Praktik i pædagoguddannelsen

Praktikdokumentet skal vedligeholdes i samarbejde med praktikstedet (bkg. § 15, stk. 3).

Udgangspunktet for vejledningen er derfor praktikdokumentet med den studerendes indsamlede materiale, som indeholder beskrivelser og refleksioner over egen og praktikstedets daglige pædagogiske praksis. Det kan være i form af beskrivelser af spontant opståede episoder og situationer fra den studerendes daglige praksis eller af planlagte og gennemførte pædagogiske forløb. Og det kan være fotos, tegninger eller anden form for billedmateriale, som den studerende har indsamlet som illustration og dokumentation af sit pædagogiske arbejde.

Praktikvejlederens opgave er at kvalificere den studerendes refleksioner over dette materiale gennem spørgsmål til den studerendes egne tanker, overvejelser og begrundelser og gennem præsentation af andre mulige synsvinkler og faglige forståelser. Hermed danner praktikdokumentet grundlag for fælles refleksioner, analyser, vurderinger og evalueringer og dermed for den studerendes læreproces.

Vejledning er et overordnet begreb, som omfatter forskellige elementer, eksempelvis pædagogfaglig vejledning, supervision, undervisning, rådgivning og studierelateret konsultation. I praksis kan det være vanskeligt at adskille disse elementer, som ofte vil overlappe hinanden og indgå med forskellig vægt i det konkrete møde med den studerende.

Den pædagogfaglige vejledning er vejledning i forhold til den studerendes kommende virke som pædagog, og udgangspunktet for vejledningen er den studerendes egne handlinger og den daglige pædagogiske praksis. Overvejelser over og begrundelser for både den studerendes og praktikstedets praksis vil her være helt centrale, ikke mindst de etiske aspekter, der er forbundet hermed. Netop evnen til at begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis
(1. praktikperiode) samt praktikstedets praksis
(2. praktikperiode) og professionens handlegrundlag og udvikling (3. praktikperiode) indgår som faglige kompetencemål for de tre praktikperioder.

Supervision er med fokus på den studerende som kommende fagperson. Her er det først og fremmest den studerendes refleksioner over egen praksis og måden at håndtere hverdagen på, der er i fokus. Vejlederens opgave kan her være at støtte den studerende i at skelne mellem det private, det personlige og det professionelle, ligesom det kan være en hjælp til at få øje på andre perspektiver og nuancer i forbindelse med konkrete problemstillinger og situationer.

Undervisning forstået som formidling af viden udgør en mere begrænset del af praktikvejledningen. Det kan typisk være i forhold til specifikt afgrænsede områder i relation til praktikstedet, eksempelvis organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, brugergruppens særlige behov og livssituation, introduktion til særlige pædagogiske metoder mv. Ofte vil undervisningen være tilrettelagt som et tilbud til flere studerende, enten på det samme praktiksted eller som et samarbejde mellem flere praktiksteder. Vejledningstimerne er derimod som regel et en til en-forhold mellem vejleder og studerende.

Rådgivning og studierelateret konsultation er knyttet mere direkte til konkrete episoder og forløb, som den studerende har gennemført eller planlægger at gennemføre. Vejleders opgave kan her være at tilkendegive, hvad der efter vejleders opfattelse kan være hensigtsmæssige handlemåder i specifikke situationer.

Praktikvejledning er således både at vejlede om faktuelle og etiske forhold og spørgsmål, at supervisere i forhold til pædagogfaglige problemstillinger og at undervise og rådgive i forhold til konkrete pædagogiske forløb (ovenstående om vejledningens forskellige elementer er med inspiration fra Susanne Poulsen og Helle Bendix: Den reflekterende praktikvejleder).

Refleksion er et helt afgørende element for pædagogstuderendes læring i praktik, dels fordi refleksion i sig selv kan støtte den studerendes læring, dels fordi kompetencen til at reflektere er helt grundlæggende i det pædagogiske arbejde. At støtte den studerendes refleksion er derfor grundlaget for og hensigten med praktikvejledningen.

Et forhold, som fordrer en særlig bevågenhed hos vejlederen, er relationen mellem vejleder og studerende. Da praktikstedet har bemyndigelsen til at indstille, om den studerendes praktik skal godkendes, er der tale om en asymmetrisk relation, hvor vejlederen er i en særlig magtfuld position i forhold til den studerende. Frem for at forsøge at ignorere dette – som ikke lader sig ignorere – vil åbenhed og aftaler om, hvordan forholdet bedst muligt håndteres, være et godt grundlag for samarbejdet. Evaluering af samarbejdet kan for eksempel indgå som et fast punkt på dagsordenen ved møderne mellem vejlederen og den studerende.