Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning

Case:

Integration fordrer, at mennesker mødes på lige vilkår. I folkeoplysningsarbejdet mødes folk med en interessebaseret tilgang til samværet, og det er interessen for et tema, der samler folk. Gennem samværet om den fælles interesse udfolder kulturmødet og den demokratiske dannelse sig til glæde og udvikling for de deltagende parter. Integration er således ikke det formål, man mødes om, men er den naturlige ramme, som følger af mødet mellem ligeværdige parter, der hver især bidrager til fællesskabet.

Vellykket integration kræver, at alle føler sig som en del af fællesskabet. Derfor må der arbejdes for at formindske gabet mellem de ressourcestærke danskere med såvel danske som udenlandske rødder og de mindre ressourcestærke. For stor forskel er med til både at vanskeliggøre forholdene i skoler og uddannelsessystemet generelt og fremmer ikke de ressourcesvages lyst til læring, hvilket fører til øget marginalisering.

Folkeoplysning danner grundlag for kulturmøder, hvor deltagelse og medborgerskab er omdrejningspunkterne. Potentialet i dette møde er, at det kan give anledning til, at ens horisont udvides, og ved mødet med andre bliver den enkelte klogere på sig selv og sin omverden. For at kunne forstå og respektere forskelligheden i det samfund, der omgiver os, er det vigtigt, at den enkelte er fortrolig med sit eget kulturelle udgangspunkt. Samfundets øgede mangfoldighed betyder, at det er blevet vigtigere, at den enkelte kender sit eget personlige ståsted og kan træffe valg. Folkeoplysning bidrager til rummelighed ved både at skabe bevidsthed om egne værdier og visioner og kendskab til det samfund, vi lever i, hvilket er en forudsætning for åbent at kunne møde andre kulturer og værdier.

Et af folkeoplysningens karakteristika er den åbenhed, som også er lovfæstet i folkeoplysningsloven, da det er et krav til både den folkeoplysende voksenundervisning og foreninger inden for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Hver dag deltager borgere med anden etnisk baggrund end dansk i folkeoplysende aktiviteter og undervisning under folkeoplysningsloven. Her mødes man om en fælles interesse og på tværs af samfundsmæssige grupperinger.

Folkeoplysningsaktiviteterne bidrager derfor allerede i dag til at øge integrationen i samfundet af såvel etniske danskere i socialt udsatte familier som mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk, men der ligger et uudnyttet potentiale. For at samfundet kan undgå en stigende marginalisering, er det vigtigt, at der gives mulighed for, at alle kan deltage som aktive borgere i det samfund, de er en Integration 39 del af, og her kan både det frivillige foreningsliv og den folkeoplysende voksenundervisning bidrage.

Case:
Gennem et udviklingsprojekt har Ishøj Daghøjskole og Ishøj Aftenskole i et samarbejde med kommunen, en boligforening med flere uddannet 37 kvinder med indvandrerbaggrund til miljøambassadører, der medvirker til at udbrede viden om miljø- og klimaspørgsmål i et lokalt boligområde i en proces baseret på dialog og hverdagserfaringer.

Et væsentligt bidrag til at styrke integrationen og sammenhængskraften vil være, at foreningerne i større udstrækning end i dag rekrutterer medlemmer af anden etnisk herkomst end dansk. Integrationen kan ligeledes styrkes, ved at mennesker af anden etnisk herkomst end dansk deltager i den folkeoplysende voksenundervisning og ikke mindst på daghøjskoler.

For at styrke folkeoplysningens integrationsarbejde i både det frivillige foreningsliv og den folkeoplysende voksenundervisning må der sættes fokus på de i forslagene 16-20 nævnte områder.

Prioritering af Undervisningsministeriets puljemidler til medarbejderuddannelse inden for det folkeoplysende område

Arbejdet i de frivillige folkeoplysende foreninger er kendetegnet ved, at både trænere og ledere er frivillig, ulønnet arbejdskraft. De påtager sig et frivilligt arbejde af lyst, men er ikke nødvendigvis klædt på til at tage integrationens udfordringer op.

Forslag 16:
En del af Undervisningsministeriets puljemidler til medarbejderuddannelse øremærkes til medarbejderuddannelse, der er medvirkende til at give trænere og ledere i foreningsregi bedre redskaber til at håndtere kulturmødet. Undervisningsministeriet opfordres til at indgå et samarbejde herom med Integrationsministeriet.

