Om statistik fra Ungedatabasen

Hvad er det særlige, som statistikken fra Ungedatabasen indeholder?

Statistikken fra Ungedatabasen viser, ligesom andre uddannelsesstatistikker, oplysninger om antallet af unge, der er i gang med en ordinær uddannelse (grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser). Derudover viser statistikken oplysninger om antallet af unge, der er i gang med forskellige forberedende aktiviteter mv. eller ikke er i uddannelse, beskæftigelse mv.

Statistikken fra Ungedatabasen giver således i modsætning til anden uddannelsesstatistik et mere nuanceret billede af, hvad unge, der ikke er i gang med eller har gennemført en ordinær uddannelse, laver. Dette er muligt, fordi andre typer aktiviteter såsom eksempelvis produktionsskole, højskole, ophold i udlandet, aktiviteter i henhold til Vejledningsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Serviceloven også indgår. Dermed giver statistikken et bedre indblik i, om unge, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse mv., er i gang med en aktivitet, der kan være med til at forberede de unge til at starte på og gennemføre en ordinær uddannelse.

Se de unges aktuelle uddannelses- og beskæftigelsesstatus

Særlige forhold ved statistikken fra Ungedatabasen

Statistikken fra Ungedatabasen adskiller sig fra anden statistik fra ministeriet på en række måder.

• Data i Ungedatabasen og dermed også statistikken fra Ungedatabasen er dynamisk og vil løbende vil ændre sig. Det vil altid være de unges helt aktuelle status (månedsvis), der vises i statistikken, og der kan forekomme ændringer med tilbagevirkende kraft herunder pga. forsinkede indberetninger, hvorfor statistikken også vil kunne ændre sig bagudrettet.
• Statistikken adskiller sig ligeledes ved at være langt mere aktuel. Data opgøres ved udgangen af hver måned og er tilgængelig for statistisk brug allerede hurtigt efter afslutningen af måneden. Anden uddannelsesstatistik er oftest længere tid undervejs pga. kvalitetssikring af data (omkring et år).
• Data er ikke baseret på årgange af unge, men på den aktuelle population i en aldersgruppe, her 15-17-årige. Dette har en væsentlig betydning for, hvordan der analyseres på udviklingen i tallene. Eksempelvis viser statistikken en stigning i antallet af unge 15-17-årige, der går i grundskolen i perioden fra januar til juni 2011. Denne udvikling skal ikke forstås som en tilgang af elever til grundskolen i løbet af skoleåret, men at flere unge fylder 15 år i løbet af skoleåret og dermed indgår i statistikken. Tilsvarende vil nogle unge fylde 18 år og dermed ikke længere indgå i statistikken, hvilket eksempelvis vil være tilfældet med antallet af elever på gymnasiale uddannelser. Den samlede population ændrer sig derfor kun minimalt, mens fordelingen på de forskellige aktiviteter er påvirket i forskellig grad af selve udviklingen i de unges alder.
• Der ses generelt udsving i sommerferieperioden. Dette kan hænge sammen med, at status for en række unge vil være, at de er mellem uddannelser, samt at registreringen på uddannelsesstederne er påvirket (forsinket) af sommerferieafholdelse, hvilket afspejler sig i statusregistreringerne i Ungedatabasen og dermed også statistikken.
• Ungedatabasen danner datagrundlaget for denne statistik. Datagrundlaget er mere usikkert end det normalt er tilfældet for de statistikker, som findes på ministeriets hjemmeside, idet data ikke har gennemgået den samme omfattende kvalitetssikring. Baggrunden for dette er, at Ungedatabasen er baseret på fortløbende indberetninger om unges uddannelses- og beskæftigelsesaktiviteter fra administrative systemer i kommuner, gymnasier, erhvervsskoler, videregående uddannelser, UU-centrene, e-indkomstregisteret, m.fl. Indberetninger af data til Ungedatabasen sker altovervejende maskinelt. Kvalitetssikringen af data påhviler institutionerne og er afhængig af deres anvendelse af de respektive administrative systemer. Ved samling af data fra de forskellige kilder i Ungedatabasen er det kun i meget begrænset omfang muligt at validere data, jf. metodenotat for en uddybning af usikkerheder ved data. Der bliver løbende arbejdet på at forbedre datakvaliteten i Ungedatabasen og imødekomme nogle af disse usikkerheder. Den større usikkerhed ved data betyder, at analyser af statistikken bør tage højde for dette ved eksempelvis ikke at følge og sammenligne tallene på alt for detaljeret niveau, men i højere grad fokusere på nogle mere overordnede tendenser.