I uddannelsesbekendtgørelsens §§ 14, 15 og 16 er præciseret en række opgaver og arbejdsområder for praktikstederne, for de studerende og for uddannelsesinstitutionerne. I skemaet – figur 7 – er beskrevet opgaver og ansvarsområder i den rækkefølge, hvori de optræder i et praktikforløb, sådan at skemaet giver en systematisk oversigt over en praktikperiodes forløb og tilrettelæggelse: I første kolonne oplistes praktikkens indholdselementer i kronologisk rækkefølge i forhold til et praktikforløb. Anden kolonne indeholder tidspunktet for, hvornår de optræder. Tredje, fjerde og femte kolonne giver en oversigt over henholdsvis den studerendes, praktikstedets og uddannelsesinstitutionens opgaver og ansvarsområder i relation til praktikkens indholdselementer.
I skemaet på side 20-21 er kun medtaget de indholdselementer, som er fastlagt i uddannelsesbekendtgørelsen, bortset fra forbesøget, som er praksis og tradition på langt de fleste uddannelsesinstitutioner og praktiksteder, og som derfor også er medtaget her.
Skemaet på side 20-21 findes i forbindelse med denne publikations onlineversion i en mere overskuelig form, som kan hentes og printes for eksempel i A3-format.
Hent skemaet: 3.1 Oversigt over en praktikperiodes forløb og indholdselementer i printvenligt format.
