Praktik i pædagoguddannelsen

Praktikuddannelsens organisatoriske ramme og de opgaver og ansvarsområder, som er forbundet med praktikken, er fastlagt i uddannelses-bekendtgørelsens §§ 13-17.

I § 13 fastlægges praktikuddannelsens organisatoriske ramme i forhold til omfang, længde, placering i uddannelsesforløbet og ECTS-point.1

Praktikken på 1. studieår er defineret i forhold til antal arbejdsdage, nemlig 47 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på seks timer per dag og fem studiedage på uddannelsesinstitutionen. Det er ikke fastsat, hvornår på første studieår praktikperioden skal placeres, eller hvordan den konkret skal tilrettelægges. Det fastsættes af den enkelte uddannelsesinstitution i studieordningen. Nogle uddannelsesinstitutioner har valgt at lægge praktikperioden allerede på 1. semester, mens andre uddannelsesinstitutioner venter til 2. semester. På enkelte uddannelsesinstitutioner er 1. praktikperiode tilrettelagt som et vekselforløb, hvor den studerende i løbet af ugen veksler mellem ophold på praktikstedet og på uddannelsesinstitutionen.

2. og 3. praktikperiode ligger derimod fast på henholdsvis 3. og 6. semester. De faste tidspunkter skal ses på baggrund af, at den lønnede praktik af hensyn til praktikstederne har fordret kontinuitet i tildelingen af studerende. Endvidere ligger nødvendigheden af en vis ensartethed mellem uddannelsesforløbene på de forskellige uddannelsesinstitutioner til grund for de faste tidspunkter. En sådan ensartethed betyder, at studerende har mulighed for at skifte til en anden uddannelsesinstitution undervejs i studiet.

Det hidtidige krav om mindst én praktik inden for området med børn, unge eller voksne i sociale vanskeligheder eller med fysiske eller psykiske handicap og mindst én periode ved et praktiksted, der retter sig mod børn, unge eller voksne i almindelighed – eller det krav, som i daglig tale blev benævnt som mindst én specialpraktik og mindst én normalpraktik – er bortfaldet. I stedet er fastsat den noget bredere formulering, at det skal “tilstræbes, at den studerende opnår et bredt kendskab til den pædagogiske praksis” (bkg. § 13, stk. 4). Der er altså ikke længere et krav om, at den studerende skal i praktik i forskellige institutionstyper eller med forskellige brugergrupper, men alene en hensigtserklæring om, at det skal tilstræbes, at den studerende får et bredt kendskab til pædagogisk praksis.

Den enkelte uddannelsesinstitution fastsætter i studieordningen de nærmere retningslinjer for, hvordan den enkelte studerende sikres et bredt kendskab til det pædagogiske praksisfelt.

Bekendtgørelsens §§ 14, 15 og 16 omhandler de nye arbejdsopgaver og ansvarsområder for henholdsvis praktiksteder, studerende og uddannelsesinstitutioner, sådan at hver part så at sige har fået sin egen paragraf – praktikstedet § 14, den studerende § 15 og uddannelsesinstitutionen § 16.

I kapitel 3, Praktikkens forløb og tilrettelæggelse – opgaver og ansvarsområder, gennemgås disse opgaver og ansvarsområder i relation til et praktikforløb.

§ 17 omhandler praktikophold i udlandet. Kravene til både form og indhold er skærpet i forhold til de tidligere regler.