Statistik om specialundervisning
Statistik over specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/09. Oplysningerne er baseret på skolernes indberetning til Danmarks Statistik.
Knap 50.000 elever i folkeskolen modtog specialpædagogisk bistand i skoleåret 2008/09.
Specialundervisningseleverne fordelt på skoletype
| Skoletype |
Antal |
Andel |
| Normalklasser |
18.940 |
3,2% |
| Specialklasser |
27.496 |
4,6% |
| Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem |
3.005 |
0,5% |
| Total |
49.441 |
8,4% |
| Andelen er beregnet i forhold til det totale elevantal i folkeskolen , som i 2008/09 var 591.418 elever. |
Specialundervisning i tilknytning til normalklasser
Specialundervisningselever i normalklasser findes på alle klassetrin, men hovedsageligt på 2.-7. klassetrin.
Langt hovedparten af eleverne modtager i gennemsnit fem timer eller derunder om ugen. Kun cirka 6 procent modtager mere end 10 ugentlige specialundervisningstimer.
Den hyppigste henvisningsårsag er læse- og skrivevanskeligheder. Der er dog også et stort antal elever, hvor henvisningsårsagen er "uoplyst" eller "andet".
Næsten to tredjedele af specialundervisningseleverne i normalklasser er drenge. Til sammenligning er fordelingen mellem kønnene lige i folkeskolen generelt.
Specialundervisning i specialklasser
I alt gik 27.496 elever i specialklasser i folkeskolen i skoleåret 2008/2009. Totredjedele gik i specialklasser i almindelig folkeskole mens en tredjedel gik på specialskoler for børn.
| Skoletype |
Antal elever |
| Specialklasse i almindelig folkeskole |
18.493 |
| Specialskole for børn |
9.003 |
| I alt |
27.496 |
Specialklasseeleverne er stort set jævnt fordelt på klassetrinnene. Dog med lidt færre elever i de mindste klasser.
Næsten en tredjedel af eleverne er placeret i specialklasser som følge af generelle indlæringsvanskeligheder. Knap 16 procent henvises med udviklingsforstyrrelser, mens 28 procent får angivet ”andet” som henvisningsårsag.
Mere end 70 procent af specialklasseeleverne er drenge.
Specialundervisning på dagbehandlingstilbud, opholdssteder og døgninstitutioner
3.005 elever modtager specialundervisning på dagbehandlingstilbud, opholdssteder og døgninstitutioner.
De fleste elever findes på de ældre klassetrin.
Mere end tre ud af fire elever er drenge.
| Køn |
Antal |
Andel |
| Drenge |
2.285 |
76% |
| Piger |
720 |
24% |
| I alt |
3.005 |
100% |
Læs hele notatet Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 (pdf)