Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning

– rapport fra Folkeoplysningsudvalget 2010

5. Folkeoplysningens rolle i forhold til uddannelse, integration og sundhed

Kvinde dyrker gymnastik

Folkeoplysning bygger på fællesskab og den enkelte initiativtagers idégrundlag. Formålet med henholdsvis den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er med forskellige midler at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

For at folkeoplysningen i øget grad kan bidrage til at løfte nogle af de opgaver og udfordringer, som samfundet står over for, er der behov for, at kommunerne i højere grad kan prioritere særlige indsatsområder, ligesom der ligger et stort uudnyttet potentiale i et øget samarbejde mellem kommunerne og den folkeoplysende virksomhed.

En øget involvering af den folkeoplysende virksomhed i den offentlige opgavevaretagelse har tre grundlæggende begrundelser. For det første er der et stort fokus på ressourcer i de danske kommuner, hvorfor der er interesse for at finde nye veje i opgaveløsningen. For det andet kan foreningslivet generere et stort engagement til udvalgte opgaver, hvilket fører til en mere ressourcevenlig opgaveløsning. Og for det tredje vil et øget samarbejde indplacere den folkeoplysende virksomhed i nye netværk, hvilket udfordrer og udvikler såvel aktiviteter som fællesskaber, der potentielt fører til medlemstilgang til foreningerne.

En grundlæggende ambition i et eventuelt samarbejde mellem kommuner og folkeoplysningens aktører skal være, at forskydningen fra kommunalt regi til foreningsregi motiverer deltagerne/borgerne til at tage større ansvar for eget liv og ansvar for det fælles. Dette er kun muligt, hvis den folkeoplysende virksomhed fastholder de grundlæggende foreningsprincipper.

Det er afgørende, at sådanne samarbejder indgås i fuld frivillighed og med foreninger, som selv vurderer, at de har forudsætninger, engagement, interesse og ressourcer til at indgå i sådanne samarbejder.

Et eventuelt samarbejde mellem kommuner og den folkeoplysende virksomhed skal baseres på klart formulerede skriftlige aftaler. Heri indgår aftaler om formål, værdier, økonomi, evaluering, tilfredshed mv.

Case:

Frederiksberg Kommunes lokale rulleskøjteklub har for eksempel haft succes med at arrangere Friday Night Skate, hvor der hver fredag aften inviteres på en cirka 20 km lang rulleskøjtetur gennem byen. Der er i snit mellem 400 og 500 deltagere, hvoraf kun cirka 20 procent er organiseret i en forening.

Case:

Erfaringerne fra NGO-organisationen Gam3 viser, at cirka 52 procent af de unge, der har deltaget i projekter iværksat af Gam3, er aktive i det almindelige foreningsliv, tre måneder efter aktiviteten er ophørt. Derudover er en fjerdedel af deltagere i aktiviteter hos Gam3 stadig aktive et år efter aktivitetens ophør. Dette tal skal sammenholdes med, at der blandt teenagere er en generel tendens til frafald. Gam3 er en organisation, der arbejder med idræt på gadeplan ud fra devisen om, at "hvis unge i socialt belastede kvarterer ikke vil komme til den organiserede idræt, så må den organiserede idræt komme til de unge".

Pulje til udvikling og nye initiativer

Foreningslivet udfordres og udvikles i dag i mange nye retninger. Det traditionelle tilbud om deltagelse på et bestemt hold på et bestemt tidspunkt hver uge imødekommer ikke længere alle danskeres behov. Derfor udvikler foreningerne nye organiseringsformer, hvilket blandt andet sker med inspiration fra selvorganiserede grupper, uden at der derved gøres op med foreningstanken. For at folkeoplysningen kan være med til at løfte nogle af de udfordringer og imødekomme den udvikling, der sker i samfundet, er der behov for, at foreningerne kan indgå i et aktivt samspil med hele civilsamfundet, herunder andre frivillige organisationer, det lokale erhvervsliv og de løsere netværk. Derudover er der behov for en fortsat udvikling af nye initiativer/projekter, der kan bidrage til at styrke og forny folkeoplysningen.

Forslag 10:

Kommunalbestyrelsen afsætter en årlig pulje, der giver tilskud til udviklingsarbejde i forbindelse med organiseringsformer, initiativer, foreninger eller projekter med et folkeoplysende sigte. Puljen kan søges af såvel etablerede foreninger som selvorganiserede grupper. Det er op til kommunalbestyrelsen at beslutte puljens størrelse. Hvis ikke-organiserede og andre foreningstyper får bevilliget tilskud efter puljen, skal der kunne anvises lokaler i forbindelse med bevillingen, hvis der er behov herfor.