Uddybning: Trænere og ledere står i foreningsfremmede miljøer over for en række særlige udfordringer, som kræver en særlig indsats for at få de foreningsfremmede børn og unge til at indgå i et fællesskab. Derfor er det vigtigt, at den enkelte træner har de fornødne redskaber til at håndtere kulturmødet. Dette kan afhjælpes gennem efteruddannelse til de frivillige, så de er bedre rustet til at imødegå de udfordringer, der kan opstå i arbejdet. Undervisningsministeriet fordeler hvert år midler til medarbejderuddannelse, og forslaget går på at sikre midler heraf til kurser med særligt fokus på kulturmødet.

Case:

Det Danske Spejderkorps’ (DDS) udviklingskonsulenter og frivillige ledere fra andre grupper har hjulpet en gruppe unge indvandrere på Nørrebro i gang med at etablere en spejdergruppe. Spejderarbejdet på Nørrebro var forbundet med en række udfordringer. Blandt andet måtte forventningerne til det at være spejder afstemmes, og derudover var der en sprogbarriere samt et helt andet hverdagsmønster. Nørrebrospejderne er en succes, men skal det blive en længerevarende succes, er der behov for en del opfølgende arbejde, blandt andet med hjælp til møder og hjælp til at forstå DDS og foreningskulturen.

Forslag 17:
De landsdækkende organisationer, som udbyder medarbejderuddannelse, opfordres til at tænke i udvikling og nye initiativer, der kan give trænere/ledere redskaber til at møde børn/unge og voksne i foreningsfremmede miljøer.

Uddybning: Trænere/ledere vil kunne drage nytte af deltagelse i medarbejderuddannelse med fokus på at få redskaber til at møde børn og unge i foreningsfremmede miljøer, da det vil kunne medvirke til, at trænere/ledere bevarer motivationen til at arbejde som frivillig. Sådanne initiativer kan også have fokus på, hvordan foreningen i højere grad kan involvere forældrene i foreningsarbejdet.

Inddragelse af forældrene i foreningslivet

Børn og unge, der deltager i foreningslivet, har brug for forældreopbakning, ligesom det frivillige foreningsliv har brug for forældrehjælp. Det kan være i form af enkle ting, såsom at forældrene vil stille op til kørsel til stævner, trøjevask mv. Børn af forældre, der ikke selv har været involveret i foreningslivet og dermed ikke har kendskab til foreningskulturen, kan drage nytte af, at der fra foreningens side bliver gjort en indsats for at øge forældrenes kendskab til, hvad det vil sige at deltage i foreningslivet.

Forslag 18:
Det frivillige folkeoplysende foreningsliv bør arbejde for at involvere forældrene i foreningsarbejdet, med henblik på at børnene kan få den nødvendige støtte og opbakning i hjemmet.

Uddybning: Det er vigtigt, at børn og unge får mulighed for at lære at tage stilling til det liv og det samfund, de er en del af. Med udgangspunkt i aktiviteten styrkes evnen og lysten til at deltage aktivt i samfundslivet i de frivillige folkeoplysende foreninger, ligesom foreningerne medvirker til mellemfolkelig forståelse og tolerance. Det frivillige folkeoplysende foreningsliv giver børn og unge mulighed for at indgå i et forpligtende fællesskab. Her tilegner børnene sig sociale kompetencer, og som deltager i aktiviteten skaber den unge netværk med positive relationer.

Idræts- og foreningslivet bygger i stor udstrækning på frivillig arbejdskraft og lokalt engagement. Her spiller forældrenes opbakning og støtte en stor rolle. Det er derfor vigtigt, at forældre med etnisk minoritetsbaggrund inddrages aktivt i deres barns fritidsaktiviteter og herigennem får kendskab til de forventninger, der knytter sig til den danske foreningskultur.

Case

Erfaringer fra en række projekter viser, at en vellykket forældreinddragelse bygger på gensidig dialog. Herigennem kan man imødekomme nydanske forældres mulige forbehold over for det ungdomsliv, der foregår i foreningerne. Både Odense og Køge kommuner har eksempelvis haft stor succes med at åbne de forskellige klubber og foreninger for forældrene med forældreaftener og kaffemøder. Samtidig er det muligt for den enkelte forening konkret at udtrykke, hvilke forventninger der stilles til alle forældre, for eksempel med hensyn til tøjvask, kontingent, kørsel og lignende. Den gensidige dialog kan altså sikre, at der skabes et produktivt tillidsforhold mellem foreningen og forældre med etnisk minoritetsbaggrund, og at foreningernes arbejde i hverdagen bliver lettet.

 

Inddragelse af det lokale foreningsliv ved tildeling af projektmidler

Der uddeles i dag puljemidler til integrationsprojekter, hvilket kan have den negative sideeffekt, at den enkelte vælger projektet frem for den lokale forening.

