Praktikkens formål skal ses i sammenhæng med uddannelsens overordnede formål, som fremgår af Uddannelsesbekendtgørelsens § 1:
“Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt og kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt felt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse.”
Formålet med uddannelsen og dermed også med praktikken er både at skabe forudsætninger for varetagelse af pædagogisk arbejde og grundlag for videreuddannelse. Dette uddybes i bekendtgørelsens bilag 7, Signalement af praktikuddannelsen.
Praktikken defineres som et særligt læringsrum, der udgør rammen både om den studerendes øvelser i praksis og undersøgelser af praksis med henblik på at skabe viden, forståelse og færdigheder.
Den studerende skal med andre ord tilegne sig såvel indsigt og viden som færdigheder og kunnen rettet mod den pædagogiske profession. Det betyder, at den studerende både skal udforske praksis med henblik på at forstå praksis og lære sig praksis med henblik på at kunne agere og handle i praksis. Der er dog ikke tale om to adskilte og isolerede processer. Tværtimod sker det som en integreret læreproces, hvor grundlaget er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion.
Gennem deltagelse i den daglige pædagogiske praksis skal den studerende forsøge at lære sig praktikstedets handlemåder. Herigennem opnår den studerende en indsigt og erfaring, som ikke ville kunne opnås gennem passiv observation, og som skaber et nyt grundlag for den studerendes spørgsmål og refleksioner. Det er altså ikke tilstrækkeligt kun at observere eller iagttage andres praksis. Den studerende skal selv gennem egen aktiv deltagelse og egne handlinger og refleksioner – som er en forudsætning for læreprocessen – erfare, hvad pædagogisk arbejde er.
Netop refleksion er afgørende for, at den studerendes handlinger, oplevelser og erfaringer kan blive til viden, forståelse og færdigheder. Den studerende må gennem refleksion og teoretiske overvejelser skabe den fornødne analytiske distance til praksis. Det betyder, at den studerendes deltagelse må italesættes og begrebsliggøres på en systematisk måde – mundtligt i forbindelse med vejledningstimerne og skriftligt gennem anvendelse af praktikkens forskellige studieredskaber, feltdagbog, logbog og skriftlige opgaver, som samles i praktikdokumentet.
En systematisk erfaringsopsamling skal sikre den studerendes uddannelsesmæssige udbytte i praktikken. Igennem denne proces, hvor uddannelsens fag og faglige elementer bidrager til at skabe forudsætninger for teoretisk analyse og kritisk refleksion, kvalificeres praktikken som øvelsesrum og undersøgelsesfelt.
På den måde bidrager praktikken og undervisningen på uddannelsesinstitutionen gennem et gensidigt supplerende og udviklende samspil bidrage til at kvalificere og udvikle den studerendes professionsrettede læring på både praktikstedet og uddannelsesinstitutionen.