Uddybning: Foreningsbegrebet har siden lovændringen i 2000 været grundlaget for tilskud efter folkeoplysningsloven. Det er vigtigt at fastholde dette foreningsbegreb, men det er også vigtigt at være åben over for nye organiseringsformer. Aktiviteter opstår i dag også som følge af et pludseligt opstået initiativ, hvorefter man mødes efter aftale over internettet eller via sms. Den traditionelle forening er således ikke altid en nødvendig ramme for en aktivitet. Der er derfor behov for at nytænke rammerne for den folkeoplysende aktivitet. Der bør åbnes for, at aktiviteter arrangeret af mere selvorganiserende grupper tænkes ind i folkeoplysningsloven. Ligesom der bør gives mulighed for, at det organiserede foreningsliv kan udvikle organiseringsformer, der i højere grad kan involvere nye grupper og andre end dem, som traditionelt er medlem af en forening.

Med en sådan pulje får kommunerne også mulighed for at tilgodese tværgående samarbejder mellem foreningsliv, netværk og erhvervsliv. Puljen vil derfor styrke folkeoplysningens muligheder for at løfte nye samfundsopgaver og indgå i nye samarbejder. Erfaringerne viser, at alle parter kan drage nytte af sådanne samarbejder. Særligt de løse netværk kan spille en rolle i den sammenhæng, da de, som ovenstående eksempler viser, kan være indgangen til øget deltagelse i det traditionelle foreningsliv. Puljen kan således også være medvirkende til at sikre et tidssvarende foreningsbegreb.

Ved udformningen af retningslinjer for denne pulje er det vigtigt, at dette sker med inddragelse af brugerne, jævnfør også rapportens forslag 37 om brugerindflydelse, hvorefter brugerne sikres en hørings- og udtaleret vedrørende de kommunale tilskudsregler. Det er ikke hensigten med en pulje til udvikling og nye initiativer, at kommunerne i den forbindelse skal pålægges øgede udgifter til den frie folkeoplysende virksomhed.

Case:

I projektet Frivillige Motionsvenner i Aalborg uddanner man frivillige motionsvenner, der udfører lettere motion med ældre hjemmeboende borgere, som er forhindret i at deltage i motionstilbud uden for hjemmet. Motionsvennerne besøger en ældre medborger mindst én gang om ugen i cirka halvanden time. Herudover inviteres den ældre med til sociale arrangementer som for eksempel "Syng sammen"-eftermiddag og aktiviteter som debatarrangementer, foredrag og gåture i naturen. Uddannelsen til motionsven varer 56 timer og foregår i aftenskolens regi (DOF). Aftenskolen er også koordinator for "parring" af frivillige og modtagere. Projektet foregår i et samarbejde mellem DOF, Ældre hjælper Ældre og Aalborg Kommune. Der er ligeledes etableret et godt samarbejde med genoptræningscentre, socialrådgivere og forebyggende hjemmepleje i kommunen i forbindelse med matchningen mellem motionsven og motionsmodtager. Igennem årene er der uddannet cirka 200 frivillige motionsvenner, der har besøgt cirka 250 ældre medborgere, og kommunen har ydet et tilskud på i alt cirka 220.000 kroner.

Fravigelse af kravet om deltagerbetaling

 En barriere for deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsliv kan være økonomiske forhold.

Forslag 11:

For at give folkeoplysningens aktører mulighed for at nå udsatte grupper skal kommunen have mulighed for at fravige kravet om deltagerbetaling.

Uddybning: Fravigelse af kravet om deltagerbetaling kræver, at det tydeligt fremgår af de kommunale retningslinjer for tilskud til den folkeoplysende virksomhed, på hvilke områder det kan blive aktuelt med fravigelse af kravet om deltagerbetaling. Kommunen kan som led i sin prioritering af særlige indsatsområder vælge at tilføre midler fra andre relevante sektorer i kommunen.

Foreningsfremmede grupper er ofte karakteriseret ved at befinde sig i lavindkomstområdet. En af forhindringerne for at øge deres deltagelse i såvel foreningsliv som voksenundervisning kan derfor være manglende økonomiske ressourcer. Et middel til at opnå en højere grad af deltagelse i såvel den folkeoplysende voksenundervisning som det frivillige folkeoplysende foreningsliv kan derfor være, at kommunen får mulighed for at fravige kravet om deltagerbetaling.