Forslag 19:
Der opfordres til, at ministerierne ved tildelingen af puljemidler til integrationsprojekter i større udstrækning end i dag søger at inddrage det lokale folkeoplysende foreningsliv og den folkeoplysende voksenundervisning, dels for ikke at udøve en unødvendig konkurrence, dels for at sikre projektets efterfølgende forankring.

Uddybning: Den lokale forening kan risikere at miste medlemmer, da de unge i projekter ofte får tilbudt betalt kontingent og udstyr til aktiviteten mv. En negativ følge ved disse projekter kan derfor være, at der efter projektets udløb ikke længere er en lokal forening til at tage imod de unge, der gerne vil fortsætte, hvor projektet slap. Det er derfor vigtigt, at ministerierne forsøger at indgå i et samarbejde med den lokale forening, så den efterfølgende forankring sikres bedst muligt.

Lukkede hold for særlige grupper

I kraft af sin særlige metode når den folkeoplysende voksenundervisning en bred målgruppe i befolkningen, herunder også en del, der normalt ikke deltager i formelt kompetencegivende virksomhed. Derudover kan det være svært at tiltrække foreningsfremmede grupper til det almindelige foreningsliv, idet ukendskab til foreningskulturen kan være medvirkende til, at foreningsfremmede grupper ikke opsøger det frivillige foreningsliv.

Forslag 20:
Kommunalbestyrelserne får mulighed for at give tilladelse til at oprette lukkede hold.

Uddybning: For at styrke integrationsindsatsen er der behov for nye redskaber til at nå foreningsfremmede grupper. Både det frivillige folkeoplysende foreningsliv og den folkeoplysende voksenundervisning kan på den måde medvirke til at fremme integrationen i samfundet. Som folkeoplysningsloven ser ud i dag, kan det lokale folkeoplysningsudvalg eller kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om godkendelse af virksomhed for en bestemt, afgrænset deltagerkreds inden for den folkeoplysende voksenundervisning. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at her særligt tænkes på voksenundervisning for en bestemt, afgrænset deltagerkreds, for eksempel på plejehjem, virksomheder, institutioner og lignende. Det er ikke muligt at godkende lukkede hold i det frivillige foreningsliv efter folkeoplysningslovens regler, som de ser ud i dag.

Case:

Danmarks Idræts-Forbund og det lokale foreningsliv har fået støtte til projektet Get2sport af Indenrigs- og Socialministeriet (nu Socialministeriet), Kulturministeriet og Integrationsministeriet. Formålet med projektet er at støtte det lokale foreningsliv i at integrere vanskeligt stillede børn og unge i de lokale foreninger i områder, hvor der er en stor koncentration af foreningsfremmede børn og unge. Det kan betyde, at der er svag opbakning til de frivillige ledere/ trænere hos forældrene til de deltagende børn. Projektet støtter ved at aflaste de frivillige ledere og kompensere for den manglende forældreopbakning, så de frivillige ikke kører træt i opgaven. Projektet gennemføres i dag i 13 lokalområder, og det er målet, at det udvides til at omfatte alle 37 boligområder, der af Indenrigs- og Socialministeriet og Integrationsministeriet er udpeget som særligt vanskeligt stillede.

Med forslaget udvides muligheden for at godkende hold for en bestemt, afgrænset deltagerkreds, hvilket på kort sigt kan virke som segregation i stedet for integration. Dog vurderes det, at det på længere sigt kan være et første skridt på vejen til øget deltagelse, da det langsomt kan give den enkelte det selvværd, der er nødvendig for at turde deltage på et hold, hvor der er adgang for alle. Det bemærkes dog, at muligheden for at oprette lukkede hold målrettet indvandrergrupper ikke kan være en permanent løsning for den enkelte, da målet er, at de skal deltage i de aktiviteter under folkeoplysningsloven, der er åbne for alle.

Case:

Ulkebøl Idræts- og Ungdomsforening har i samarbejde med blandt andet Integrationsministeriet, Sønderborg Kommune og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) igangsat et projekt med bevægelse/gymnastik for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og deres børn. Formålet med projektet er at give kvinderne mulighed for at få kendskab til og deltage i den lokale idrætsforening. Ønsket er at dække et behov for disse kvinder for bevægelse og samvær i foreningsregi, da der her er basis for at møde ligestillede. Endvidere er det en god måde at sluse deres børn ind i foreningslivet på. Kvinder og deres børn deltager på gymnastikhold en gang om ugen, hvor mødre og børn træner hver for sig. Der satses på det sociale samvær ved træningen og også ved arrangementer uden for træningen, ligesom man forsøger at være brobygger til andre hold i foreningen eller andre idrætsgrene. Projektet er støttet Integrationsministeriet, Sønderborg Kommune og DGI.