Elevtal i folkeskolen og frie skoler

Alle oplysninger om elever og klasser stammer fra den årlige grundskoleindberetning, hvor skolerne indberetter deres elever pr. 5. september det pågældende skoleår.

I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Det er et fald på knap 4.000 elever i forhold til forrige skoleår.

Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden 2007/08, mens andelen i folkeskoler har været let faldende.

Der er flest elever i 9. klasse. Andelen af elever, der vælger 10. klasse, har været stigende de seneste år. Cirka 50 procent af en årgang vælger 10. klasse.

Folkeskolerne har i gennemsnit næsten dobbelt så mange elever som de frie grundskoler. Den gennemsnitlige skolestørrelse er i folkeskolen på 383 elever, mens den for private grundskoler er 193 elever.

Kønsfordelingen blandt eleverne er næsten lige i folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler. Blandt specialskoler, dagbehandlingstilbud og efterskoler med samlet særligt tilbud er der en klar overvægt af drenge. 

Elevtal i grundskolen fordelt på intitutionstype og år

2007/08 2008/09 2009/10 2010/11
Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem

3.242

3.332

2.861

2.530

Efterskoler

22.784

23.509

24.167

24.454

Efterskoler med samlet særligt tilbud

2.851

2.926

2.996

2.997

Folkeskoler

587.643

580.683

577.310

573.393

Friskoler og private grundskoler

92.885

94.888

95.177

96.071

Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler

2.763

3.458

4.033

3.561

Specialskoler for børn

9.916

10.129

10.415

10.040

Hovedtotal

722.084

718.925

716.949

713.046

Læs hele notatet Elevtal for grundskolen 2010/11 (pdf).

Kontakt

Læs hele notatet

Nøgletal fra databanken

Om elevtalsdata

I 2007 skete der en omlægning i opgørelsesmetoden af elevtal. Læs mere om hvilken betydning denne omlægning har.

Elevfremskrivning

Elevfremskrivning der viser udviklingen i antallet af elever i grundskolen.

Fremskrivningen indeholder elevtal fordelt på klassetrin for offentlige folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler opgjort på både skoleår og finansår.