Linjefaget
Linjefaget
Det valgte linjefag Sundhed, krop og bevægelse, Udtryk, musik og drama eller Værksted, natur og teknik tilrettelægges, så det har sammenhæng med praktikuddannelsen (bkg. § 9, stk. 2). Gennem arbejdet med linjefaget skal den studerende “opnå kompetence til at kunne gennemføre pædagogisk begrundede processer, der er udviklende, lærende og stimulerende for brugernes liv og velfærd” (bkg. § 3, stk. 4).
En linjefaglig tilgang til praktikken kan dreje sig om planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogisk begrundede forløb og aktiviteter og om at arbejde med brugernes motivation, engagement og kreativitet i forhold hertil (bkg. § 3, stk. 4).
Men en linjefaglig tilgang er i lige så høj grad et særligt perspektiv, en særlig kvalitet i forhold til pædagogisk praksis, nemlig det at se og forstå fysiske, naturfaglige og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder (bkg. bilag 4, 5 og 6, nr. 2, litra. f).
Og endelig skal en linjefaglig tilgang forstås mere bredt som evnen til “innovativ udnyttelse af de muligheder og virkemidler, som står til rådighed for pædagoger og brugere” (bkg. § 3, stk. 4).