Samspil mellem AMU og FVU

Faktaboks

TEC Gladsaxe har sammen med fem store rengøringsfirmaer i Storkøbenhavn sammensat et tredages uddannelsesforløb med IKV, vurdering af læsefærdigheder og en AMU-uddannelse. Inden uddannelsesforløbet indledtes, afholdt TEC motivationskurser for mellemlederne i firmaerne. 230 medarbejdere har siden efteråret 2008 gennemført forløbet. I 2010 forventes yderligere mindst 1.300 medarbejdere inden for rengøringsbranchen at gennemføre forløbet. Kontakt for yderligere oplysninger TEC Gladsaxe: Uddannelseskonsulent Susan Broe Hansen, telefon 25 45 32 66. VUC Lyngby, telefon 45 11 42 00.

Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) i Gladsaxe har siden efteråret 2008 afprøvet en uddannelsespakke, sammensat i samarbejde med fem af de største firmaer inden for rengøring i Storkøbenhavn. 230 medarbejdere har indtil nu benyttet uddannelsespakken, som består af individuel kompetencevurdering (IKV), test af læsefærdigheder og AMU-kurset Arbejdsteknik ved rengøringsarbejde. Forløbet har en varighed på tre dage.

Uddannelseskonsulent Susan Broe Hansen fra TEC forklarer: “Deltagerne får både IKV-beviser, afdækning af deres læsefærdigheder, et AMU-bevis og en uddannelsesplan.”

“Alle medarbejderne skal ifølge deres overenskomst have en uddannelsesplan. Alene fra disse firmaer drejer det sig om cirka 1.500-1.600 medarbejdere i alt. Så det er stort,” fortæller Susan. “Efter aftale med medarbejderne taler jeg løbende med virksomhederne om resultaterne af forløbet, og jeg understøtter, at de medarbejdere, der har udtrykt ønske om at komme på sprogskole, AMU-kurser inden for rengøringsbranchen eller på FVU også kommer det.”

Uddannelsespakken er et eksempel på en opgave, der er løst i et samarbejde mellem TEC og VUC i voksenvejledningsnetværket: Voksenvejledning Storkøbenhavn. TEC står for afholdelsen af IKV i forhold til seks uddannelser inden for rengøringsservice og for afholdelse af AMU-kurset Arbejdsteknik ved rengøringsarbejde, mens VUC står for afdækningen af deltagernes læsefærdigheder.

Godt samarbejde med VUC Lyngby

“Firmaerne ønskede, at der indgik en læsetest i forløbet, så derfor aftalte vi et samarbejde med VUC Lyngby. VUC gennemfører testningen her på skolen, fordi det gør det lettere for deltagerne ikke at skulle hen til VUC,” forklarer Susan.

For at firmaerne kan motivere deres medarbejdere til at deltage i forløbet, har 16 mellemledere fra de fem rengøringsfirmaer selv deltaget i læsetesten, så de ved, hvad deres medarbejdere bliver udsat for.

“Mellemlederne syntes ikke, det var særlig rart at blive testet, men det er nemmere for dem bagefter at forklare medarbejderne, hvad det er, de tilbydes,” fortæller Susan.

VUC Lyngby, som gennemfører læsetestene, bruger Vejledende læsetest for voksne, som Undervisningsministeriet har udsendt til alle VUC’er og AMUudbydere. I VUC anvendes testen i forbindelse med optag til FVU, og i AMU kan testen anvendes i forbindelse med det obligatoriske tilbud om vurdering af læsefærdigheder.

Tilbuddet om test skal serveres med omtanke På TEC har man dog erfaret, at tilbuddet om test skal serveres med omtanke.

“Det handler meget om, hvordan man sælger varen,” forklarer Susan. “Jeg har blandt andet fortalt deltagerne, at de efter testen kan få undervisning, så de bedre kan hjælpe deres børn med lektier. Så begynder de at acceptere, at det her ikke kun er for deres egen skyld, men også for deres børns skyld. Så er det mere legalt at blive testet.”

“Hvis man tager det som en selvfølge, at de fleste siger ja til at blive testet, så gør de det. Men hvis man regner med, at det kun er få, der siger ja, så er der få, der siger ja,” uddyber Susan. “Og så er ordet test et rædselsfuldt ord for deltagerne. Det samme med vurdering og prøve. Jeg fortæller deltagerne, at det er for at få at vide, hvilket niveau de er på. Ikke noget med hverken at sige eller skrive vurdering eller test. Det er alt for farligt.”

Læsetesten for de første 117 medarbejdere viste, at cirka 75 procent af deltagerne er i målgruppen for FVU-læsning, og at stort set resten af deltagerne bør tilbydes sprogundervisning eller AMU-kurser tilrettelagt for flygtninge/indvandrere.

Der kan ydes løntabsgodtgørelse til deltagere i både FVU og AMU, men fra to forskellige godtgørelsesordninger med forskellige ansøgningsskemaer og ansøgningsprocedurer. Det giver både skolen og virksomhederne en del papirarbejde, fordi der skal søges om både Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) og VEU-godtgørelse.

“Det er i det hele taget papirarbejdet, der kan få virksomhederne til at kaste håndklædet i ringen,” fortæller Susan. “Til trods for at vi fra skolens side gør papirerne helt klar, så virksomhederne nærmest bare kan skrive under, så er det faktisk det, de er utilfredse med. Altså hele papirbureaukratiet i forbindelse med VEU-godtgørelsen, SVU og ansøgningsskemaer til AMU. Det ville helt klart være mere enkelt, hvis skemaerne kunne udfyldes elektronisk, men det er endnu ikke muligt.”³

Rengøringsfirmaerne har, ifølge Susan, to rigtig gode grunde til at motivere medarbejderne for efteruddannelse: Dels har medarbejderne ret til uddannelse, og dels mister firmaerne kunder, hvis der bliver lavet fejl for eksempel på grund af kommunikationsproblemer.

“Vi sår frø med dette tilbud. Deltagerne starter med forløbet her, og så håber vi, at de er klar til mere AMU om et halvt eller helt år,” siger Susan.

---

³ Onlinekursuskatalog og digital kursustilmelding på AMU er idriftsat den 1. januar 2010 via kursusportalen: www.efteruddannelse.dk