Undervisningsministeriet

Sejlivede myter holder unge væk fra læreruddannelsen

19.02.2010Selv om langt de fleste lærere er tilfredse med deres job, er fordomme og misforståelser medvirkende til, at unge vælger læreruddannelsen fra.

PRESSEMEDDELELSE
Myter om dårlig løn, manglende faglighed, en rutinepræget hverdag og begrænsede karrieremuligheder afholder unge fra at søge ind på læreruddannelsen.

Det sker, på trods af at langt de fleste lærere er tilfredse med deres arbejde – og de lærerstuderende roser professionen for at give dem en dynamisk og afvekslende hverdag med mange forskellige muligheder for job og videreuddannelse.

Konklusionerne stammer fra rapporten ”Søgning til læreruddannelsen, analyse af de bagvedliggende årsager til den faldende søgning”. Undersøgelsen er udarbejdet af NIRAS Konsulenterne for Undervisningsministeriet.

De unges billede af folkeskolen er præget af negative historier, og de er uvidende om det nutidige billede af moderne folkeskoler med interaktive tavler og bærbare computere. Uvidenheden skyldes blandt andet, at de bygger billedet på oplevelser fra deres egen skoletid.

Undervisningsminister Bertel Haarder vil tegne et retvisende billede af lærergerningen. Det kræver blandt andet, at den årelange negative debat om folkeskolens virke samt lærernes arbejdsvilkår, kompetencer og indsats tager en ny drejning.

”Det er ærgerligt, hvis unge vælger læreruddannelsen fra på et forkert grundlag. Vi skal nuancere billedet frem for at understøtte mediernes negative fortælling om folkeskolen. At ændre et fastgroet image kræver, at alle – ledere, lærere, politikere og andre parter – gør en indsats,” siger ministeren.

Den 22. februar søsætter Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds kampagnen ”Bliv lærer nu”, der skal rette de unges opmærksomhed mod de mange muligheder, der følger med en læreruddannelse.

Flere unge efterlyser positive historier om folkeskolen og rollemodeller for unge lærere. For mange er det vigtigt, at de kan være stolte af deres job, og at andre anerkender og respekterer deres valg.

De unge forbinder blandt andet prestige med høje adgangskrav til uddannelsen, høj løn, et internationalt sigte, og at de opnår en faglighed, der ikke kan varetages af andre. At læreruddannelsen og lærerjobbet ikke indeholder disse elementer, bygger på misforståelser.

Den nye læreruddannelse fra 2007 stiller faglige adgangskrav for optagelse på de enkelte linjefag. De uddannelsessøgende undervurderer ifølge undersøgelsen lærernes løn. En typisk månedsløn for en nybagt lærer er cirka 26.000 kroner – eksklusive en god pension.
Tilsyneladende overser de også, at lærergerningen er en flerfaglig disciplin. Læreren skal både kunne undervise i en række fag og formidle det faglige stof på en måde, så de forskellige elever kan modtage og lære. Ligesom uddannelsen til for eksempel læge er læreruddannelsen professionsrettet og gør de studerende til eksperter på deres område.

”Lærerne har en helt særlig faglighed. De studerende lærer at undervise børn og unge i at læse, regne, samarbejde og dyrke særlige interesser og talenter, så de udvikler sig og får mulighed for at nå deres mål og drømme,” siger Bertel Haarder.

Regeringens mål er, at mindst 20 procent af de studerende fra erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne tager et praktik- eller studieophold i udlandet. Flere professionshøjskoler arbejder med en international linje med praktik i udlandet, og det er muligt at tage sin SU med til udlandet.

Sidst opdateret:  30.03.2010