Tidsforbrug på vej mod uddannelse

Profilmodellen er også en fremskrivning af de unges forventede vej til uddannelse og hermed tidsforbruget. Tidsforbruget måles fra afsluttet 9. klasse til opnåelse af erhvervskompetence, altså også tiden brugt undervejs på 10. klasse, studieskift, uddannelsespause eller andet.

Hovedresultater

  • Det samlede tidsforbrug for opnåelse af en erhvervskompetencegivende uddannelse forventes at stige en smule. Det skyldes, at flere vælger at tage en lang videregående uddannelse.
  • Det forventede samlede mertidsforbrug, dvs. den tid som er brugt undervejs udover det normerede studietidsforbrug, er stort set konstant for ungdomsårgangene 2008‐2010.
  • Flere unge forventes at komme hurtigere i gang med deres studie. Andelen af unge, der forventes at holde pause fra uddannelse i mindre end tre år, er stigende blandt unge, der forventes at tage en videregående uddannelse, mens andelen, der holder pause i tre år eller mere, er faldende.
  • Unge på de videregående uddannelser forventes at komme hurtigere i gang med deres uddannelse og have kortere uddannelsespause sammenlignet med unge, der forventes at tage en erhvervsfaglig uddannelse.
  • Flere unge forventes i gennemsnit at blive hurtigere færdige med deres videregående studier. Specielt på lange videregående uddannelser forventes den gennemsnitlige resttid, hvilket primært dækker over studietidsforsinkelse, at være reduceret fra 21 måneder for ungdomsårgang 2001 til 13 måneder for ungdomsårgang 2010.
  • For de korte og mellemlange videregående uddannelser skyldes faldet i det forventede samlede mertidsforbrug et fald i den gennemsnitlige længde af de studerendes forventede uddannelsespause.
  • Drenge, som opnår en videregående uddannelse, forventes at have en længere uddannelsespause end pigerne. Modsat forventes drengene, som opnår en erhvervsfaglig uddannelse, at have en kortere uddannelsespause end pigerne.
  • Piger af anden etnisk herkomst, som tager en videregående uddannelse, forventes at have kortere uddannelsespause end piger af dansk herkomst. Tendensen er tydeligst for dem, som tager en lang videregående uddannelse. For erhvervsuddannelserne er tendensen den modsatte. Der forventes pigerne af anden etnisk herkomst at have den længste uddannelsespause.

Læs mere i notatet Profilmodel 2010 ‐ Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse (pdf) og se data i bilagstabellerne (pdf)

Kontakt

Profilfigurer

Profilfiguren viser, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig, hvis de uddanner sig som alle andre årgange i det valgte profilår.

Se profilfigurer
Her kan du selv danne profilfigurer ud fra en række kriterier som fx prognoseperiode, køn eller etnicitet.