Praktikkens mål og indhold er fastlagt i de faglige kompetencemål og i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, CKF’erne, for praktikken.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder betegner praktikkens indhold. CKF’erne fastlægger dermed, hvad den studerende i særlig grad skal lære noget om i de enkelte praktikperioder. Det betyder ikke, at den studerende kun skal lære det, som CKF’erne fastlægger, men at den studerende skal rette en særlig opmærksomhed på det område – som et særligt og gradvist udvidet perspektiv (progressionsperspektivet) på den pædagogiske praksis.
For uddannelsens samlede praktikuddannelse er der fastsat generelle CKF’er. De generelle CKF’er vedrører helt basale forhold om praktikstedets pædagogiske opgaver, mål og praksis, brugergruppe samt etiske og værdimæssige aspekter. Uanset hvilken praktikperiode, der er tale om, skal den studerende opnå viden, forståelse og færdigheder inden for disse områder.
Endvidere er der for hver af de tre praktikperioder fastsat specifikke CKF’er, som er knyttet til temaerne for de enkelte perioder.
I 1. praktikperiode er der fokus på den pædagogiske relation som den helt grundlæggende kerne i pædagogisk arbejde. Hensigten er at skærpe den studerendes opmærksomhed på samspil og samspilsprocessers betydning i den pædagogiske proces og på den indflydelse, som egne handlinger har på samspillet.
I 2. praktikperiode udvides perspektivet til også at omfatte den pædagogiske institution med et særligt blik på de institutionelle aspekter vedrørende omsorg, opdragelse og udvikling. Hensigten
er at skærpe den studerendes opmærksomhed på de institutionelle betingelsers betydning for pædagogisk praksis og på, hvordan pædagogen kan være med til at skabe trivsel, udvikling og læring inden for de institutionelle rammer.
I 3. praktikperiode rettes opmærksomheden mod hele den pædagogiske profession, således at pædagogisk praksis ses og forstås i et samfundsmæssigt perspektiv. Hensigten er at skærpe den studerendes opmærksomhed på den pædagogiske professions vidensgrundlag, arbejdsopgaver og funktioner og på den faglige tradition og etik med henblik på at udvikle faglig identitet og professionsbevidsthed som grundlag for professionel handling. Dette skal ses i tæt sammenhæng med specialiseringen, som også er koblet til tredje praktikperiode.
Som det fremgår af figur 4, er de centrale kundskabs- og færdighedsområder for de tre praktikperioder ikke tre separate og af hinanden uafhængige indholdsområder. Tværtimod. Udgangspunktet for praktikkens indhold er i alle 3 praktikperioder den pædagogiske relation og de samspils- og interaktionsprocesser, som finder sted på praktikstedet. I 2. praktikperiode udvides området til også at omfatte de institutionelle aspekter for den pædagogiske praksis, mens det i 3. praktikperiode bredes ud til hele den pædagogiske profession.
De faglige kompetencemål fastlægger, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer den studerende skal tilegne sig og udvikle gennem praktikforløbet. De fastlægger praktikkens mål og beskriver dermed, hvad den studerende skal kunne ved afslutningen af praktikperioden. Men samtidig fastlægger de, hvordan den studerende skal opnå det – det vil sige, hvilken metode den studerende skal anvende for at indfri de faglige kompetencemål og de centrale kundskabs- og færdighedsområder.
I 1. praktikperiode skal den studerende først og fremmest indgå i den pædagogiske praksis og deltage i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af pædagogiske processer på praktikstedet. Den studerende skal desuden udvikle sine relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder samt sin personlige indsigt i forhold hertil ved at indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til at danne relationer. Endelig skal den studerende opsamle erfaringer fra praksis og reflektere over dem samt begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis.
I 2. praktikperiode skal den studerende, ud over at indgå i, også bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det pædagogiske arbejde. Den studerende skal desuden deltage i udviklings- og forandringsprocesser og selv planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer. Endelig skal den studerende dokumentere og formidle pædagogisk praksis samt begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis.
I 3. praktikperiode forventes det, at den studerende kan beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession. Den studerende skal desuden yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov. Endelig skal den studerende skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder samt redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling.
Tilsammen fastlægger CKF’erne og de faglige kompetencemål progressionen i de læringsmæssige krav og forventninger til den studerende gennem de tre praktikperioder. Progressionskravet bygger på den forståelse, at den studerende efterhånden bliver i stand til at danne sig overblik over og forstå stadig mere komplekse forhold. Der er tale om en gradvis udvidelse af perspektivet på pædagogisk praksis – fra det konkrete samspil, over de institutionelle vilkår og betingelser til en samfundsmæssig sammenhæng. Den studerende skal ikke slippe den pædagogiske relation af syne, men derimod forstå, på hvilken måde institutionelle og samfundsmæssige forhold og betingelser har betydning for og indflydelse på denne relation.
Samtidig aflæses progressionskravet i de faglige kompetencemåls gradvist øgede krav til den studerendes handlemæssige kompetencer og færdigheder. Figur 5 beskriver progressionen som en udviklingsproces mod det selvstændigt udøvende.
Tilsvarende stiger kravene til den studerendes analytiske færdigheder – fra opsamling og refleksion over erfaringer fra praksis i 1. praktikperiode – over dokumentation og formidling af praksis i 2. praktikperiode – til at skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder i 3. praktikperiode.
Progressionskravet fastlægger således en gradvis stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem de tre praktikperioder, både i forhold til den studerendes deltagelse og handlinger i praksis og i forhold til den studerendes analyser af og refleksioner over praksis og egen deltagelse i praksis.