faglige kvalitet i undervisningen. Der er blevet oprettet et særligt elevunivers til mellemtrinnet som blandt andet skal indeholde tema- og fagsider med udgangspunkt i trinmålene, interaktionsmuligheder, webetik og sikkerhed mv.
Udmøntning
Oprindeligt blev der ansat to koordinatorer på EMU'en til styring af projektet, og hertil kom et større antal eksterne redaktører, der blev ansat til specifikke emner. Denne ordning fungerede frem til december 2004 og efterfølgende har der været ansat en koordinator på elevernes universer, som løbende reviderer og korrigerer indholdet. Siden bevilligen udløb, har en del af koordinatorens arbejde har været at opsøge og indgå aftaler med tredjepartsleverandører om indhold på universet. Det er typisk foreninger, organisationer, læremiddelbranchen, private og statslige projekter, som i større og mindre omfang bidrager til forsat indhold på universet.
Resultat
Der er opbygget et univers med faglige emner, der tilgodeser fagrækken, Fælles Mål og regeringens politik på området. Sammen med ITiF projekterne ”1.3 Anskaffelse af computerudstyr til 3. klasse”, ”0.1 Interaktive whiteboards i folkeskolens undervisning” og ”4.1 Videndelingsystemer: tilskud til skoler,” har der været øget trafik på universet og, efter brugergruppernes forslag og diverse usabilitytests, er indholdet drejet således, at der er i højere grad er mulighed for online elevaktivitet. Emner og værktøjer, der tilgodeser elevernes ønske om selv at producere, præsentere og kommunikere er styrket og emner der ligner ”bogen på nettet” er enten revideret eller udgået. Der er stor interesse for elevsidene på EMU hos både elever, lærere og forældre. Der ønskes mere nyt og supplerende indhold til eleverne, og der arbejdes på en større grad af brugerinvolvering hen i mod web 2.0.
Efter aftale med brancheorganisationerne udarbejdes der ikke længere indhold med karakter af læremidler efter udløbet af bevillingen. Projektet på EMU er afsluttet, men universerne fortsætter indenfor den almindelige driftsbevilling til EMU'en.
Økonomi
Der er tilknyttet 2,0 mio. kr. til dette initiativ.