Praktik i pædagoguddannelsen

- uddannelse, opgaver og ansvar

Praktikstedets specialiseringsmuligheder (bkg. § 4, stk. 2, § 10 og bilag 8)

Praktikstedets specialiseringsmuligheder (bkg. § 4, stk. 2, § 10 og bilag 8)

Specialiseringen er knyttet til faget pædagogik, til linjefaget og til 3. praktikperiode. Gennem fordybelse i et af de specialiseringsområder, som praktikstedet kan tilbyde, skal den studerende tilegne sig viden og metoder inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Til det formål skal praktikstedet udarbejde en mere detaljeret beskrivelse af brugergruppen og dens livsbetingelser, behov og udviklingsmuligheder samt af den pædagogiske indsats i forhold til denne gruppe.

Beskrivelsen af praktikstedets specialiseringsmuligheder skal ses i sammenhæng med den forståelse, der ligger bag specialiseringskravet:
“Den studerende skal gennem specialiseringen opnå fordybelse inden for specifikke dele af professionsområdet, samtidig med at tilegnet viden og tilegnede metoder i specialiseringen skal kunne anvendes i forhold til andre dele af professionsområdet” (bkg. § 4, stk. 2).

Der er altså ikke tale om en uddannelse af specialister, men derimod om at den studerende gennem fordybelse inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde får en særlig viden om og indsigt i det pædagogiske arbejde med en bestemt brugergruppe. Det, som praktikstedet skal fastlægge, er, hvilke specifikke dele af professionsområdet, der arbejdes med på netop dette praktiksted.

I uddannelsesbekendtgørelsens bilag 8, som omhandler specialiseringen, præciseres i de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’erne) indholdet for de tre arbejds- og funktionsområder Børn og unge, Mennesker med nedsat funktionsevne samt Mennesker med sociale problemer.



Specialiseringskravet til den studerende er ikke et specialiseringskrav til praktikstedet. For praktikstedet er der ikke tale om nogle særlige eller specielle opgaver. Det er netop det daglige pædagogiske arbejde og de kundskaber og den viden og indsigt, der kendetegner det arbejde, som er grundlaget for den studerendes fordybelse. Den studerende specialiserer sig med andre ord i det, som er praktikstedets speciale, nemlig den daglige pædagogiske praksis i forhold til netop denne målgruppe. Samtidig får den studerende mulighed for at fordybe sig i specifikke emner inden for området. Det, som praktikstedet skal have med i uddannelsesplanen, er udfoldede beskrivelser af stedets daglige pædagogiske arbejde.

Udgangspunktet for beskrivelserne er de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’erne), både de generelle, som gælder for alle tre specialiseringsområder, og de specifikke, som er knyttet til de enkelte områder. De generelle CKF’er vedrører forhold og aspekter, som er af mere grundlæggende karakter i forhold til pædagogisk praksis som sådan. Eksempelvis skal praktikstedet redegøre for, hvilket menneske-, lærings- og udviklingssyn der ligger bag konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Tilsvarende skal praktikstedet beskrive brugernes livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår, uanset hvilket af de tre arbejds- og funktionsområder, der er tale om.

De specifikke indholdselementer knytter sig til hvert enkelt specialiseringsområde. Eksempelvis vil skolefritidsordningen skulle beskrive sin praksis vedrørende ”Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole” (bkg. bilag 8, nr. 3, Børn og unge, litra k). Bostedet for mennesker med funktionsnedsættelser vil skulle beskrive, på hvilken måde der arbejdes med “Brugerinddragelse og rettigheder” (bkg. bilag 8, nr. 3, Mennesker med nedsat funktionsevne, litra h), og krisecentret vil skulle beskrive, hvordan det pædagogiske arbejde med “Truede familier, sorg og krise” (bkg. bilag 8, nr. 3, Mennesker med sociale problemer, litra j) er tilrettelagt.

På samme måde som uddannelsesplanen for de tre praktikperioder kan underbygges og illustreres ved hjælp af konkrete eksempler på den daglige pædagogiske praksis, vil praktikstedet kunne anvende eksempler fra det pædagogiske arbejde med brugergruppen til at underbygge og illustrere stedets specialiseringsmuligheder. Se eksempel 10 og 11.

Specialiseringsmulighederne er knyttet til et af de tre arbejds- og funktionsområder i relation til praktikstedets brugergrupper: Børnehaven vil kunne tilbyde specialiseringsmuligheder inden for Børn og unge, aktivitets- og dagcentret inden for Mennesker med nedsat funktionsevne og børne- og ungdomspensionen inden for Mennesker med sociale problemer.

Men sammenhængen er ikke entydig: Børnehaven ligger måske i et socialt belastet område og modtager mange børn fra truede familier i sorg og krise og vil derfor kunne tilbyde specialiseringsmuligheder inden for både Børn og unge og Mennesker med sociale problemer. Flere af aktivitets- og dagcentrets brugere har måske psykiske lidelser, og praktikstedet vil derfor kunne tilbyde specialiseringsmuligheder inden for både Mennesker med nedsat funktionsevne og Mennesker med sociale problemer. Og børne- og ungdomspensionens specialiseringsmuligheder vil kunne ligge inden for både Børn og unge og Mennesker med sociale problemer, da det pædagogiske arbejde med netop denne brugergruppe vil indeholde CKF’er fra begge arbejds- og funktionsområder.


Det enkelte praktiksted vil med andre ord ofte kunne tilbyde specialiseringsmuligheder inden for mere end et af de tre arbejds- og funktionsområder.
Beskrivelsen af fritidshjemmet Rabalders specialiseringsmuligheder – se eksempel 12 – giver et detaljeret billede af brugergruppen og det pædagogiske arbejde på praktikstedet. Hermed tjener afdækningen af specialiseringsmuligheder ikke blot til at imødekomme specialiseringskravet til 3. praktikperiode. Den udfoldede beskrivelse giver samtidig et meget konkret grundlag for den studerendes udarbejdelse af læringsmål for alle tre perioder.

Specialiseringsperioden afsluttes først efter praktikperiodens afslutning, det vil sige på 7. semester, med en intern prøve i form af en skriftlig rapport (bkg. § 20, stk. 4). Grundlaget for bedømmelsen af rapporten er de faglige kompetencemål for specialiseringen inden for væsentlige områder af CKF’erne. Praktikperioden vurderes således ikke i forhold til specialiseringens faglige kompetencemål, men alene i forhold til de faglige kompetencemål for 3. praktikperiode (bkg. bilag 7).

Indholdsfortegnelse

Fold alle emner ud/ind