Beskrivelserne af praktikstedets pædagogiske praksis og faglige indhold i relation til CKF’erne giver grundlag for uddybningen af de faglige kompetencemål. Opgaven er her at beskrive og konkretisere, hvor den studerende kan indgå i arbejdet, hvilke pædagogiske processer og situationer, den studerende kan deltage i, hvordan den studerende kan opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis m.v. Lige så relevant kan det derfor være at præcisere og afgrænse, hvilke områder og opgaver den studerende ikke vil kunne indgå og deltage i. På nogle praktiksteder kan det eksempelvis godt lade sig gøre at inddrage den studerende aktivt i forældresamtaler, mens det andre steder vurderes som uhensigtsmæssigt på grund af særlige forhold eller omstændigheder. Eller det vil for eksempel kunne lade sig gøre for en studerende i 3. praktikperiode, mens en studerende i 1. praktikperiode ikke skønnes at have de nødvendige forudsætninger. Progressionen i de faglige kompetencemål kan på en sådan måde afspejle sig i uddannelsesplanernes gradvise udvidelse af mulighederne for den studerendes deltagelse i det pædagogiske arbejde.
De faglige kompetencemål indeholder både et handleaspekt og et analytisk aspekt. Begge aspekter må derfor medtænkes i uddannelsesplanen for at skabe rammer og vilkår både for den studerendes handlinger i praksis og for den studerendes analyser af og refleksioner over sine handlinger i praksis. Handleaspektet kan tilgodeses, eksempelvis som Rabalder har gjort det – se eksempel 7 – ved gradvist at udvide mulighederne for den studerendes deltagelse inden for forskellige områder af det pædagogiske arbejde.
Det analytiske aspekt kan markeres i uddannelsesplanen som noget, der primært sker i forbindelse med vejledningstimerne – se eksempel 8. Men det kan også være et aspekt, som medtænkes som en del af den studerendes daglige praksis som muligheden for at gå fra – enten når der er brug for det, og når det ikke er til gene for brugerne eller den pædagogiske opgave – eller på bestemte tidspunkter, for eksempel i forbindelse med middagspausen eller lidt før arbejdstids ophør – for at nedfælde oplevelser og erfaringer, kort efter at oplevelsen fandt sted. Se eksempel 9.
Ved præcisering af de konkrete muligheder på praktikstedet bliver det tydeligt, hvor og hvordan de studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål for hver enkelt praktikperiode på netop dette praktiksted.
Udarbejdelsen af uddannelsesplanen handler om at udfolde, konkretisere og præcisere de centrale kundskabs- og færdighedsområder i forhold til praktikstedets pædagogiske praksis og om at fastlægge, på hvilken måde den studerende kan opfylde de faglige kompetencemål netop her. De særlige krav, som et praktiksted eventuelt har til den studerende i form af eksempelvis viden om medicingivning, retningslinjer i forbindelse med fysisk magtanvendelse mv. skal indgå som en del af denne konkretisering.