Undervisningsministeriet

Adgang og eksamen

Nogle erhvervsuddannelser har adgangsbegrænsning. Alle uddannelser afsluttes med en praktisk prøve.

Maler ved lærredet

På disse sider kan du læse om adgangsbegrænsninger, eksamensregler, tidsfrister og forskellige typer af eksaminier for alle erhvervsuddannelserne.

Adgang til en erhvervsuddannelse

Optagelse på en erhvervsuddannelse forudsætter, at undervisningspligten er opfyldt efter folkeskoleloven. Det er normalt efter 9 års forudgående skolegang. Undervisningen er gratis. Uddannelserne varer 2 til 5 år, og efter endt uddannelse har man erhvervskompetence som faglært.

På enkelte uddannelser er der dog en adgangsbegrænsning på, hvor mange elever der kan optages.

Det kan du læse mere om under menupunktet "adgang".

Prøver og eksamen

I de fleste erhvervsuddannelser er den afsluttende prøve en kombination af projektarbejde med praktisk indhold og en teoretisk prøve.

Undervejs i uddannelserne har eleverne også grundfag som eksempelvis dansk, engelsk, matematik. Disse fag afsluttes typisk med mundtlige prøver.

Fagene er afpasset den uddannelse, som eleven gennemfører – matematik for en tømrer er forskellig fra tilsvarende fag for en smed. De mundtlige eksamener tager ofte udgangspunkt i en skriftlig projektrapport, en case eller i en portfolio.

Eleverne afslutter grundforløbet med et projekt, som danner udgangspunkt for en prøve med ekstern censur.

Vurdér denne side

Vurdér denne side

Sidst opdateret:  28.10.2008